Frafaldet falder på erhvervsskolerne
Der er ikke længere så mange, der dropper deres erhvervsskole uden bagefter at finde en anden uddannelse. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.
Erhvervsskolerne har i årevist forsøgt at holde på eleverne, og endelig lader indsatsen til at have givet pote. Frafaldkurven er knækket ifølge tal fra Undervisningsministeriet, der viser, at 16 procent af de elever, der begyndte på et grundforløb efter sommerferien 2008 er faldet fra uden at vælge en anden erhvervsuddannelse. I forhold til året før er det et fald i frafaldet på fem procent.
Ufaglærte er uattraktive
Interesseorganisationen Danske Erhvervsskoler tager frafaldsfaldet som en blåstempling af erhvervsskolernes indsats.
”De danske erhvervsskoler har arbejdet benhårdt på at nedbringe frafaldet af elever. Grundforløbspakker, mentorordninger, coach, psykologhjælp, differentieret undervisning og ’elev til elev-hjælp’ er bare nogle af de mange og kreative tiltag, der med succes har reduceret frafaldet på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser,” siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler.
Kampen om eleverne er dog ikke slut endnu, hvis 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, og i fremtiden kan selv 16 procent vise sig at være for mange ufaglærte.
”Antallet af ufaglærte i arbejde vil falde, for der bliver brug for færre og færre ufaglærte,” fortæller Danske Erhvervsskolers kommunikationskonsulent Mads Klostergaard Pedersen.
Uddannelsesfremmede
Det er svært at forklare, hvorfor de resterende 16 procent falder fra uden at finde sig en ny uddannelse, og derfor kan det også være svært at se, hvad erhvervsskolerne kan gøre mere, udover de initiativer, de allerede har indført. Det er nemlig ikke alle elever, der dropper ud, der dukker op på skolen for at fortælle, hvorfor de ikke kommer tilbage. Men ifølge Mads Klostergaard Pedersen kan grundene blandt andet være de manglende praktikpladser eller manglende opbakning på hjemmefronten.
”Nogle elever kommer fra uddannelsesfremmede hjem, og hvis de ikke får opbakning fra venner og familie, kan det være svært at gøre en uddannelse færdig. Undersøgelser viser, at uanset hvilken slags uddannelse, en person tager, så er det langt nemmere for dem at gøre den færdig, hvis de får støtte hjemmefra,” forklarer han.
Lad taxametret køre
Selvom det altså kan være svært at se, hvad der videre kan gøres, så mener Danske Erhvervsskoler, at en forudsætning for yderligere indsats på området er penge. Organisationen foreslår, at taxameterpengene til blandt andet uddannelsesstedernes undervisning, husleje og administration i fremtiden inkluderer midler til frafaldsindsatsen.
”Som det er tilfældet i dag skal skolerne ansøge en pulje om tilskud til frafaldsbekæmpelse. Skolelederne bruger for meget tid på ansøgninger, dokumentation og revision. Det flytter fokus fra hovedopgaven - det at nå de uddannelsespolitiske målsætninger. Lad os i stedet aftale konkrete mål for indsatsen og lad så de enkelte skoler prioritere anvendelsen af midler i forhold til det, der virker lokalt,” siger Lars Kunov.
Ro og regelmæssighed
Indtil nu er pengene til indsatsen kommet fra globaliseringspuljen, som har bidraget med 320 millioner kroner om året, og derudover er der blevet etableret en pulje på i alt 44,8 millioner kroner til at støtte projekter i perioden 2009 - 2011. Men de puljer skal til forhandling til sommer.
”Det er i den forbindelse afgørende, at erhvervsskolerne fortsat tildeles midler til at arbejde med frafaldsbekæmpelse. Ligeledes er det vigtigt, at de tiltag, der er sat i gang får tid til at udvikles og virke. Den fulde effekt af for eksempel grundforløbspakker er ikke set endnu. Skolerne har brug for kontinuitet og forud fastlagte mål,” hedder det fra Danske Erhvervsskoler.
