Lyset skal ikke bare tændes – det skal skabe værdi

Der var en tid, hvor business casen for moderne belysning var forholdsvis enkel: Ud med lysstofrørene, ind med LED-armaturerne og ned med elforbruget.

Den fortælling er ikke længere tilstrækkelig.

LED er blevet den selvfølgelige grundteknologi, og den næste store værdiskabelse ligger ifølge Thomas Hestbæk, direktør i Belysningsbranchen, i det, der sker rundt om selve lyskilden.

"Det er at få lavet styring, kontrol og dataopsamling," siger han.

For installatørerne betyder udviklingen, at belysning i stigende grad bliver en opgave, der kræver mere end produktvalg og montering. Det handler også om behovsstyring, zoneinddeling, kommunikation, idriftsættelse og integration med bygningens øvrige tekniske systemer.

Dermed vokser både kompleksiteten og forretningsmulighederne.

Fra armatur til intelligent installation

Et moderne armatur er ikke nødvendigvis blot et lyspunkt. Med en styrbar driver og den rette kommunikation kan det blive en del af et netværk, som regulerer lyset efter dagslys og tilstedeværelse og leverer information om installationens drift.

Ifølge Thomas Hestbæk løfter det også værdien af de produkter og løsninger, som branchen leverer.

"Jeg vil vove den påstand, at det er med til at hæve værdien pr. armatur. Armaturerne bliver dyrere, fordi de bliver kommunikerbare," siger han.

Det bør ikke kun ses som en ekstra udgift for kunden. Den styrbare installation kan reducere energiforbruget, gøre bygningen mere fleksibel og skabe et bedre grundlag for den løbende drift.

Hestbæk vurderer, at virksomheder i nogle projekter kan hente besparelser på mellem 50 og 80 procent ved at kombinere en belysningsrenovering med behovsstyring. Det konkrete potentiale vil naturligvis afhænge af den eksisterende installation, bygningens anvendelse, driftstiderne og omfanget af den nye styring.

Pointen er imidlertid klar: En ren udskiftning af lyskilder eller armaturer udnytter ikke nødvendigvis hele potentialet.

Renoveringen er installatørens mulighed

Netop renoveringsmarkedet kan blive et vigtigt forretningsområde.

Bygningsreglementet stiller allerede krav om energieffektiv belysning i arbejdsrum og fælles adgangsveje. Hvor der er tilstrækkeligt dagslys, skal der anvendes automatisk dagslysstyring, mens arealer med lejlighedsvis brug som udgangspunkt skal have bevægelsesmeldere. Belysningsanlægget skal desuden opdeles i zoner, så anvendelsen kan tilpasses dagslysforhold og aktiviteter.

Reglerne gælder også ved udskiftning af armaturer. Ved renoveringer er kravene til dagslysstyring, bevægelsesmeldere og zoneopdeling dog betinget af, at tiltagene samlet set har den nødvendige rentabilitet.

Alligevel oplever Thomas Hestbæk, at styringen alt for ofte bliver glemt, når eksisterende belysning skal skiftes.

"Det er kravene om dagslysregulering, zoneinddeling og behovsstyring, der bliver overset. Det sker, når man bare går ud og udskifter armaturerne én til én," siger han.

Her befinder installatøren sig i et klassisk dilemma. Den virksomhed, som medregner alle relevante styringsfunktioner, kan komme med et dyrere tilbud end konkurrenten, der nøjes med at udskifte armaturerne.

Kunden kender ikke nødvendigvis reglerne eller den langsigtede økonomi. Derfor risikerer den fagligt mest gennemarbejdede løsning at tabe på pris.

"Hvis én installatør siger, at kunden skal have behovsstyring og alle de øvrige løsninger, mens en anden siger, at det ikke er nødvendigt, så taber den første måske ordren," siger Thomas Hestbæk.

Det understreger behovet for rådgivning. Installatøren skal ikke alene forklare, hvad løsningen koster, men også hvad kunden får for merinvesteringen – og hvad kunden risikerer at gå glip af ved at vælge den billigste løsning.

Vejledningen for BR18 definerer klart at udskiftning af flere armaturer i samme lokale anses som værende en renovering og derfor skal installationen efterfølgende leve op til BR18s krav til bl.a. dagslysstyring, behovsstyring og zoneopdeling.

 Nye krav vil skubbe markedet

EU’s reviderede bygningsdirektiv, EPBD, bliver endnu en drivkraft.

Direktivet stiller krav om, at større ikke-beboelsesbygninger, hvor det er teknisk og økonomisk muligt, skal forsynes med automatisk lysstyring. Bygninger med varme-, køle- eller ventilationssystemer over 290 kW skal omfattes senest ved udgangen af 2027. Fra udgangen af 2029 sænkes grænsen til 70 kW.

Styringen skal være passende zoneopdelt og kunne registrere tilstedeværelse.

Når kravene bliver omsat til dansk regulering og praksis, kan de skabe et betydeligt marked i den eksisterende bygningsmasse. Det gælder ikke alene levering af armaturer og sensorer, men også projektering, integration, programmering, funktionsafprøvning og efterfølgende service.

"Det kommer til at give markedet et boost. Men det kommer også til at give bygningsejerne et fantastisk redskab," siger Thomas Hestbæk.

Hans anbefaling er, at bygningsejere allerede nu tænker fremtidssikring ind i projekterne. Et armatur behøver ikke nødvendigvis være koblet til alle tænkelige funktioner fra første dag, men det bør vælges og installeres, så mulighederne ikke er lukket på forhånd.

Ellers kan en installation, som virker tidssvarende i dag, vise sig at være dyr at opgradere få år senere.

Lyspunkterne kan blive bygningens sensornetværk

Den måske største langsigtede mulighed ligger i de data, der kan skabes gennem belysningsinstallationen.

Armaturer er placeret overalt i kontorer, gange, produktionslokaler, lagre og fællesarealer. Kombineres de med sensorer og kommunikation, kan de danne et fintmasket netværk med information om blandt andet tilstedeværelse, lokalernes anvendelse og installationens tilstand.

"Der findes ikke noget i en bygning, som er lige så mangfoldigt som lyspunkterne. Armaturerne er de intelligente produkter, der er flest af i en bygning," siger Thomas Hestbæk.

Dataene kan først bruges til at styre lyset. Men de kan også få værdi andre steder i driften.

Viden om, hvordan lokalerne benyttes, kan eksempelvis anvendes til at tilpasse rengøring, ventilation, varme og vedligeholdelse. På længere sigt kan analyseværktøjer og kunstig intelligens gøre det lettere at finde mønstre og optimere bygningen.

Dermed bevæger business casen sig fra alene at handle om kilowatttimer til også at omfatte medarbejdertid, rengøring, arealudnyttelse og teknisk drift.

Det kræver dog, at data kan bevæge sig mellem systemerne. Belysningen må ikke ende som endnu en isoleret teknisk ø.

Ifølge Thomas Hestbæk er de tekniske barrierer mindre, end mange forestiller sig. Data fra belysningssystemet kan via gateways og relevante grænseflader udveksles med CTS-, BMS- og KNX-løsninger.

"Der er mange, som ser nogle spøgelser i forhold til at få de forskellige protokoller til at tale sammen. Men det er ikke et problem i dag. Omkostningen er småpenge i forhold til potentialet," siger han.

Installatøren skal sælge potentialet

Teknologien er imidlertid ikke nok. Potentialet skal også forklares til kunden.

Belysningen konkurrerer med mange andre investeringer, og intelligente installationer kan være vanskelige at sælge, hvis dialogen alene handler om en højere anskaffelsespris.

"Der er nogen, der ikke har været gode nok til at sælge potentialet. Kunderne har heller ikke forstået potentialet i løsningerne," siger Thomas Hestbæk.

Her ligger en central mulighed for installationsvirksomhederne.

Den installatør, som kan dokumentere energiforbruget, forklare kravene, beregne rentabiliteten og vise, hvordan belysningen kan spille sammen med resten af bygningen, bliver mere end en leverandør. Virksomheden bliver en teknisk rådgiver og en langsigtet samarbejdspartner.

Det kan samtidig åbne døren til nye ydelser: kortlægning af eksisterende installationer, energiberegninger, programmering, dokumentation, funktionsafprøvning, overvågning, løbende optimering og serviceaftaler.

I 2026 er den gode belysningsforretning derfor ikke nødvendigvis at sælge flest mulige armaturer. Den ligger i at levere den løsning, som skaber mest værdi gennem hele bygningens levetid.