Frandsen El fordobler overskuddet

El-virksomheden fra den københavnske vestegn har næsten fordoblet overskuddet i årsregnskabet og lander på over 7 mio. kr.

El-virksomheden Frandsen El har fordoblet overskuddet i årsregnskabet, så det bliver 7,2 mio. mod knap 3,5 mio. kr. sidste år. Det skriver Licitationen.

Det vækker begejstring i virksomheden, der har hovedsæde i Glostrup ved København.

Læs også: Solar leverer stærkt kvartalsregnskab

”Vi er enormt stolte over det. Vi har meget dygtige og dedikerede medarbejdere, som har knoklet, og så er det selvfølgelig fedt at se frugterne af det arbejde. Vi har haft som mål at nå hertil længe, så det er også fedt at se frugterne af den strategi, som vi har sat i søen for tre år siden”, siger Henrik Ramlov Hansen, der er personale- og regnskabschef i Frandsen El til Licitationen.

Det flotte resultat har også nomineret virksomheden til vækstprisen Entrepreneur of the Year Copenhagen. Det er endnu en milepæl, mener Henrik Ramlov, der er glad for indstillingen til prisen.

”Via vores måde at agere på og vores set-up har vi vist os attraktive over for de store spillere, og det har selvfølgelig også betydning. Det er som ringe i vandet. Det er nemmere at agere, når man først er inde i varmen, men det betyder ikke, at vi bare kan læne os tilbage. Vi skal fortsat knokle”, siger han.

Læs også: Schneider tester grøn løsning på kollegium

Virksomheder forventer fortsat vækst fremover. Og med en indtægt der er er 70 procent højere for september og oktober i år sammenlignet med sidste år, er der god grund til optimismen.

”For os er det fortsat fuld fart fremad. Vi er meget fortrøstningsfulde og mangler hverken noget at byde på eller at lave. Men det gælder om ikke at hvile på laurbærrene, der skal fortsat være gang i gryderne. Ingenting kommer af sig selv”, siger han. 

-JPN

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle