Trods BR18-krav: Alt for få bygninger bliver Smart buildings

Leverandører af bygningsautomatik burde have vildt travlt i øjeblikket. 

Deadline er 31. december i år for installering af en sammenhængende bygningsautomatik i eksisterende erhvervsejendomme, institutioner og andre ikke-beboelsesejendomme med et varme/kølebehov på mere end 290 kW, hvis det er ”teknisk gennemførligt og rentabelt,” som det fremgår af BR18.

Men branchen har ikke mere travlt end normalt, fortæller John Hegelund, der er formand for KNX National Group Denmark.

“Efterspørgslen er ikke stigende. Nogle udskifter måske belysningsanlæg, men de bliver sjældent integreret i et samlet BMS-system, som BR18 kræver,” siger han.

Ifølge John Hegelund er reglerne tydelige nok:

“Lovgivningen er der. Men mange kender den tilsyneladende ikke eller også er de ligeglade – og reglerne i BR18 bliver ikke håndhævet. Det er lidt som at køre for stærkt på motorvejen. Man fortsætter, indtil man bliver taget. Forskellen er bare, at der ikke findes nogen fartkontrol i vores branche i forhold til Bygningsreglementet,” siger John Hegelund.

Og det er ikke kun i de eksisterende bygninger, at det kniber med at overholde reglerne i BR18 om en sammenhængende bygningsautomatik. Det sker også ved nybyggeri, fortæller en aktør i branchen, der ønsker at være anonym, til Installator.dk:

”Vi oplever ofte – også i nybyggeri – at man forsøger at spare penge på de tekniske installationer. Det gør man ved at bruge standardprodukter, som ikke har den fornødne dataudveksling, fordi det er billigere. Mange hovedentreprenører forsøger at køre billigere løsninger igennem i stedet for de samlede bygningssystemer, som BR18 kræver”. 

Er det så fordi kommunerne ser igennem fingre med det, når de alligevel udsteder ibrugtagningstilladelse?

”Jeg tror, kommunerne ser igennem fingrene med det. I princippet burde man ikke få en ibrugtagningstilladelse, hvis man ikke overholder BR18. Men nogle slipper igennem. Vi har flere gange givet tilbud på løsninger, der lever op til kravene, men så vælger bygherren en standardløsning i stedet. Uofficielt får vi så at vide, at “det er der ingen problemer med”, lyder det fra aktøren.

Et centralt problem er ifølge John Hegelund, at kommunerne – som skal godkende byggerier og føre tilsyn – ofte ikke har den tekniske viden til at vurdere, om kravene til bygningsautomatik er opfyldt.

“Mange af dem, der sidder og godkender projekter, har ikke elteknisk baggrund. Det kan være bygningskonstruktører, der blot tjekker, at papirerne er i orden, uden at vide, om løsningen rent faktisk overholder kravene,” forklarer han.

Og så bør ansvaret for kontrol af bygningsautomatik flyttes væk fra kommunerne og over til en statslig instans, hvor der sidder folk med de nødvendige kompetencer, mener John Hegelund.

“Kommunerne er jo selv store bygherrer. Det giver ingen mening, at de både skal kontrollere egne projekter og andres. Der burde være en central enhed – et slags ‘BR-politi’, som man spøger med i branchen,” siger han.

Sparer energi og CO2-udledning

Det er ikke mindst i forhold til energioptimeringen af bygninger, at bygningsautomatik spiller en central rolle, da de tegner sig for næsten 40 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark ifølge tal fra Energistyrelsen.

Der er således et meget stort besparelsespotentiale ved at bygge energirigtigt og implementere intelligent styring af energiforbruget samtidig med at det kan øge komforten og være med til at reducere de løbende driftsudgifter.

Og det behøver ikke nødvendigvis være så svært – eller dyrt.

Mange bygninger har allerede CTS-systemer, der styrer varme og ventilation, men ofte er belysningen ikke integreret. Her ligger der et oplagt potentiale, mener Hegelund.

“Bygningsreglementet har siden 2016 stillet krav om CTS-systemer i store bygninger. Så i mange bygninger er der allerede en platform. Det handler mest om at koble belysningen på. Det burde ikke være teknisk svært eller dyrt, hvis systemet stadig vedligeholdes,” siger han.

“Men hvis man har et gammelt, forældet system, som ikke kan opdateres, bliver det selvfølgelig en dyrere opgave.”

John Hegelund nævner et konkret eksempel, hvor et sekretariat fik udskiftet armaturer, og udlejeren blot ville sætte nye op én til én – uden styring.

“Det er faktisk ulovligt i dag. Men mange ved det ikke, og desværre siger nogle fagfolk ja til at lave det alligevel. Men som fagmand har man ansvaret for at kende reglerne. Det er ligesom et autoværksted – man forventer, at de ved, hvilke dæk der er lovlige,” siger John Hegelund.

Flere bygninger bliver omfattet

EU såkaldte EPBD-direktiv peger mod implementering af sammenhængende bygningsautomatik i bygninger, der har et varmebehov på over. 70 kW med seneste frist ultimo 2029.

Direktivet er et centralt redskab i EU’s Green Deal og Fit for 55-pakken, der skal sikre, at EU’s bygningsmasse bliver klimaneutral senest i 2050.

Danmark forventes at implementere dette via national regulering, men ifølge Hegelund møder forslaget modstand.

“Nogle kommuner har gjort indsigelse, fordi det vil ramme mindre bygninger som børnehaver. De vil gerne have belysningsdelen fjernet, så de kan lave billigere standardløsninger uden central styring,” siger han og advarer samtidig mod den udvikling:

“Belysning er ikke bare en lampe, der tænder og slukker. Sensorerne i loftet er bygningens øjne. De registrerer aktivitet, og de data kan bruges til meget mere end lys – fx til rengøringsplaner, ventilation og energioptimering. Det er guld værd for driften.”

På papiret lever Danmark op til EU’s standarder nuværende standarder – men kun fordi reglerne står skrevet ind i bygningsreglementet. I virkeligheden sker der ikke så meget, må man forstå.

“Vi har lovgivningen, men så længe ingen håndhæver den, bliver der ikke gjort noget. Folk gør, som de plejer,” siger John Hegelund.

John Hegelund håber, at de kommende år vil skabe større fokus på de fordele, som bygningsautomatikken giver både i forhold til energioptimering, CO2 udledning, men også til muligheden for at spare på bygningers samlede driftsomkostninger.

“Når man begynder at sammenligne energimærkningen med det reelle forbrug, vil bygningsejere, der bruger for meget energi, blive ramt. Det kan forhåbentlig sætte skub i udviklingen,” siger formanden for KNX National Group Denmark.

Ifølge EPBD-direktivet skal fremtidige energimærker baseres på både beregnet og målt energiforbrug, når data foreligger digitalt. EU´s deadline for implementeringen i de enkelte medlemslande er 29. maj 2026. Men om det sker i Danmark er uvist.

Til gengæld er det ganske vist, at du kan finde meget mere om Bygningsautomatik – Smartbuildings i nærværende tema. Både når det gælder uddannelse og løsninger.