Dårligt indeklima: ”Det har været galt i 50 år”

Byggereglementet stiller i dag krav til ventilation og indeklima i nybyggeri som kontorbygninger, institutioner og skoler.

Men på hundredvis af i ældre skoler og institutioner må børn, pædagoger og lærere fortsat trækkes med et dårligt indeklima til skade for både indlæringsevne, velvære og sundhed. De blev bygget i en anden tid.

”Det tragiske er, at det har været galt i 50 år. Der er lavet et hav af undersøgelser, rapporter og høringer på Christiansborg, men det er som om, vores politikere ikke rigtigt har fokus på området. Eller måske kan man sige, at problemet er samspilsramt: Folketinget mener, det er kommunernes ansvar, men kommunerne er ramt af bl.a. anlægslofter og stram økonomi,” siger Lennart Østergaard, der er sektionschef for VELTEK Ventilation.

Børne og Ungdomspædagogernes Landsforening (BUPL) offentliggjorde i december en undersøgelse blandt 17.000 pædagoger, der viser, hvilke problemer et dårligt indeklima giver. Undersøgelsen konkluderede bl.a. at:

• 90 pct. af pædagogerne har en luftkvalitet på arbejdspladsen, som giver gener.
• 23 pct. af pædagogernes samlede sygefravær kan forklares med dårlig luftkvalitet.
• Det gennemsnitlige sygefravær for en pædagog, der arbejder på en arbejdsplads, hvor

   luftkvaliteten ’altid’ er så dårlig, at den giver gener, er 1,9 gange højere end det gennemsnitlige sygefravær for en pædagog på en arbejdsplads, hvor luftkvaliteten ’aldrig’ er så dårlig, at den giver gener.

“Alt for mange daginstitutioner og SFO’er er simpelthen ikke bygget og vedligeholdt på en acceptabel måde, som tager højde for, at mange børn og voksne er tæt sammen hele dagen. Det er under al kritik, at det er de standarder, vi tilbyder både børn og pædagoger,” sagde Elisa Rimpler, formand for BUPL, ved offentliggørelsen af undersøgelsen.

En Megafon-undersøgelse, der er foretaget for BUPL viser, at blot fire ud af ti kommuner har ventilationsanlæg i langt de fleste daginstitutioner. Og kun hver tredje kommune har en indeklimastrategi på området.

Men det er problemer med at finansiere moderniseringen af en aldrende bygningsmasse, der holder mange kommuner tilbage.

Fælles opråb fra borgmestre

I juni sendte 18 borgmestre et fælles opråb afsted i Information, hvor de pegede på, at de har behov for en ”grøn anlægsramme” for at få råd til den nødvendige klimarenovering, der også vil betyde bedre ventilation til gavn for indeklimaet på bl.a. skoler, plejehjem og arbejdspladser.

Alene på varmeforbruget ville det kunne spare kommunerne for knap 600 mio. kr. om året, lød det fra de 18 borgmestre.

Og i april i år gik en bred koalition af organisationer og fagforeninger ud med syv forslag til, hvordan bygningerne kan blive grønnere, sundere og billigere i drift. Et grønt anlægsloft er et af forslagene.

”Hver dag bruger vores yngste og ældste medborgere en stor del af deres tid i offentlige velfærdsbygninger. Vi kan ikke være bekendt at give dem så dårlige rammer, som tilfældet er mange steder i dag,” lød det bl.a. fra Katrine Bjerre, der er direktør i SYNERGI.

At det nytter at gøre noget for at forbedre indeklimaet i f.eks. daginstitutioner har et finsk studie for nylig vist. Et to årigt projekt med luftrensere i udvalgte daginstitutioner i Helsinki med mekanisk ventilation viste et fald i virusinfektioner blandt børnene på 30 pct. efter det første år i forhold til sammenlignelige institutioner uden sammen tiltag.

Projektet blev sat i værk i kølvandet på Covid-19 pandemien. Men selv om der under pandemien var et ekstremt fokus på smittespredning, førte den ikke til nye initiativer i forhold til investering i indeklimaløsninger.

”Det vi manglede i Danmark – og som de f.eks. etablerede i Tyskland – er en hjælpepulje til investering i ventilation i offentlige bygninger,” siger Lennart Østergaard.

I forhold til, hvor mange milliarder kroner, der i øvrigt blev brugt i Danmark til indkøb af corona-test, vaccine og masker, er det tankevækkende, at der blev gjort så lidt for at forebygge spredning af virus i f.eks. skoler og institutioner.

Forbedringer er til at betale

I 2020 udarbejdede fagforeningen Blik&Rør, tænketanken Concito, Rådet for Grøn Omstilling, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Tekniq Arbejdsgiverne og Veltek en række anbefalinger til de centrale og kommunale beslutningstager om tiltag, der kan forbedre indeklimaet på landets folkeskoler.

Anbefalingerne indeholdt dels en række lovgivningsmæssige initiativer, dels forslag til indsatser.

Blandt de lovgivningsmæssige initiativer var indførelsen af lovkrav om maksimalt CO2-indhold i luften i klasselokaler og et krav kommunal handlepligt i tilfælde af utilfredsstillende indeklima.

Organisationerne foreslog følgende indsatser:

• Indeklimamærkningsordning for skoler
• Sensorer i alle klasselokaler
• Udbrede kendskab til og brug af branchevejledninger
• Udarbejdelse af kommunale indeklimaplaner
• Etablering af ordning om indeklimakommuner, der bl .a . indeholder obligatorisk screening af skoler og daginstitutioner samt handlingsplaner for forbedring af indeklimaet i kommunens institutioner.

”Vi prøvede at sætte tal på prisen for indsatserne, der kunne forbedre skolerne indeklima – og det lød på mindre end en milliard – eller på niveau med prisen for en måneds forbrug af corona-test og masker til bage i 2021. 

Inspireret af nogle af de kommuner, der er kommet i gang med indsatsen, viste vi også, hvordan vi kunne brede indsatsen ud over en ti-årige periode,” fortæller Lennart Østergaard.

En overskuelig investering i en tid, hvor finansministeren melder om den ene udvidelse af det såkaldte økonomiske råderum efter det andet.

Men noget initiativ fra centralt hold er det endnu ikke blevet til.