Der skal være plads til alle i fremtidens lavenergihuse

De familier, som vælger at bo i et lavenergihus, træffer sjældent deres valg ud fra et ønske om at bo så energiøkonomisk som muligt, men langt oftere på grund af husenes gode beliggenhed eller smukke arkitektur. Deres adfærd, hvad energiforbrug angår, er derfor lige så forskelligartet som hos familier, der har valgt at bo i mere konventionelle boliger, hvor man ved tidligere undersøgelser har fundet energiforbrug i helt identiske boliger, som varierer 300-400 procent.

I otte relativt nyopførte lavenergihuse ”Komforthusene” i Skibet vest for Vejle, som har status af udviklingsprojekt, følges både energiforbrug og indeklima nøje. Sidste efterår bragte medierne flere artikler, som oplyste, at indeklimaet i lavenergihuse generelt var for dårligt, herunder at bygningerne var for kolde om vinteren og for varme om sommeren.

”Man glemte imidlertid, at de energiteknologiske og bygningsmæssige principper bag lavenergihuse endnu ikke er færdigudviklet, og at der fortsat er tale om forsøgsbyggeri. Der er derfor meget, vi skal lære endnu”, forklarer lektor Tine Steen Larsen fra Strategisk Forskningscenter for Energineutralt Byggeri ved Aalborg Universitet.

Hun har netop skrevet rapporten ”Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri”, som tog udgangspunkt i de otte passivhuse ved Vejle. Energiforbruget har her - i lighed med mange andre tilsvarende byggerier - vist sig at være højere end forventet.

”Årsagen skal til dels søges i beboernes adfærd. Når husene f.eks. bliver for varme om sommeren, skyldes det, at folk endnu ikke er vant til at bruge solafskærmning og derfor ofte først for sent ruller afskærmningen frem. Eftersom mange lavenergihuse har store vinduer, som ikke kan åbnes, er der derfor god grund til at fokusere på mere effektiv solafskærmning samt brug af naturlig ventilation.

Vi er uvante med ny energiteknologi
De færreste danskere er endnu vant til at have et ventilationsanlæg i hjemmet, og forkert brug kan medføre et unødvendigt energiforbrug. I det hele taget indeholder lavenergibyggeri megen ny energiteknologi, som vi først skal lære at bruge hensigtsmæssigt”, siger Tine Steen Larsen.

Hun understreger imidlertid, at nogle af Komforthusene energimæssigt fungerer ganske upåklageligt.

I øvrigt er der overhovedet ingen problemer med fugt eller for højt CO2-niveau. Ligeledes fungerer dagslysindfald og akustik, som det skal.

”I forbindelse med vores undersøgelser har vi samtidig forsøgt at definere, hvordan man kan få et endnu bedre dagslys i boligerne, og i vores rapport opererer vi med to forskellige metoder til at sikre bedre dagslysforhold længst inde i rummene, så beboerne også der kan læse uden brug af elektrisk lys, og dermed spare energi,” siger hun

Det eneste alvorlige problem i lavenergibyggeri synes at være temperaturstyringen, hvilket i øvrigt har vist sig at være et generelt problem i alle typer boliger - også dem, som benytter mere traditionelle energiformer. Forskellen er blot, at der i Komforthusene og tilsvarende bebyggelser bliver endnu hurtigere varmt om sommeren, fordi de er så velisolerede. Og et energiforbrug, som varierer flere hundrede procent fra bolig til bolig, er under alle omstændigheder ikke tilfredsstillende i byggeri, hvis princip beror på, at energiforbruget skal være så lavt som muligt.

Ønsker klare krav til indeklimaet
”Derfor forsøger vi nu at finde ud af, om vi kan udvikle metoder til at kunne forudse energiforbruget bedre. Men det kræver, at vi får en bedre forståelse for de parametre, som påvirker energiforbruget. Én af rapportens konklusioner er i øvrigt, at der i fremtiden vil blive stillet krav til indeklimaet, akkurat som man i dag stiller krav til energiforbruget. Derudover handler det naturligvis i høj grad også om at påvirke beboernes energiadfærd,” mener Tine Steen Larsen.

Hun er i øvrigt ikke i tvivl om, at forudsætningen, for at lavenergikonceptet kan vinde indpas, er, at der også er plads til beboere med en ikke-energivenlig adfærd.

”Der må ikke være begrænsninger med hensyn til, hvad man må. Hvis beboerne ønsker en temperatur på f.eks. 24 grader om vinteren, skal det være muligt”.

Det er uvist, præcis hvor mange lavenergihuse der i dag findes i Danmark. Men antallet løber formentlig op i flere hundrede.

”Imidlertid vil der uden for enhver tvivl blive opført mange flere de kommende år. Det, som indtil 2010 blev benævnt lavenergikasse 2-byggeri, er nu ved lov gjort til standardbyggeri.

Energiforbruget i nyopførte boliger må således ikke overstige 52,5 kWh pr. år plus 1650 divideret med arealet.

”Byggebranchen higer efter at få at vide, hvilke fremtidige energikrav, der vil blive stillet til nybyggeri. Allerede fra 2020 vil det sandsynligvis være et krav, at alle nye huse producerer mere energi, end de bruger. Det er derfor helt afgørende, at myndighederne i løbet af de nærmeste år præciserer, hvorledes disse krav skal opfyldes”, siger Tine Steen Larsen.

www.installator.dk/energi