Effektiv vandkøling af DTU Risøs supercomputer
På DTU Risøs Campus bliver en af landets kraftigste supercomputere nedkølet med vand fra Grundfos-pumper, hvor trykket kan styres nøjagtigt.
I øjeblikket er der installeret seks Grundfos-pumper i køleanlægget, men antallet øges, efterhånden som systemet udbygges..
På en stenbelagt plads på DTU Risø Campus står der nogle beskedne grå teknikhuse. Men hvis omgivelserne ikke syner af meget, så er indholdet til gengæld i verdensklasse. De containerlignende huse gemmer nemlig på én af Danmarks kraftigste supercomputere som også er blandt top 200 i verden. Og det er pumper fra Grundfos, der søger for at pumpe det vand ind, som skal køle supercomputeren.
<p>DTU Risø kan styre pumperne på trykket, og derfor bruger pumperne kun den energi, der er nødvendig for at holde processen i gang. </p>
Søren Nickel Christensen, salgsingeniør hos Grundfos
Supercomputeren rummer store mængder data, der bl.a. skal bruges til sundhedsforskning i Danmark og resten af Europa. Og når så meget regnekraft samles i én supercomputer, genereres der store mængder varme. For at sikre, at supercomputeren ikke bliver for varm og hele tiden fungerer optimalt, har DTU Risø derfor designet et specielt køleanlæg. Køleanlægget indgår som en del af en større modulopbygget installation.
Præcis styring begrænser energiforbruget
DTU Risø anvender Grundfos TPE Serie 2000-pumper i kølemaskinerne til at få kølevand pumpet ind i systemet.
TPE 2000-pumperne er valgt, fordi de har en indbygget frekvensomformer, der måler differenstrykket hen over pumpen. DTU Risø kan styre pumperne på trykket, og derfor bruger pumperne kun den energi, der er nødvendig for at holde processen i gang, fortæller Søren Nickel Christensen, der er salgsingeniør hos Grundfos, og som har stået for kontakten med DTU Risø.
Læs også: Ny energiteknologi giver billigere varme
Esben Højrup er maskinmester hos Campus Service på DTU Risø og har sammen med eksterne rådgivere designet opbygningen af installationen både i forhold til kølevand, fjernvarme og strøm, og i forhold til hvordan systemet reguleres.
Hele installationen er bygget, så den er skalérbar. Hver enkelt komponent som varmepumpe og kølemaskine har sin egen styring. Fordelen ved den opbygning er, at vi kan udskifte styringen i en enkel komponent, uden at det påvirker resten af installationen, siger Esben Højrup og uddyber:
Vi har derfor mulighed for at skalere installationen, efterhånden som behovet ændrer sig. Derfor er vi også startet med præcis det antal pumper, der passer til det nuværende behov. I øjeblikket er der installeret seks Grundfos-pumper, men antallet øges, efterhånden som systemet udbygges.
Kører med mindre tryk
Det er computerens kølesystem, der bestemmer, hvor meget vand der skal pumpes rundt i systemet.
Kølemaskinerne kører altid med et tryk, der er lidt mindre end det, der er behov for, så der altid er et restarbejde til de pumper, der trækker vandet ind til computeren og skaber det sidste tryk, forklarer Esben Højrup.
Læs også: Grundfos Pumpeskole sikrer stort udbytte af ny teknologi
Køleanlægget kører med køling på to forskellige temperaturtrin: 20°C og 40°C. Det skyldes, at nogle af computerne kører med såkaldt chipkøling, hvor der pumpes kølevand direkte ind på processoren, og der kan man anvende vand ved højere temperaturer. Kølevandet på 20°C anvendes, hvor der er behov for luftkøling. Spildvarmen fra installationen sendes videre via en varmepumpe til DTU Risøs eget lille fjernvarmeanlæg, hvor det anvendes til at opvarme DTU Risø Campus.
- JKK
