TEKNIQ-direktør: Fleksibel overenskomst var det største i 2025

Overenskomstfornyelsen i foråret 2025 står som årets vigtigste resultat for TEKNIQ. Det fastslår adm. direktør Troels Blicher Danielsen, som især fremhæver den nye elektrikeroverenskomst som et markant skridt frem for branchen. Og så ser han særligt frem til ét tiltag i 2026.

”Manglen på kvalificerede medarbejdere er uden sammenligning den største udfordring for vores medlemmer," siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ.. Foto: TEKNIQ

”Elektrikeroverenskomsten er nu den mest fleksible overenskomst i Danmark. Det er vi både stolte af og glade for, siger TEKNIQs adm. direktør, Troels Blicher Danielsen i dette nytårsinterview med Installator.dk

Ifølge Troels Blicher Danielsen handler fleksibiliteten især om arbejdstid. Overenskomsten giver virksomhederne mulighed for at levere flere hænder i en tid, hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft er en af branchens største udfordringer.

”Vi har udvidet fleksibiliteten i arbejdstiden og dermed også den samlede arbejdstid. Det gør, at vi som branche bedre kan imødekomme efterspørgslen. Samtidig er der lavet en række forbedringer for medarbejderne. Det er et godt kompromis, som især peger fremad på elsiden,” siger han og tilføjer, at man på VVS-området nåede et stykke – men ikke lige så langt.

2025 har været et år med blandede vilkår for installationsbranchen. På det private boligmarked er den grønne omstilling bremset op – bl.a. illustreret af varmepumpesalget, der fortsat ligger markant under de glade dage under energikrisen. Men billedet ser anderledes ud i industrien.

”Der er en fortælling om, at den grønne omstilling er gået i stå, og det er den nok også på det private boligmarked. Men på industrisiden ruller elektrificeringen stadig for fuld kraft, fordi det ganske enkelt er god forretning” siger Troels Blicher Danielsen.

Samlet set har markedet været relativt fladt, mens byggeriet har oplevet en tydelig opbremsning. Det har skabt forretningsmæssige udfordringer for mange medlemsvirksomheder. Alligevel er én problemstilling stadig helt dominerende:

”Manglen på kvalificerede medarbejdere er uden sammenligning den største udfordring for vores medlemmer.”

Uddannelse er en del af TEKNIQs DNA

Netop arbejdskraftmanglen gør uddannelse til et helt centralt tema for TEKNIQ. Organisationens medlemmer uddanner i dag omkring 11 pct. af alle lærlinge i Danmark.

”Det ligger i vores DNA at uddanne lærlinge. Elektrikeruddannelsen er meget tæt på at være den tredjestørste erhvervsuddannelse i Danmark, kun overgået af SOSU-uddannelsen og de samlede uddannelser i træfagene, hvis man ser på de samlede fagområder, siger Troels Blicher Danielsen.

Udfordringerne på praktikpladssiden findes især hos industrivirksomhederne, mens installationsvirksomhederne i høj grad bidrager til uddannelsesindsatsen som underleverandører til hele erhvervslivet.

Geopolitisk usikkerhed – men også vækst

Donald Trumps tiltrædelse som amerikansk præsident har skabt øgede globale spændinger og skabt økonomisk usikkerhed. 

Ifølge TEKNIQs analyser har situationen gjort det mere uforudsigeligt at drive virksomhed, men den har også haft en anden side.

”Den geopolitiske situation øger usikkerheden, men den har også været med til at drive nogle meget store beslutninger i Danmark og Europa, som har en positiv effekt for vores brancher, siger Troels Blicher Danielsen.

Elektrificering, brint, udfasning af gas i boligopvarmning og den massive omstilling til elbiler skaber fortsat høj aktivitet i installationsbranchen.

”Globalt kan man måske se, at den grønne omstilling har tabt lidt tempo, men det har vi ikke rigtig mærket i vores brancher. Det er andre brancher, der er blevet hårdere ramt – i hvert fald indtil videre,” siger Danielsen.

Klar linje om gasudfasning i 2035

TEKNIQ har tydeligt bakket op om en fast dato for udfasning af gas i private boliger i 2035 – et spørgsmål, der fortsat er politisk omdiskuteret. Således har Venstre-formand, forsvarsminister Troels Lund Poulsen afvist behovet for at sætte en dato for udfasningen. 

For Troels Blicher Danielsen handler det grundlæggende om forudsigelighed.

”Når politikerne har truffet en beslutning, skal man holde fast i den. Hvis man begynder at sætte spørgsmålstegn ved beslutningen, skaber man usikkerhed, og det gør det sværere at drive virksomhed, siger han.

Virksomhederne efterspørger stabile rammevilkår og klare signaler, understreger han.

Bureaukratiet fylder mest for medlemmerne

Mens EU-aftalen, der reducerer antallet af virksomheder omfattet af bæredygtigheds-direktivet, er blevet positivt modtaget, er kampen mod bureaukrati langt bredere end enkelte regelsæt.

”Når vi spørger vores medlemmer, er papirarbejde den enkeltstående faktor, der generer dem mest, siger Troels Blicher Danielsen.

Men bureaukratiet kommer ikke kun fra Folketinget, men også fra forsyningsselskaber, halvoffentlige aktører og fra certificeringskrav, påpeger han.

”Nettilslutninger, dokumentationskrav og certificeringer skaber frustration. Det er en generel ”certificeringsiver”, som grundlæggende er usund. Vores opgave er at sikre, at nye krav bliver implementeret på den mindst bureaukratiske måde,” fastslår han.

Konkurrence tages som et kompliment

I november præsenterede Dansk Industri en ny ”brancheplatform”, DI Teknik & Installation for at  ”samle og styrke en branche, der er helt afgørende for Danmarks grønne omstilling, digitalisering og sikkerhed”.

Målet er ifølge DI at give branchen en større politisk gennemslagskraft og sikre bedre vilkår for at tiltrække de mange faglærte, der bliver brug for i de kommende år.

Det kan ligne en direkte konkurrent til TEKNIQ, der i dag repræsenterer netop installatører og det øvrige tekniske erhvervsliv.

Men at andre organisationer lanceret tiltag målrettet installationsvirksomheder, ser TEKNIQ ikke som en trussel.

”Vi tager det som en kæmpe cadeau, når de har valgt at kopiere næsten ord til ord det, vi laver hver dag. Det må være fordi, de har brug for det. Vi koncentrerer os om at skabe værdi for vores medlemmer og går ikke så meget op i, hvad vores konkurrenter gør.

Vi er optaget af at være dygtige selv, og vi er stolte af, at Danmarks største erhvervsorganisation synes, vi er så dygtige, at de gerne vil kopiere os,” siger Troels Blicher Danielsen.

TEKNIQ holder fast i sin profil med fokus på robusthed, uddannelse, arbejdskraftmangel, digitalisering og bæredygtighed.

”Det er det, vi bliver betalt for af vores medlemmer”.

Elafgiftslempelse skal accelerere elektrificeringen

Når kalenderen rammer 2026, ser TEKNIQ især frem til lempelsen af elafgiften, som træder i kraft i januar.

”Enhver afgiftslettelse er en god idé. Der er overskud i statskassen, og nu gives der penge tilbage til borgere og virksomheder. Det øger aktiviteten i samfundet,” siger Troels Blicher Danielsen.

Samtidig forventer han, at lavere elafgifter vil give et markant skub til elektrificeringen og udviklingen af fleksibilitetsmarkedet.

”Fjernelsen af elafgiften gør det mere attraktivt at producere sin egen strøm. Med digital styring af bygninger og elnet kan energiselskaberne spare store investeringer, og det vil accelerere udviklingen af et mere decentralt elmarked,” fastslår han.

Medlemsvækst i en voksende branche

Afslutningsvis kan TEKNIQ gøre status med positiv medlemsudvikling i 2025.

”Branchen er i vækst, og det kan ses både på medlemstal og lønsum. Den grønne omstilling, energiområdet og forsvar driver væksten, siger Troels Blicher Danielsen.

Samtidig har organisationen lanceret et digitalt medlemskab, som også oplever fremgang.

”Det er et nyt produkt, som ikke fandtes før, og det er vi stolte af,” siger han.

Unidrain A/S

Sponseret

Unidrain udgiver første ESG-rapport: Data bekræfter, at vejen frem går gennem værdikæden

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

Brødrene Dahl udvider lagerkapaciteten

Installator.dk

Selvlærende ventilation skal spare energi

Installator.dk

Heras åbner ny afdeling i Slagelse

Installator.dk

AO køber sig tættere på privatkunderne med VVSplus

Installator.dk

Danmarks første vindmøllebatteri skal aflaste elnettet

Installator.dk

Eltel vinder landsdækkende aftale Vejdirektoratet

Installator.dk

Daikin vil være blandt markedslederne på varmepumper om tre år

Installator.dk

Massivt brug af AI i det tekniske erhvervsliv

Installator.dk

Nyt partnerskab skal give el- og VVS-elever adgang til ny teknologi

Installator.dk

Ny DataHub kan give midlertidige driftsforstyrrelser

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

01.09.2026

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst

Danvak
Kursus
Varmeanlæg fra A til Z

Fokus på projektering, dimensionering og korrekte varmeinstallationer

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

EET Danmark A/S
Workshop
EET & Hikvision inviterer dig til gratis workshop i Greve eller Tilst

Hands-on workshop med fokus på Hikvision løsninger. Vi inviterer dig til en praktisk workshop med fokus på Hikvision løsninger, hvor du får mulighed for selv at arbejde med udstyret og få konkret erfaring med opsætning, konfiguration og fejlsøgning. Uanset om du ønsker at styrke din tekniske viden om NVR og kameraopsætning eller få indsigt i software og licensstruktur, får du masser af brugbar viden med hjem.

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Greve & Tilst

Danvak
Kursus
Varmeanlæg fra A til Z

Kurset afholdes over 2 x 2 hele kursusdage – du finder de konkrete datoer i kursusbeskrivelsen, ved at trykke på tilmeldingslinket.

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

Danvak
Kursus
Commissioning

På dette kursus lærer du om commissioning-processen til bygninger, så du selv kan lede/deltage i en commissioning-proces uanset, om du er bygherre, rådgiver eller entreprenør.

Dato

15.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, 2630 Taastrup

DESITEK A/S
Messe
Desitek udstiller på WindEnergy Hamburg

Glæder os til at se jer.

Dato

22.09.2026

Sted

Hamborg