Wexim overtager AE-Industri
Wexim A/S, der producerer og handler med tavler og forsyningsmateriel til byggepladser, håndværk og industri, overtog per 1. september 2008 AE-Industri.
Wexim A/S, der producerer og handler med tavler og forsyningsmateriel til byggepladser, håndværk og industri, overtog i september AE-Industri.
Med overtagelsen har Wexim taget et væsentligt skridt i sin strategiske udvikling, der har som mål at konsolidere sig på markedet af fuldskala-tavleproducenter og derved øge sin volumen. Produktionen er flyttet til Wexims lokaler i Farum sammen med tidligere ansatte hos AE-industri. Den tidligere ejer Hans Erik Pedersen tilfører Wexim nye kompetencer og bringer industrien og privatboligen med som forretningsområde.
Til industrien vil Wexim, udover den nuværende produktion i kunststof, supplere med alle typer af pladekapslede løsninger, mens boligtavler produceres som standardvarer eller efter ønske.
Wexim har på denne nye baggrund en forventning om at positionere sig blandt ledende tavleproducenter og vil øge sin markedsandel ved at udvikle forretningen sammen med distributører i branchen.