Håndvask i natursten
Det lille danske handels og produktionsfirma KimporDex har nu suppleret deres sortiment med et stort udvalg af håndvaske i natursten.
Vaskene kan monteres på enhver bordplade, enten ovenpå eller delvist nedsænket.
De er produceret i Kina, hvor der er taget hensyn til beskyttelse af arbejderne, som gennemgår en 3-årig uddannelse som stenkunstner.
Vaskene fås både i granit, marmor og travertin som lagervare, desuden kan vaskene suppleres med det dansk designede stenskjul som er produceret således at det passer perfekt til alle blyfri armaturer med høj sokkel. Da der er tale om naturprodukter kan der være stor variation i den samme sten, derfor opfordres kunder til at aftale tid til besigtigelse frem for bare at bestille via webshoppen.