Store brancheforskelle på lærlingeområdet

Mens landets el- og vvs-installationsvirksomheder har formået at hæve antallet af uddannelsesaftaler i forhold til sidste år, så kniber det mere på industriområdet.

I årets første tre kvartaler er antallet af indgåede uddannelsesaftaler ifølge nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet steget med sammenlagt 14,6 procent i forhold til samme periode året før. Foto: Jeppe Carlsen/Tekniq Arbejdsgiverne.

Til trods for virusudbrud og delvise nedlukninger af Danmark er det lykkedes for el- og vvs-installationsbranchen at holde fast i de senere års positive udvikling, når det gælder om at åbne dørene for et stigende antal lærlinge. Det skriver TEKNIQ Arbejdsgiverne i en pressemeddelelse.

I årets første tre kvartaler er antallet af indgåede uddannelsesaftaler ifølge nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet steget med sammenlagt 14,6 procent i forhold til samme periode året før – 11,7 procent for elektrikere og 22,1 procent for vvs-energispecialister.

”Det er meget imponerende tal, som vel at mærke kommer oven på markante stigninger på lærlingeområdet de foregående år. Så det er bemærkelsesværdigt, at man har kunnet holde fast i denne udvikling til trods for den situation, vi står i lige nu, med en pandemi, som stadig brager løs, med al den usikkerhed det skaber”, siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Hun mener, at tallene er en bekræftelse af, at det var helt rigtigt, da lærlingepakken tidligere på året trådte i kraft, og påpeger, at det har været med til at skabe den udvikling, vi ser i installationsbranchen.

Industriområdet stadig præget af krisen

Det ser dog anderledes ud for industriuddannelserne. De nye tal viser et fald på 7,5 procent for smede og 10,5 procent for industriteknikere.

”Mange industrivirksomheder baserer en stor del af deres omsætning på eksport, og her er markedet præget af en stor usikkerhed, og så længe der er problemer med at have nok arbejde til medarbejderne, ja så holder man naturligvis igen i forhold til at ansætte flere lærlinge. Det er en udvikling, vi formentlig først for alvor vil se vende, når kunderne vender tilbage, og eksportmarkederne for alvor tør op igen”, forudser Tina Voldby.

-CH

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle