Usikkerhed bremser VE-markedet

Grøn energi er fremtiden, men flere af VE-teknologierne bremses forsat af forskellige usikkerheder. Installator.dk gennemgår her de vigtigste teknologier på VE-markedet.

Solcellemarkedet ramt af regelkaos

I 2012 faldt husejere over hinanden for at få installeret solceller på taget, men ved årsskiftet til 2013 ændrede regeringen vilkårene for den indtil da lukrative nettomålerordning, som gjorde det til en sikker investering for private at plastre hustaget til med solceller. Solcellefesten stoppede brat og en lang række solcelle-firmaer måtte dreje nøglen om som følge af mangel på nye ordrer. Det nye regelsæt bliver fortsat behandlet i EU-systemet, hvilket betyder, at mange aktører forholder sig afventende. Derfor er det nuværende marked for små solcelleanlæg i en form for stilstand. Samtidig er der fortsat mange uafklarede spørgsmål om større solcelleanlæg. Markedet er på papiret solidt, men det regelkaos, der er opstået forbindelse med vedtagelsen af en ny vækstpakke samt nye rådighedstariffer, skaber stor usikkerhed. Kommunerne står i kø for at bygge solcelleanlæg, men de nuværende regler betyder, at kommunerne har markant ringere vilkår for etablering af solcelleanlæg end staten. Det medfører, at kommunerne forholder sig afventende og satser på, at de forhåbentlig vinder den kommunale solcelle-roulette, og dermed får lov til at sætte nogle større solcelleanlæg op. Dispensationspuljen er reelt den eneste måde, hvorpå kommunerne kan komme ind under den fordelagtige timebaserede nettoafregningsordning, hvor der ikke skal svares afgifter af den strøm, der forbruges direkte i den tilknyttede bygning. Så selvom der stadig er massevis af potentiale i solcellemarkedet, så skal markedet først frigøre sig fra den bureaukratiske spædetrøje, som spæder ben for, at den private og kommunale udbygning med solceller fortsætter.

___________________________________________________________________________________________________________________________

Solvarme går lyse tider i møde

I de seneste år har solenergi generelt lidt en hård skæbne. Det enorme fokus fra medier og politikere på offentlige støtteordninger til solceller har gjort de private aktører forvirrede. Det gælder desværre også for solvarme til varmt vand og opvarmning, som ellers er en meget energieffektiv investering. Det lader dog til, at boligejerne så småt begynder at tø op overfor solvarmanlæg. Solenvarme giver billigt og miljørigtigt varmt vand i hanerne, og kombinationen af et mindre solvarmeanlæg og en højeffektivitetspumpe er blevet udråbt til at være fremtidens svar på vedvarende energi i private hjem. En effektiv varmepumpe er i dag en bedre investering isoleret set, men kan ikke dække hele familiens varmeforbrug, og derfor er det optimalt at kombinerer med et solvarmeanlæg. De sidste par år er der kommet adskillige store solvarmeanlæg til og udviklingen ser ud til at fortsætte. Der er stor sandsynlighed for, at op mod 20 procent af varmen fra decentrale anlæg kommer fra solen i 2020.

Læs også: Solceller går op i limningen 

___________________________________________________________________________________________________________________________

Hundedyre varmepumper afskrækker forbrugerne

Varmepumper er i dag en sikker investering, der er udråbt som den ideelle erstatning for olie- og naturfyr, fordi teknologien er forbundet med de laveste driftsomkostninger. Men salget af individuelle varme-pumper til private, som skal afløse oliefyrene og opsuge de stigende mængder vindmøllestrøm, foregår i slæbegear. Og noget tyder på, at det skyldes prisen. Gennem en række år er der blevet ydet forskellige former for tilskud til varmepumper, der er blevet stillet krav om mærkning og udarbejdet positivlister, installatørerne er blevet uddannet og forbrugerne informeret om korrekt brug af teknologien. Alligevel kører salget stadig på vågeblus her i Danmark. En væsentlig årsag til forbrugernes tilbageholdenhed, hvad angår varmepumpeinvesteringer, er, at mange ikke ved nok om varmepumper, og dermed føler sig usikre i forhold til så stor en investering. Der er dog stadig næsten 500.000 gas- og oliefyr, der skal udskiftes i Danmark, og det vil på sigt betyde, at de private aktøres interesse for varmepumper vil stige de kommende år. Det kræver dog, at installatørerne forstår at formidle de positive aspekter ved at investere i en varmepumpe fremfor billigere energirigtige løsninger. Et af de områder, hvor varmepumpebranchen har mærket en markant stigning er inden for ’store varmepumper’ eksempelvis i forbindelse med industriel fjernvarme eller varmepumper i kraftvarmesystemer. Varmepumper er klart det billigste i forbindelse med nybyggeri, og derfor er der også positive tendenser, der peger i retning af, at markedet i 2014 vil stige i takt med, at der kommer mere gang i byggebranchen.

____________________________________________________________________________________________________________

Biomassefyr - en niche med potentiale

Flere aktører efterspørger biomassefyr, og specielt salget af træpillefyr stiger i øjeblikket. Private aktører anser træpillefyret for at være et godt alternativ til mere traditionelle opvarmningskilder som eksempelvis brændeovne og olie- og gasfyr, og netop derfor er denne form for varmekilde en niche med et stort potentiale. Træpiller er et biobrændsel, der er kendetegnet ved at være CO2 neutralt, hvilket er et vigtigt parameter, når de private boligejere skal vælge ny varmekilde. Et andet vigtigt parameter er prisen. Et træpillefyr er væsentligt billigere end en varmepumpe, og selvom der er en række positive tegn i dansk økonomi, så er de danske boligejere stadig mådeholdende, når der skal investeres i energirigtige løsninger til hjemmet. I områder uden fjernvarme, ydes der tilskud til installeringen af pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler, og det har også haft en stor betydning i forhold til den stigning i salget, der i øjeblikket ses.

Læs også: Klar til solcelle-vækst med VE-uddannelser

___________________________________________________________________________________________________________________________

EU-bureaukrati bremser husstandsvindmøller

Det danske marked for husstandsmøller har været igennem samme kaotiske rutchetur som solcellemarkedet. Leverandørerne og installatørerne har været voldsomt plaget af skiftende energipolitik, og selvom regeringen fik vedtaget en ny støttesats til møllerne for godt et år siden, er salget af møllerne gået væsentligt ned, usikkerheden er stadig for stor til at forbrugerne tør tage chancen. EU mangler nemlig stadig at godkende de støttede afregningssatser for strømmen fra møllerne. Kunder, der vælger at investere i møllen, kan derfor ikke vide sig sikre på afregningsprisen på 150 øre/kWh, før den er endeligt godkendt af EU. Det betyder, at de danske producenter af hustandsvindmøller, som har ofret store udviklingsmidler over flere år, har været tvunget til at skære ned. Så alt tyder på at udviklingspotentialet for hustandsvindmøller, som det ser ud nu er minimalt, men når der kommer en afgørelse fra EU, skulle det gerne afføde mange flere nye ordre på husstandsvindmøller.