Ventilation og indeklima: Sund fornuft i en grøn omstilling

Der er udsigt til stigende aktivitet i branchen i år, mener Lennart Østergaard, administrerende direktør i VELTEK. Byggeriet ser ud til at komme i omdrejninger igen, og samtidig ventes EU’s bygningsdirektiv at give et skub til renoveringsmarkedet, påpeger han.

“Men usikkerheden i verden betyder også, at udviklingen kan tage flere retninger,” understreger han. Netop derfor bliver det afgørende, hvordan branchen – og samfundet – prioriterer.

“Vi skal bygge grønnere, og byggebranchen og myndighederne kigger bredt på, hvorledes vi kan fjerne barrierer for dette. Dette bakker vi som branche op om, men vi vil også gerne slå fast at det ikke må gå ud over vores velbefindende og sundhed i bygningerne.,” understreger Lennart Østergaard

“Når vi bygger er det jo dybest set for at skabe fornuftige rammer og et godt indeklima i vores hverdag – og dét skal vi naturligvis gøre så energieffektivt og klimavenligt som muligt. Men vi må ikke gå på kompromis med selve formålet – for så er byggeriet i sidste ende jo alligevel ikke bæredygtigt,” påpeger han.

Her spiller ventilation en nøglerolle. Uden tilstrækkelig luftkvalitet, temperaturstyring og fugtkontrol er et byggeri ganske enkelt ikke bæredygtigt – uanset hvor lavt energiforbruget er.

Et stigende fokus på indeklima afspejler sig også i udbredelsen af helhedsorienterede bæredygtighedscertificeringer som DGNB og DGNB Hjerte, der sætter ekstra fokus på brugernes trivsel.

“Vi tror på, at den slags certificeringer er afgørende, hvis byggerier skal være attraktive for fremtidige generationer,” siger Lennart Østergaard.

Men billedet er ikke entydigt positivt.

Renovering: Det oversete indeklima

Hvor nybyggeri ofte har høje ambitioner for både energi og indeklima, halter det alvorligt i renoveringsprojekter. Mange eksisterende bygninger – ikke mindst offentlige – lider under dårligt indeklima, og forbedringer er både teknisk og økonomisk mere komplekse.

Derfor er der også skuffelse over, at Danmark ikke i tilstrækkelig grad har grebet muligheden i bygningsdirektivet for at styrke indeklimaet via energimærkningen.

“Hvis energimærket ikke indeholder forslag til forbedring af indeklimaet, risikerer vi at renovere uden at tænke på menneskers sundhed – eller i værste fald at forringe indeklimaet,” advarer han.

Allerklarest står udfordringen i skoler og daginstitutioner. Her er indeklimaproblemerne veldokumenterede – og konsekvenserne alvorlige.

“Der sker alt for lidt. Det er trist og uacceptabelt. Vi stiller enorme krav til børn og unge, men sikrer dem ikke ordentlige rammer for læring, siger Lennart Østergaard og kalder situationen en generationssynd, der har stået på i årtier.

Forbedret ventilation og måling af indeklima kan ifølge ham både reducere sygefravær og styrke indlæring – med store samfundsøkonomiske gevinster til følge.

Data, styring og fremtidens løsninger

Selv om AI endnu ikke spiller en fremtrædende rolle i ventilationsbranchen, ser VELTEK et stort potentiale. Intelligent overvågning af tekniske installationer og analyse af store datamængder kan bane vejen for mere behovsstyret og energieffektiv drift.

Samtidig peger branchen på helt konkrete tiltag: krav til maksimalt CO2-niveau i opholdsrum, systematisk måling af indeklima og fælles dataplatforme, hvor kommuner kan følge udviklingen og reagere i tide.

Budskabet er klart: Ventilation og indeklima er ikke et komforttillæg, men en forudsætning for bæredygtigt byggeri. Skal den grønne omstilling lykkes, må den gå hånd i hånd med sund fornuft – og sundt indeklima.

Det er netop i dette spændingsfelt, at ventilationsbranchen får en afgørende rolle i de kommende år. Læs mere temaet: Ventilation og indeklima 2026: Optimer luftkvalitet og energieffektivitet.