Digitalisering kan gøre forskellen på millioner ved virksomhedssalg
Mens mange danske installatører har travlt med at levere høj kvalitet ude hos kunderne, halter digitaliseringen stadig i mange el- og VVS-virksomheder. Det koster – ikke kun i daglig drift, men også når virksomheden skal sælges videre.
Casper Hassø Nielsen, direktør i Minuba. Foto: Minuba
”Uden digitale værktøjer vil dele af håndværksbranchen gå glip af væsentlige gevinster”, vurderer Casper Hassø Nielsen, direktør i Minuba, der leverer ordrestyrings-systemer til mere end 6.000 virksomheder – inden for håndværks- og serviceområdet.
Når alt sidder i hovedet på mester
Forestil dig en køber, der skal overtage din forretning. Har du ikke systemer, data og dokumentation på plads, er det næsten umuligt at sikre en gnidningsfri overgang. Alt for ofte er virksomhedens viden bundet op på én person – typisk ejeren selv. Det gør det svært at overdrage både kunder, processer og nøgletal.
"Vi ser gang på gang, at virksomheder uden digital struktur ikke bliver solgt videre – de lukker bare. Og det er en kæmpe økonomisk og personlig omkostning for ejeren, der har bygget op igennem årtier," siger Casper Hassø Nielsen.
Med en digital platform som fx Minuba får du samlet virksomhedens data ét sted – fra tilbud og ordrer til timer, materialer og fakturaer. Det skaber ikke bare overblik, men gør det muligt for en ny ejer at videreføre driften – og det er dét, der skaber værdi.
Bedre likviditet – stærkere virksomhed
Digitalisering handler ikke kun om det lange perspektiv. I dagligdagen betyder digitale arbejdsgange, at du hurtigere kan få faktureret, holde styr på forbruget og få betalingerne hurtigere i hus.
"Med digitale løsninger kan du løbende registrere timer og materialer og sende a conto-fakturaer, i stedet for at vente til opgaven er afsluttet. Samtidig kan du vedhæfte betalingslink direkte i fakturaen – det får pengene hurtigere ind," forklarer Casper Hassø Nielsen.
Ifølge Minuba kan betalinger komme tre gange hurtigere ind, når der anvendes løsninger med digitale betalingslinks – en væsentlig forskel i en branche, hvor mange arbejder med begrænset likviditet og tunge materialeforudbetalinger.
Data giver bedre beslutninger
En anden gevinst ved digitalisering er muligheden for at træffe bedre beslutninger baseret på data. Når du arbejder med digitale arbejdssedler og ordresystemer, får du indsigt i dækningsbidrag, tidsforbrug og materialeforbrug – helt ned på opgaveniveau.
"Det handler om at identificere de opgaver, der faktisk skaber overskud – og vælge dem til. Det kræver, at du har adgang til data, du kan stole på. Det har du ikke, hvis det hele foregår i notesbøger og på papirlapper," siger Casper Hassø Nielsen.
Med Minubas forbrugsoverblik og ordrestatistikker kan installatører nemt se, hvilke kundetyper og opgavetyper, der er mest rentable – og hvilke der bør fravælges for at sikre en sundere forretning.
Foto: Minuba
Et digitalt fundament giver tryghed – også for næste generation
Hvis du går og overvejer at sælge din virksomhed inden for de næste fem til ti år, så er digitalisering en nødvendighed – ikke en valgmulighed.
"En veldigitaliseret virksomhed er langt lettere at værdiansætte, videreføre og udvikle. Det er forskellen på en virksomhed, der kan sælges som en professionel forretning – og en, der i praksis ikke har nogen reel markedsværdi," understreger Casper Hassø Nielsen.
Det betyder også, at hvis du ønsker at give virksomheden videre til en søn, datter eller medarbejder, så er det digitale fundament altafgørende. Den næste generation vil have brug for systemer, data og dokumentation – ikke bare din erfaring.
Vil du være klar til næste skridt?
Minuba hjælper installatører med at samle deres forretning ét sted. Med digitale arbejdssedler, automatisk fakturering, materialeregistrering og integration til de største grossister, får du fuldt overblik – og styrker både likviditet og fremtidig værdi. Læs mere om, hvordan Minuba kan gøre dig klar til generationsskifte her: