Har du for mange udeståender?
I sit debatindlæg advarer skribenten mod for mange udeståender og fortæller, hvor man især skal være opmærksom.
Aviserne er i øjeblikket fulde af historier om begyndende recession og andre negative følgevirkninger af den finansielle krise. Derfor kigger mange ejere af små og mellemstore virksomheder i øjeblikket spændt efter, hvilke signaler kunderne sender i forlængelse af den megen turbulens, der har ledsaget krisen. Skal jeg forvente, at det vil give en større negativ påvirkning af mit salg? Skal jeg til at kigge mere kritisk på mine debitorer? Hvad gør jeg, hvis min største kunde begynder at strække betalingerne?
Styr på debitorerne
Flere faktorer har betydning for virksomhedens egen kreditværdighed og for bankens holdning til, om vilkårene for kassekredit og långivning skal strammes op. En af dem, der betyder noget, er at vise evne og vilje til at styre sine debitorer. Og virksomhedsejeren opbygger både troværdighed hos sit pengeinstitut og gør sig selv en god tjeneste, hvis han i en usikker situation gør noget aktivt for at mandsopdække usikre debitorer. I overført betydning bør han foretage et generelt uanmeldt kasseeftersyn af sine samarbejdspartnere: Er de afhængige af enkelte storkunder eller af samarbejdspartnere, der opererer i særligt konjunkturfølsomme brancher? Agerer de troværdigt? Har de betalingsevne og -vilje?
I Early Warning rådgiver vi fra de regionale væksthuse kriseramte virksomheder i samarbejde med frivillige rådgivere, der rekrutteres blandt erfarne ledere og virksomhedsejere fra det private erhvervsliv. En af vores faste anbefalinger er, at virksomhederne skærper opmærksomheden over for udestående fordringer og fastlægger rykkerprocedurer, så der bliver taget hånd om de samarbejdspartnere, der af den ene eller anden grund vælger ikke at betale til tiden. Det er som regel ikke et godt tegn, og ved at handle i tide kan man enten fremme betalingsviljen eller måske tage op til overvejelse, om samarbejdet med den pågældende virksomhed skal fortsætte på de eksisterende vilkår inden man påføres eventuelle yderligere tab.
Ud over rykkerprocedurer kan det være relevant at reflektere over, hvorvidt man skal vælge at forsikre sine kreditter eller kræve betalingsgaranti. Ikke mange små eller mellemstore virksomheder benytter sig traditionelt heraf, men det kan sagtens være et redskab, der bør overvejes.
Styr på likviditeten
Når virksomhedsejeren generelt skal afveje, hvilke redskaber der skal tages i brug for at styre debitorerne, skal han skele kraftigt til sin egen likviditetssituation. Hvilke kredittider er det realistisk at tilbyde kunderne i forhold til at sikre det nødvendige cash flow, der skal sørge for, at der er tilstrækkelig likviditet til at finansiere egenproduktion og afsætning? I en tid med svingende ordremængder som følge af større usikkerhed på markedet er det hjælp til selvhjælp at styre sin egen kreditgivning ud fra stringente og nøgterne kriterier. Det bedrer chancen for, at man ikke skal i banken for at bede om forhøjelse af kassekreditten og alt andet lige forstærker det også virksomhedens overlevelsesevne. Næppe den ringeste effekt på et tidspunkt, hvor antallet af konkurser vidner om, at mange virksomheder har svært ved at klare omstillingen fra den langvarige højkonjunktur, som vi nu har lagt bag os.
