Vvs-uddannelsen får mere fokus på energi

De kommende håndværkere skal være bedre rustet til at møde den stigende efterspørgsel efter energieffektivt byggeri. Derfor øges fokus på energi på vvs-uddannelsen.

Herningsholm Erhvervsskole er i gang med at øge fokus på energi i vvs-uddannelsen..

De kommende håndværkere skal være bedre rustet til at møde den stigende efterspørgsel efter energieffektivt byggeri. Derfor kommer undervisning i energirigtig renovering og energikravene til nybyggeriet også i stigende grad på skemaet på de danske erhvervsskoler. Det har givet et øget behov for at udvikle nye materialer til undervisningen om emnet.

En god kilde til den nødvendige viden
Et eksempel er på Herningsholm Erhvervsskole, hvor man nu er gået skridtet videre og har udviklet nyt undervisningsmateriale til vvs-uddannelsen. Teamkoordinator og underviser i energiteknik - vvs, Jan Nielsen, har i samarbejde med underviser Kenneth Østergård Lauridsen sammensat det nye undervisningsmateriale med udgangspunkt i de mange gratis og kvalitetssikrede materialer fra det nationale Videncenter for energibesparelser i bygninger. Jan Nielsen siger:

"Der er god dokumentation i Videncentrets materialer, og det dækker mange af de områder, som er relevante for vores undervisning i energi. Det kan vi drage stor nytte af, og derfor er det også oplagt at gøre Videncentret mere synligt i forbindelse med undervisningen, så vores kursister lærer at bruge værktøjerne."

Det nye undervisningsmateriale indeholder bl.a. QR koder, som henviser til Videncentrets forskellige videoer og energiløsninger. På den måde bliver Videncentrets materialer til en meget mere direkte kilde i undervisningen.

Gratis kursusmaterialer til undervisningen
Alle erhvervsskoler kan frit benytte materialerne på byggeriogenergi.dk, og Videncentret hjælper også gerne kursusledere og undervisere med gratis undervisnings- og oplægsmateriale.

Kontakt Kai Borggreen på telefon 72 20 22 55 eller info@byggeriogenergi.dk. for mere information.

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle