TEKNIQ-ønske til BR-revision: Skru ned for dokumentationskrav til simpelt byggeri

Bygningsreglementet BR18 står foran en grundlæggende revision. Målet er blandt andet at understøtte den grønne omstilling i byggeriet og skabe en bedre balance mellem krav til sikkerhed, sundhed, energiforbrug og klimapåvirkning – samtidig med at reglerne skal blive lettere for bygningsejerne at overholde.

TEKNIQ er i lighed med andre erhvervsorganisationer i tæt dialog med Social- og Boligstyrelsen om arbejdet og samler samtidig erfaringer fra medlemmerne for at finde ud af, hvor de nuværende regler giver problemer i praksis.

Ifølge Torben Liborius, chefkonsulent og ansvarlig for byggepolitik i TEKNIQ, er der flere steder, hvor organisationen gerne ser markante ændringer.

Et af de vigtigste handler om at gøre reglerne og ikke mindst dokumentationskravene mere proportionale med det byggeri, der er tale om.

"Der er forskel på at bygge et parcelhus og bygge et supersygehus," siger Torben Liborius.

Skru ned for dokumentationen

TEKNIQ ønsker særligt at få skruet ned for dokumentationsbyrden ved simpelt og velkendt byggeri som enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse.

Tidligere fandtes småhusreglementet som et særskilt regelsæt for de mindre og mere standardiserede byggerier. Den grundlæggende tankegang vil TEKNIQ gerne have tilbage.

Pointen er ikke nødvendigvis, at de tekniske krav til f.eks. sikkerhed skal sænkes. Men processen med at dokumentere, at kravene er opfyldt, bør efter organisationens opfattelse være enklere, når der er tale om byggeri, som branchen har stor erfaring med.

"Det byggeri, der er simpelt, og som er gentaget rigtig mange gange, kan passende få skruet lidt ned for dokumentationsbehovet i den enkelte byggesag," siger Torben Liborius.

Det vil ifølge TEKNIQ både kunne gøre selve byggeriet billigere og lette kommunernes byggesagsbehandling.

Digitalisering og kunstig intelligens kan samtidig gøre sagsbehandlingen mere effektiv, vurderer Torben Liborius. Men det må ikke blive en anledning til at kræve endnu mere materiale fra virksomhederne.

"Vi vil komme rigtig langt med AI på det her. Men vi skal passe på, at AI og den øgede digitalisering ikke medfører, at vi siger: Nu kan vi godt øge dokumentationsbyrden. Nej, vi skal gøre den mindre."

Et af TEKNIQs konkrete forslag er at se på kravene om certificerede rådgivere inden for brand og statik ved simpelt byggeri.

Organisationen mener, at kompetente konstruktører, ingeniører og arkitekter i mange tilfælde godt kan håndtere velkendt og ukompliceret byggeri, uden at der nødvendigvis skal kobles særligt certificerede rådgivere på processen.

"Vi behøver ikke at have særligt certificerede folk ind over simpelt byggeri," siger Torben Liborius.

Han understreger, at det ikke betyder, at eksempelvis brandkravene til et enfamiliehus skal lempes. Det handler i stedet om, hvem der skal dokumentere og godkende, at kravene er opfyldt.

Samtidig er certificerede rådgivere en begrænset ressource. TEKNIQ vil derfor hellere have deres kompetencer koncentreret om det komplekse byggeri, hvor behovet er størst.

Det kan ifølge Torben Liborius være med til at gøre det simple byggeri både billigere og hurtigere at få gennem godkendelsesprocessen.

Renovering skal ikke behandles som nybyggeri

Et andet centralt område i revisionen er eksisterende bygninger.

Det nuværende bygningsreglement er i høj grad bygget op omkring nybyggeri. Men hvis byggebranchen fremover skal renovere, transformere og genbruge en større del af den eksisterende bygningsmasse, skal reglerne i højere grad kunne håndtere det.

"Vi skal passe på, at vi ikke ved at stille nogle krav, som det er umuligt at leve op til, gør, at vi kommer til at skulle rive bygninger ned," siger Torben Liborius.

Derfor efterlyser TEKNIQ en bedre balance mellem de krav, der stilles til nye bygninger, og de krav, som eksisterende bygninger skal kunne leve op til efter en renovering.

For installationsbranchen er der samtidig et andet afgørende spørgsmål: Hvordan bliver de tekniske installationer behandlet i det kommende reglement?

El, vand, varme, ventilation, styring og andre installationer spiller en stadig større rolle for både bygningernes energiforbrug, indeklima og samlede klimaaftryk.

Derfor arbejder TEKNIQ for, at installationernes betydning bliver tænkt ordentligt ind i reglerne.

Det gælder blandt andet energiberegninger og energimærkning. Her rejser Torben Liborius spørgsmålet om, hvorvidt beregningsmetoderne i tilstrækkelig grad honorerer de forbedringer, der kan opnås gennem effektive tekniske installationer, eller om fokus fortsat primært ligger på f.eks. klimaskærmen.

Samme diskussion opstår i forbindelse med LCA- og bæredygtighedsberegninger. Her er det afgørende, hvilke bygningsdele og installationer der tælles med, og hvordan blandt andet genbrugte materialer behandles.

"De tekniske installationer og udformningen af kravene til dem har en række afledte effekter, som vi skal sørge for at høste gevinsterne af," siger Torben Liborius.

Et ventilationsanlæg skal også kunne være der

Renovering af ældre bygninger viser meget konkret, hvorfor TEKNIQ efterlyser mere fleksible regler.

Et moderne ventilationsanlæg kræver eksempelvis fysisk plads til kanaler og andre komponenter. Den plads findes ikke nødvendigvis i en bygning, der blev opført for 50 eller 100 år siden.

Her bør reglerne ifølge TEKNIQ kunne rumme, at man gennemfører en god og betydelig forbedring, selv om det ikke er fysisk muligt at opnå præcis den samme løsning som i et nybyggeri.

"Hvordan kan vi udforme ventilationsreglerne sådan, at vi kommer noget af vejen, selv om vi ikke kommer hele vejen, som hvis det var et nyt hus?" spørger Torben Liborius.

Det illustrerer ifølge ham en af de centrale opgaver i revisionen: Kravene skal fortsat sikre gode bygninger, men de må ikke være så rigide, at de spænder ben for de renoveringer, som den grønne omstilling netop kræver.

Reglerne skal være til at finde – og til at forstå

TEKNIQ peger desuden på behovet for at rydde op i selve regelstrukturen.

Bygningsreglementet henviser i dag flere steder til standarder og anvisninger, som igen kan henvise videre til andre dokumenter. Det kan gøre det vanskeligt for virksomhederne at skabe sig et samlet overblik over præcis, hvilke krav de skal overholde.

TEKNIQ ønsker derfor større gennemsigtighed og lettere adgang til det materiale, der er nødvendigt for at kunne følge reglerne.

Virksomhederne bør efter organisationens opfattelse heller ikke skulle betale ekstra for at få adgang til de standarder, som de er forpligtet til at følge.

For Torben Liborius hænger de forskellige ønsker sammen: Et nyt bygningsreglement skal gøre det muligt at bygge og renovere mere bæredygtigt, men samtidig skal regler, dokumentation og administration være til at håndtere for de virksomheder, der skal omsætte kravene til virkelighed.

Og her oplever TEKNIQ ifølge Torben Liborius, at Social- og Boligstyrelsen har valgt den rigtige tilgang ved at inddrage branchen tæt i arbejdet.

"De er meget gode til at inddrage erhvervet. Hvis man ikke gør det, får man nogle regler til byggeriet, som er meget svære at håndtere. Så stor ros til myndighederne for inddragelsen i den her proces."

Revisionen af bygningsreglementet gennemføres frem mod 2028, og de nye regler implementeres trinvist undervejs, fremgår det af styrelsens hjemmeside.