Virksomheder belønnes for lærlingeindsats

Den nye aftale om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), sikrer ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne en større økonomisk gevinst til virksomheder, der uddanner mange lærlinge.

Trepartsaftalen sikrer blandt andet, at virksomhederne får en forhøjet lønrefusion for lærlinge på skoleophold på syv procent i 2021 og yderligere en lidt mindre forhøjelse i 2022. Foto: Arkiv..

Lørdag den 21. november blev en trepartsaftale om AUB indgået. Den nye aftale er en forlængelse af trepartsaftalen fra maj om ekstraordinært løntilskud til virksomheder.

Den nye trepartsaftale betyder blandt andet, at virksomheder, der opfylder deres måluddannelsesratio, får op imod 3.500 kroner om året per lærling.

”Det har været vigtigt for TEKNIQ Arbejdsgiverne ved forhandlingsbordet at sikre stærkere incitamenter for virksomhederne til at uddanne lærlinge og en højere belønning til de virksomheder, der løfter denne opgave. Det er lykkedes, og vi er glade for, at man på denne måde anerkender den indsats, der foregår i mange brancher og virksomheder for at åbne døren på vid gab for en ny generation af lærlinge”, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Trepartsaftalen sikrer derudover, at virksomhederne får en forhøjet lønrefusion for lærlinge på skoleophold på syv procent i 2021 og yderligere en lidt mindre forhøjelse i 2022.

”Det har været vigtigt at lande en aftale, der skaber stabilitet for hele AUB-systemet, og det synes jeg, vi er lykkedes med”, tilføjer Troels Blicher Danielsen.

Aftalen sikrer desuden, at det stadig er erhvervsskolerne, som skal stå for den praktikpladsopsøgende indsat, ligesom dette arbejde forankres i skolernes bestyrelser.

På den måde forpligtes skolerne også til styrke deres arbejde på netop dette område, påpeger Troels Blicher Danielsen. Han mener, at det er vigtigt, at aktivere alle dele af erhvervsuddannelsessystemet for på den måde at få løftet lærlingeoptaget yderligere og dermed sikre den nødvendige strøm af nye faglærte.

Han hæfter sig i den forbindelse også ved, at de faglige udvalg får tilført midler til at understøtte indsatsen for at skabe flere praktikpladser i samarbejde med erhvervsskolerne.

-CH

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle