Varmepumpeindustrien: Uafklarede fjernvarmeprojekter bremser varmepumpesalget

Alt for mange borgere hænger fast i uafklarede fjernvarmeprojekter og er derfor udelukket fra tilskud til køb af en varmepumpe. Det er en af de vigtigste årsager til, at varmepumpesalget fortsat går sløjt, om end der er en opadgående tendens i år, mener brancheforeningen. Samtidig kender halvdelen af de adspurgte i en ny undersøgelse slet ikke til støttemulighederne.

Foto: TEKNIQ

Fjernvarme-projekter har været ramt af møgsager med dårlig presseomtale. Fortsat lave gaspriser og stigende priser i nye fjernvarmeprojekter på grund af inflation har betydet nedlukning af mange mindre og enkelte større projekter.

Det burde alt andet lige føre til et større salg af varmepumper, men det er ikke sket. Ganske vist er salget i år på en opadgående kurve, men der er fortsat langt op til salgstallene under energikrisen.

“Vi forventer omkring 16-18.000 installerede luft/vand og jordvarmepumper i år. Det er lidt under niveauet før energikrisen, hvor vi lå på 20–25.000, men vi er forsigtigt optimistiske i forhold til næste år,” fortæller Jens Henrik Mæng, der er formand for området kommunikation og marked i Varmepumpeindustrien. 

Den primære hæmsko ligger ifølge Mæng i de mange uafklarede fjernvarmeprojekter rundt i landet.

“Nogle projekter har stået åbne i to-tre år uden endelig afklaring. Jyllinge og Næstved er eksempler på steder, hvor borgerne er sat på pause, fordi der ikke er nok tilslutning, men projekterne holdes alligevel i live, og det gør borgerne usikre. Vi ser også fjernvarmeprojekter med prisniveauer, der ligger over forbrugerprisloftet på fjernvarme – og så må man jo spørge, om de burde være der,” siger han.

Konsekvensen er, at borgerne ikke kan få del i tilskuddene fra varmepumpepuljen.

“Man kan ikke søge tilskud, når borgerens område er udlagt til fjernvarme – selv om der reelt ikke kommer fjernvarme. Derfor møder vi mange frustrerede borgere rundt om i Danmark”

Manglende markedsføring af Varmepumpepuljen

En anden bremse for salget er manglende viden om varmepumpepuljen.

“Sidste år markedsførte Energistyrelsen puljen mere aktivt. I år har der stort set ikke været kommunikation om det. Det betyder noget, især for de forbrugere, der har brug for at kende økonomien,” siger Jens Henrik Mæng.

Jens Henrik Mæng er medlem af bestyrelsen i Varmepumpeindustrien, hvor han er formand for området kommunikation og marked. Til daglig er han nordisk direktør for Portfolio and Technology i Bosch Nordic.. Foto: Privatfoto

Og der er tilsynelande mangel på viden om støtteordningen. En landsdækkende undersøgelse foretaget af Voxmeter for Varmepumpeindustrien viser, at hveranden husejer ikke kender til Varmepumpepuljen og dermed til muligheden for at få op til 17.000 kr. i støtte til en ny varmepumpe.

Samtidig svarer 70 pct, at et tilskud vil have betydning for, om de vælger en varmepumpe, mens 45 pct. mener, at tilskuddet bør være større end de nuværende 17.000 kroner, hvis det skal være et reelt incitament.

Gør branchen selv nok for at markedsføre varmepumperne?

”Det synes jeg absolut. Vi markedsfører tilskuddet og bruger blandt andet aktivt i vores markedsføring. Vi laver også borgermøder i de kommuner, der ønsker det – i områder, hvor der ikke er planer om fjernvarme. Der møder vi borgerne og svarer på deres spørgsmål, også som en uafhængig instans – ligesom producenterne selv kører kampagner.”

I modsætning til gasfyr eller valget af fjernvarme, der ikke kræver nogen form for indsigt for den enkelte kunde, er det anderledes, når det kommer til valg af varmepumpe.

Her kan to konkurrerende producenter give vidt forskellige bud på, hvor stor en varmepumpe, der skal til for at varme huset op.

Dermed kan tvivl og usikkerhed om den rigtige løsning måske holde nogle kunder tilbage.

” Det er fuldstændig rigtigt, og det er en af grundene til, at vi holder så mange borgermøder. Vi prøver at aflive myter og gøre det mere gennemsigtigt, hvad man skal være opmærksom på, når man får et tilbud. Især i den periode, hvor det gik stærkt, dukkede der mange importprodukter op, og nogle firmaer gik konkurs, så der ingen service var bagefter.

Det ønsker vi ikke. Varmepumpeindustrien står for kvalitet blandt varmepumpeproducenterne og henviser altid til Varmepumpelisten fra Teknologisk Institut og Energistyrelsen. Det er vigtigt for os, at folk får gode oplevelser – varmepumper er en god teknologi og har været det i mange år, blandt andet i Sverige,” siger Jens Henrik Mæng.

Udspil om nyordning på vej

I forhold til Varmepumpepuljen har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) tidligere erklæret sig åben for at se på, hvordan midlerne fordeles.

I dag får alle lige store tilskud, uanset om de bor i et hus til 8 mio. kr. eller i et hus på landet til 800.000 kr., hvor investeringen i en varmepumpe udgør en langt større andel af huset værdi.

Og der er god grund til at se på modellen, mener også Varmepumpeindustrien, der dog ikke er klar med et bud endnu.

“Tilskudsordningen er efter planen uændret i 2026. Det er først fra 2027, der kan ske ændringer. 

Vi vil gerne sikre, at tilskuddene rammer de husstande, hvor behovet er størst – og hvor investeringen i en varmepumpe udgør en markant økonomisk byrde i forhold til husets værdi og indkomsten i området. 

Vi er i gang med en analyse nu og kommer med vores forslag til, hvordan en ny ordning kan se ud, når den er færdig,” siger Jens Henrik Mæng.

Ifølge et oplæg fra regeringen er der afsat 185 millioner kr. årligt i tre år fra 2027 til at hjælpe husstande med at udskifte gasfyr med varmepumper. Samtidig overvejes det at omdanne tilskudsordningen til et fradrag.

Men hvordan modellen bliver skruet sammen, bliver der næppe klarhed over før en gang i 2026.

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Viessmann ApS

Sponseret

Ny luft/vand-varmepumpe leverer op til 500 kW med naturligt kølemiddel

Installator.dk

Skatteaftale reducerer selskabsskatten – men indeholder også nye regninger

Installator.dk

TEKNIQ vender sig mod afgiftslettelser

Installator.dk

Regeringen indgår skatteaftale med Dansk Folkeparti

Installator.dk

InstallatørGruppen køber el-installatør med 18 ansatte

Installator.dk

Ny varmepumpepulje lige på trapperne

Installator.dk

AI kan afsløre fejl i HVAC-projekter – men ikke erstatte ingeniøren

Installator.dk

Sidste chance for at hente vejledninger

Installator.dk

Ny tarifmodel ændrer prisen på at bruge elnettet – her er vindere og tabere

Installator.dk

Præfabrikerede teknikhuse kan reducere byggetiden

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Avidenz A/S
Kursus
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (Silkeborg)

Tag den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse hos Avidenz - autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Dato

17.11.2026

Tid

08:00

Sted

Scandic Silkeborg, Udgaardsvej 2, 8600 Silkeborg

Avidenz A/S
Kursus
Sagkyndig - lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler (Viborg)

Tag dette kursus i lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler. Spar penge, og foretag de lovpligtige eftersyn, når det passer ind i jeres planlægning.

Dato

17.11.2026

Tid

09:00

Sted

Golf Hotel Viborg, Hans Tausens Alle 2, 8800 Viborg

Danvak
Gå-hjem-møde
Præsentation af forskningsprogrammet CEBE relateret til HVAC, indeklima og ventilation

10 års forskning for en milliard kr. – Enestående udvikling for HVAC-branchen. Få en præsentation af 2 forskningsspor i CEBE-projektet, som relaterer sig til HVAC.

Dato

17.11.2026

Tid

16:30

Sted

IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København

Danvak
Kursus
DS 428:2019 Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg

Den opdaterede standard DS428 indeholder væsentlige forbedringer. Grundlæggende er standarden blevet klart opdelt med funktionskrav, standardmetoder og beregningsmæssige løsninger.

Dato

18.11.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Danvak
Kursus
DS 428:2019 Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg

Den opdaterede standard DS428 indeholder væsentlige forbedringer. Grundlæggende er standarden blevet klart opdelt med funktionskrav, standardmetoder og beregningsmæssige løsninger.

Dato

18.11.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Solar Danmark
Kursus
Solcelleanlæg – 360° projektering, installation og service

Solcellemarkedet er en stor del af den grønne omstilling, og derfor ser vi flere og flere solcelleanlæg blive installeret på ledige tagflader, bygninger og grønne arealer.

Dato

24.11.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Vejen