Vejbelysningen ved milepæl: Nu skal lysforureningen minimeres

Sikkerhed og tryghed har stået øverst på dagsordenen i mange år, når det handler om belysning af veje og stier – akkompagneret af ønsket om at spare. Derfor har energieffektivitet drevet udskiftningen af gamle strømslugende armaturer med LED armaturer. En udvikling, der for alvor tog fart i 0´erne.

Men nu er ønsket om at minimere lysforurening af hensyn til både dyr, planter og insekter kommet højt på dagsordenen, fortæller Thomas Hestbæk, der er direktør for Belysningsbranchen  Danmark.

Og det var da også lysets negative indflydelse på omgivelserne, der i høj grad blev diskuteret på Vejbelysningsdagen 2025, der blev afholdt i september.

For mens armaturerne er blevet opgraderet til LED står det stadig sløjt til med styringen af vejbelysningen i landets kommuner.

”Vi talte meget om, hvorfor vi ikke bruger lysstyring mere i Danmark, end vi gør. Der er ikke ret mange kommuner, der benytter det, selv om der findes mange forskellige former for løsninger, men vi ser lysforurening, som et stort emne i de kommende år,” siger Thomas Hestbæk.

Han understreger, at de sikkerhedsmæssige aspekter ikke skal nedprioriteres.

”Men hvis der i bestemte tidsrum hverken er bilister, cyklister eller gående på en vej, behøver lyset jo ikke være tændt. Faunaen har ikke godt af kunstigt lys,” fastslår han.

Og netop belysningens påvirkning af både mennesker og miljø bliver der også sat et markant større fokus på i den nye Vejbelysningshåndbog.

Denne dobbelte udfordring – manglende styring på den ene side og stigende krav til hensyn for natur og sundhed på den anden – kommer til at forme udviklingen af vejbelysning frem mod 2030 – og var derfor også højt på dagsordenen på Vejbelysningsdagen.

Derfor halter styringen

Robert Opala fra den internationale belysningsproducent Schréder i Belgien pegede i sit oplæg på, at flere faktorer bremser udbredelsen af styring i Danmark. Mange kommuner oplever de indledende anlægsomkostninger som høje, og der hersker usikkerhed omkring kompleksitet, driftsopgaver og kommunikationsprotokoller. Derudover er der en udbredt mangel på viden om de fulde gevinster ved styring.

De seneste år har fokus primært været rettet mod udskiftning til LED, hvor investeringen hurtigt kunne retfærdiggøres gennem lavere energiforbrug og drift. Når det gælder styring, er billedet mere komplekst: Teknologien kræver en langsigtet strategi, kompetenceopbygning og integration med kommunale it-systemer.

Opala påpegede også forskellen til Sverige, hvor kommuner ofte selv driver projekterne og ansætter dedikerede medarbejdere til at koble belysningen til byens øvrige systemer. I Danmark er det typisk driftsentreprenørerne, der efterspørger styring, hvilket gør processen mere fragmenteret.

De skjulte gevinster

Selvom barriererne er reelle, er potentialet betydeligt. Ifølge Opala kan styring give 20–40 procent yderligere energibesparelse oven i LED-effekten. Samtidig åbner teknologien for en række andre fordele:

• Fleksibilitet: Lyset kan tilpasses tid på døgnet, trafikmængde, vejrforhold og særlige events.
• Tryghed og komfort: Bedre tilpasning af belysningen kan forbedre borgernes oplevelse af sikkerhed.
• Biodiversitet: Tunable white-teknologi gør det muligt at justere farvetemperaturen, så påvirkningen af dyr og insekter mindskes.
• Smart City-integration: Armaturerne kan kobles til sensorer og dataplatforme, så belysningen bliver en del af byens samlede infrastruktur.

Opala pegede også på, at det kræver de rette CMS-systemer og integration via API’er, men at kommunerne dermed kan få langt mere værdi ud af eksisterende investeringer.

Erfaringerne fra Sverige viser, hvordan styring kan fungere i praksis:

• Helsingborg har indført rødt lys (1870 K) og tidsstyret dæmpning for at skåne flagermus. Resultatet er mindre lysforurening og fortsat tilstedeværelse af følsomme arter.
• Malmö har installeret 1.200 armaturer med tunable white, der skifter fra 3.000 K til 2.000 K om natten. Det giver både energibesparelser og hensyn til biodiversiteten.
• Umeå har valgt en styringsløsning med 1.800–3.000 K, der reducerer påvirkningen af insekter og fugle.

Disse projekter fra vores naboland illustrerer, at belysning ikke længere kun er en teknisk opgave, men også et miljø- og byudviklingsværktøj.

Håndbogen ændrer spillereglerne

Michael Aakjær Nielsen fra Vejdirektoratet og Morten Skibstrup Nikolajsen fra Fredensborg Kommune redegjorde for, hvordan den nye Vejbelysningshåndbog ændrer retningen. 

Hvor de tidligere udgaver fokuserede på LED-udskiftning, energibesparelse og totaløkonomi, sætter versionen fra 2024 langt større vægt på miljø og sundhed.

Det nye fokus er skabt af en voksende opmærksomhed fra både borgere og politikere på belysningens gener. Ligesom støj har været et vigtigt tema, bliver lysforurening og påvirkning af biodiversitet nu en central del af dagsordenen.

En af de mest markante nyheder i håndbogen er indførelsen af miljøzoner. Zonerne spænder fra ubeboede områder til bycentre og giver vejbestyrelserne et værktøj til at tilpasse belysningen efter kontekst. Dermed kan der tages større hensyn til omgivelserne uden at gå på kompromis med trafiksikkerheden.

Samtidig introduceres nye begreber, der flytter fokus fra traditionelle parametre som f.eks farvetemperatur til mere sofistikerede målinger af bl.a. siger noget om, hvordan lyset påvirker menneskers døgnrytme.

Derudover fremhæver håndbogen øget brug af sensorer, natlig slukning og styringsløsninger, hvilket understøtter det generelle behov for digitalisering.

Trafiksikkerhed og biodiversitet i balance

Ifølge Aakjær Nielsen og Nikolajsen handler udviklingen fremover om at finde balancen mellem trafiksikkerhed og hensyn til omgivelserne. Det betyder ikke, at sikkerheden nedprioriteres, men at den fremover skal tænkes sammen med hensyn til biodiversitet, lysforurening og borgernes oplevelse af nattelivet.

Det er en proces, der vil tage tid. Mange anlæg er forholdsvis nye, og håndbogens anbefalinger retter sig især mod nye projekter og større renoveringer. Alligevel er der allerede kommuner i gang med at teste natlig slukning, biodiversitetsvenlige løsninger og fjernstyring.

En indvending mod natlig slukning er hensynet til trygheden.

Men her peger Thomas Hestbæk peger på et ekspempel fra Købehavns Kommune, hvor al parkbelysning blev slukket, da energikrisen i 2022 sendte elpriserne på himmelflugt.

”Da man efterfølgende evaluerede med en tryghedsanalyse, undrede man sig over, at slukningen af parkbelysningen ikke havde ført til et fald i trygheden. Det viste sig, at der var en simpel forklaring: Parkerne bliver simpelthen ikke benyttet, når det er mørkt – heller ikke selvom parkbelysningen er tændt. Folk foretrækker at gå en anden vej. Og hvorfor skal der så være lys, når vi nu ved, at det indvirker negativt på dyr, planter og insekter,” spøger direktøren.

Fremtiden: Fra LED til AI

Robert Opala tegnede på konferencen et billede af, hvordan styring kan udvikle sig frem mod 2030. Kunstig intelligens kan give prædiktiv vedligeholdelse, så fejl opdages, før de påvirker borgerne. Samtidig kan lyset tilpasses i realtid efter trafikdata, vejrforhold og events.

Belysningen kan dermed blive en integreret del af byens digitale infrastruktur – et knudepunkt for data om luftkvalitet, støj og trafik. Det giver ikke blot en grønnere og mere effektiv drift, men også nye muligheder for dialog med borgerne, f.eks. via apps og dashboards.

Konklusionen fra Vejbelysningsdagen 2025 er klar: LED var første skridt, men rejsen er langt fra slut. De næste år handler om at bringe styring i spil, integrere miljøhensyn og udnytte potentialet i digitalisering, påpeger Thomas Hestbæk.

For kommuner, rådgivere og entreprenører betyder det, at projekterne bliver mere komplekse, men også mere værdifulde. Vejbelysning er ikke længere kun en teknisk disciplin – det er et felt, hvor energi, sikkerhed, sundhed, biodiversitet og borgeroplevelse skal gå hånd i hånd.

Og ifølge direktøren for Belysningsbranchen Danmark behøver det ikke at slå bunden ud af økonomien.

”Der er jo ikke tale om, at vi i et hug skal udstyre de mere end 1 mio. lyspunkter med avanceret styring. Det kan ske efterhånden, som de skiftes ud – eller i forbindelse med anden vedligehold, som f.eks. udskiftning af de kabler, der forbinder masterne. Og de er mange steder 30-40 år gamle ligesom de første LED-armaturer nu også er ved at være modne til udskiftning,” siger Thomas Hestbæk.