Eksplosionsfare – pas på

Af Helle Sinding-Jensen

Siden 30. juni 2006 har alle virksomheder skullet overholde kravene i ATEX-direktivet 1999/92/EF, som stiller krav til både installationer, materiel og selve arbejdet i eksplosionsfarlige områder. (Læs mere om direktivet i boksen). Spørgsmålet er bare, om alle virksomheder opfylder direktivets krav.

”Generelt kan jeg ikke sige noget om, hvorvidt virksomhederne overholder kravene eller ej. Men jeg er overrasket over, at vi ikke får flere henvendelser fra virksomheder, som skal have godkendt materiel,der skal bruges i Ex-områder. Det gælder specielt på det mekaniske område. Her er det krævet, at mekanisk materiel, som bruges i Zone 0 (man taler om Zone 0, 1 og 2 afhængig af, hvor hyppigt gassen er til stede, se figur 1), skal være certificeret. Det gælder også det materiel, man selv opbygger”. Sådan siger seniorkonsulent på Teknologisk Institut Steen Christensen til Installatør Horisont. Teknologisk Institut er bemyndiget organ og kan således certificere materiel, der anvendes i Ex-områderne.

”Der er måske ikke det fokus på området, som der burde være. Mange virksomheder har nok styr på kravene, men der er sikkert mange, som ikke tænker over, at de egentlig også er omfattet af kravene,” fortsætter Steen Christensen.

Gælder alle – også installatører
Installationsvirksomheder såvel som alle andre virksomheder skal overholde direktivets krav.
”Installatørerne skal overholde direktivets krav i egen virksomhed, hvis der er områder, hvor der er risiko for eksplosion,” fortæller Tomm Giiff fra rådgivervirksomheden TNG Engineering ApS og nævner, at hos installatører kan det fx være de områder, hvor der håndteres brandbare væsker eller gasser.

Tomm Giiff fortæller videre, at kravene i direktivet både er af teknisk og administrativ art.

”Ifølge direktivet skal alle virksomheder vurdere, om der hos dem er risiko for eksplosioner. Er svaret ja, skal der udarbejdes et eksplosionssikringsdokument /en udvidet arbejdspladsvurdering. Dokumentet skal indeholde en plan over de områder i virksomheden, hvor der er eksplosionsfare. Derudover skal områderne fysisk markeres med et skilt: Ex i en trekant,” forklarer Tomm Giiff og fortsætter:

”Alle elektriske og mekaniske installationer samt materiel i de eksplosionsfarlige områder skal sikres, så de ikke kan forårsage eksplosion, og der skal udarbejdes en vedligeholdelsesplan. Endelig skal det sikres, at udstyr, der medbringes i området, er evalueret og certificeret til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære."

Medarbejdernes adfærd
Udover kravene til installationer og materialer indeholder direktivet en række krav, hvis formål er at beskytte de personer, der arbejder i Ex-områderne.

”Medarbejdernes adfærd kan have indflydelse på eksplosionsfaren. For eksempel kan forkert håndtering af brandbare væsker ende gruelig galt. Derfor kræver direktivet, at der er skriftlige instruktioner for alle de arbejdsprocesser, som foregår i det eksplosionsfarlige miljø,” siger Tomm Giiff.

Hvis uheldet er ude, skal der desuden være adgang til en beredskabsplan, som fortæller hvad man skal gøre, hvis …
”Kravene i direktivet er ikke urimelige, for eksplosioner skal undgås,” tilføjer Steen Christensen og understreger, at det i virkeligheden blot drejer sig om at gøre tingene lidt anderledes, end man plejer.

Fordel for installatørerne
Afslutningsvis peger Tomm Giiff på, at direktivet også er en fordel for installatører, som arbejder hos virksomheder der har områder, hvor der er eksplosionsfare.

”Før i tiden var det ofte installatøren, som måtte påpege, når der var fare for eksplosion. Nu ved han, inden han starter opgaven, hvor han skal passe særligt på og overholde særlige regler. Virksomheden skal nemlig fremvise eksplosionsikringsdokumentet til installatøren, og der skal foreligge en skriftlig arbejds- og/eller ildtilladelse fra virksomhedens side, inden installatøren går i gang,” forklarer Tomm Giiff og slutter af med en løftet pegefinger:

”Inden nye installationer eller materiel sættes i drift i Ex-områderne, skal de inspiceres. Jeg er tit ude at inspicere installationer og materiel i Ex-områder, og jeg har endnu ikke været et sted, hvor der ikke var fejl i installationerne. Der gælder særlige regler for installationerne og for at arbejde i disse områder. Kender man ikke dem og ved, hvad der må og ikke må gøres, bør man ikke påtage sig opgaven. Installatørerne må acceptere, at de ikke nødvendigvis ”kan alt”. Faktisk er der krav om, at installatører som installerer eksplosionsbeskyttet materiel i Ex-områder skal have en særlig uddannelse,” slutter Tomm Giff.