Installatøren som energivejleder
På trods af installatørernes centrale placering omkring energiforbrugende installationer i bygninger, har der hidtil ikke været tradition for et stort fokus på at analysere og vurdere muligheder for at gennemføre energibesparende aktiviteter i en bredere sammenhæng hos kunderne. Hvilke muligheder har installatørerne for markant at udvide deres aktivitetsområder med fokus på energieffektivisering og energibesparelser?
Der foreligger et kæmpestort analyse- og vurderingsmateriale (energimærkningsrapporter) over energitekniske gennemgange af bygningers klimaskærm og de energitekniske installationer. .
Danmark er et af de lande i verden, der udleder mest CO2 pr. indbygger (næsten 11 ton). Danmark er også et af de lande i EU, der procentuelt har fået de relativt skrappeste betingelser for og krav om at nå de vedtagne CO2 reduktionsmål. Men Danmark er samtidig også et af de mest energieffektive og innovative lande i verden til at udvikle og implementere nye energiteknologier, energieffektive installationer, apparater og udstyr. Bruttoenergiforbruget i Danmark er i dag svagt stigende, men dog næsten det samme som i 1973 og andrager ca. 880 Pj. Dette på trods af, at Danmark i den mellemliggende periode har haft en BNP på ca. 2,5 % pr. år.
Regeringens forslag/mål er bl.a., at der hvert år frem til 2025 skal gennemføres konkrete energibesparelser i slutforbruget af energi svarende til 1,25 % pr. år af forbruget i 2008. I nogle af målsætningerne og handlingsplanerne ligger endvidere en stærk fokusering på egen satsning på vedvarende energi, såvel i den primære energiproduktionsled, i det bestående byggeri og ikke mindst i nybyggeri. Målet er bl.a. at skabe større uafhængighed af import af energi og som slutmål en total uafhængighed af fossile brændsler (kul, olie og gas).
Folketingets vedtagne klima-, miljø- og energihandlingsplaner, som indeholder en række konkrete besparelsesmål for energiforbruget og reduktionsmål for CO2 udslippet, er næppe opnåelige, medmindre der iværksættes nye konkrete og kontante initiativer og vedtages nye virkemidler som motivations- og incitamentsskabende tiltag over for især energibrugerne. Energibesparelser og energieffektivisering er derfor tiltag og foranstaltninger, der i realiteten bør/skal gennemføres alle de steder, hvor energi omsættes eller forbruges.
Som en konsekvens af den aktuelle finans og økonomiske krise og en heraf begyndende stærk stigning i arbejdsløsheden i mange brancher og sektorer er netop her i foråret 2009 vedtaget yderligere økonomiske støttepakker til bl.a. de brancher og udførende, der beskæftiger sig med renovering og energieffektivisering.
Installatørens udfordringer
El- og VVS installatører har med baggrund i deres faglige og tekniske uddannelse stor indsigt i boligens/bygningens, virksomhedens eller institutionens energitekniske installationer, anlæg, apparater og udstyr. De udfører installationsarbejder, de servicerer og moderniserer i stort set alle energiomsættende og energiforbrugende led. Energiteknisk set er de hermed de mest centralt placerede installations- og serviceteknikere. Det bør også i højere grad blive tilfældet, når det drejer sig om sikre højst mulig energieffektivitet.
Feedback fra branchen og kunder viser imidlertid, at på trods af installatørernes centrale aktivitetsplacering omkring energiforbrugende installationer i bygninger/virksomheder, så har der hidtil ikke været tradition for at have stor fokus på, at analysere og vurdere muligheder for at gennemføre energibesparende aktiviteter i en bredere sammenhæng hos kunderne. Det vil bl.a. sige, at fokusere ikke blot på enkelte installationer, enkelte apparater og udstyr, men også se disse i en bygnings- og driftsteknisk sammenhæng. Herunder ikke mindst også inddrage eller vurdere klimaskærmen, driftstekniske og adfærdsmæssige forhold og andre energirelaterede emneområder.
I BR08 og Be06 energirammeberegningsværktøjet beskrives ved nybyggeri, at alle dele (klima-skærm og energitekniske installationer) i princippet kan indgå ligeværdigt med hensyn til den samlede overholdelse af energirammen. På samme vis bør enhver eksisterende bygning og dens energitekniske installationer ved en energiteknisk besparelsesanalyse vurderes såvel på enkelt område som i en helhed.
De ambitiøse mål for energibesparelser og CO2 reduktion kræver en meget stor indsats i de kommende år. Målene nås næppe uden, at der satses meget bredere og meget konkret med realisering af energibesparelser hos den enkelte kunde/bruger. El- og VVS installatører bør bliver en meget væsentlig part i realisering af de store energisparepotentialer hos energibrugerne. Det kræver, at El- og VVS branchen også udvider deres viden og kompetencer på en række nye, energirelaterede installations- og bygningsområder. Det kræver, at branchen også få nye støtteværktøjer og metoder, der kan understøtte og bidrage til, at installatørerne bliver kompetente på energieffektiviserings- og energibesparelsesområdet.
Ny udgave af energihåndbogen
Tekniq tog midt i 2008 initiativ til at videreudvikle Håndbogen til energivejledning (1999). Den nye udgave med titlen: Tekniqs energihåndbog er dels revideret og ajourført på en række installations- og energitekniske områder og dels udvidet med en række nye afsnit. Her er Energimærkning af bygninger et af de centrale dele. Et energimærke indeholder typisk forslag til energibesparende tiltag - ikke blot vedrørende klimaskærmen - men også vedrørende installationer (varmeanlæg, ventilation, automatik, belysning m.m.)
Konceptet for og ideen i anvendelse af Tekniqs energihåndbog er, at det for installatørerne skal være et let tilgængeligt og operativt anvendeligt støtteværktøj i det daglige, når der skal fokuseres på energieffektivitet og energibesparelser hos kunderne. Energihåndbogen er opbygget meget systematisk og struktureret over følgende emneområder:
- Ventilation
- Vame/vand
- Belysning
- Trykluft
- Motorer
- Pumper
- Køl/frys
- Teknisk isolering
- Klimaskærm
- Apparater/udstyr
Desuden:
- Måleudstyr/målemetoder
- Vedvarende energi
- Energimærkning af bygninger
- Energistyring og nøgletal
- Referencer og henvisninger
I energihåndbogen er indledningsvist givet konkrete eksempler på dens praktiske anvendelse med tilhørende analyse og beregningseksempler. I praksis vil en energieffektiviseringsopgave hos en kunde typisk starte med et indledende energitjek under anvendelse af tjekskemaer. Disse er opbygget således, at der for alle teknologiområderne er udformet afkrydsningsskemaer for de anlægskomponenter, der har betydning for driften af anlægget. Som underpunkter hertil er angivet som spørgsmål, hvad der bør tjekkes. Afhængigt af ja eller nej svar er der henvisning til afsnittet for nærmere undersøgelser. Under afsnittet for nærmere undersøgelser er ligeledes for alle teknologiområderne givet eksempler på energispareforslag og tilhørende beregninger.
Den praktiske tilrettelæggelse af en ny, systematisk energieffektiviseringsydelse af installatørerne, vil med fordel kunne ske ved, at der i firmaet udvælges/udprintes de skemaer, der er relevante for den eller de teknologiområder, en given opgave kræver. Det vil sige, at installatøren i realiteten forbereder sig på en energieffektiviseringsopgave. På denne måde vil installatørerne kunne operere mere professionelt som energivejleder.
Kompetenceopbygning gennem kurser
Tekniqs energihåndbog er et nyt værktøj. Det giver et godt grundlag for, at installatørerne kan udvide deres aktivitetsområder på et meget udviklingspræget energiteknologiområde. Men energi-håndbogen alene giver ikke installatørerne den sikkerhed og den viden, der gør ham egnet som en kompetent energivejleder. Det optimale udbytte af energihåndbogen vil i noget omfang kræve, at installatøren opnår fortrolighed med værktøjets praktiske anvendelse. Dette kan opnås gennem deltagelse i de kurser, Tekniq har udviklet i samarbejde med Teknologisk Institut.
Energimærkning af bygninger
Alle boliger/bygninger, der handles, skal energimærkes. Desuden skal alle bygninger over 1000 m2 energimærkes. Disse krav har eksisteret i flere år. Der indberettes årligt mere end 50.000 energimækningsrapporter og mere end 70.000 huseftersynsrapporter. Hertil kommer nye vedtagne regler om eftersynsordninger for kedler og varmeanlæg. Samlet er der altså tale om et ganske betydeligt antal energimærknings- og eftersynsrapporter, der skal tælles i hundredetusinder.
Der foreligger altså et kæmpestort analyse- og vurderingsmateriale (energimærkningsrapporter) over energitekniske gennemgang af bygningers klimaskærm og de energitekniske installationer. Desværre viser nye evalueringer, at det kun er i begrænset omfang, at bygningsejerne omsætter eller realiserer de faktisk påpegede energibesparelsespotentialer. Manglende incitamenter som tilskud, fradrag o. lign. kan være nogle begrundelser.
I rigtigt mange af de udarbejdede energimærker er der således beskrevet forslag til gennemførelse af energibesparelser inklusive rentabilitetsberegninger vedrørende især varmeanlæg, ventilations-anlæg og i større bygninger også belysningsanlæg. Uofficielle spørgerunder hos bl.a. installatører viser, at de aldrig eller meget sjældent har kendskab til eller viden om, at der hos en given kunde ligger en rapport (energimærkningsrapport), der relativt detaljeret beskriver energispareforslag.
Et energimærke er desværre i alt for mange tilfælde blevet et dokument, der svæver i et ingenmandsland. En sælger af en bygning er typisk ikke interesseret i rapporten og køberen har oftest andre planer i forbindelse med indflytning. Hvordan kan man gøre et energimærke aktivt?
El- og VVS installatører bør gå meget mere aktivt ind på dette felt, at spørge kunden/bygnings-ejeren om, der foreligger et energimærke. I givet fald er der i dette allerede forberedt en række opgaver, der både kan skabe øget aktivitet/omsætning og samtidigt medvirke til energibesparelser og CO2 reduktion.
Vedvarende energianlæg
Vedvarende energianlæg som supplement eller erstatning for traditionelle olie-, gas- og fjernvarme-anlæg i en- og flerfamilieboliger, institutionelle bygninger, erhvervsbygninger m.fl. vil blive et endnu mere aktuelt aktivitetsområde for el- og VVS installatørerne i både eksisterende byggeri såvel som i nybyggeri. Installation af vedvarende energianlæg er en af de bedste måder, hvormed man med fordel i en række bygningskategorier kan bidrage til væsentlige energibesparelser og CO2 reduktion.
I praksis gælder, at de enkelte energiforsyningsanlæg hver for sig installeres, indreguleres og fungerer med en god eller optimal nyttevirkning. Men når der overvejes, anskaffes og installeres vedvarende energianlæg hvor flere forskellige typer af anlæg skal kombineres og driftsmæssigt integreres begynder ofte en meget stor usikkerhed at melde sig hos både rådgivere, installatører og brugere. Det afspejler sig ikke mindst i følgende hovedudfordringer:
- Hvilken systemkombination er den optimale?
- Hvordan sikres den bedste systemintegration?
- Hvordan opnås den bedste systemenergioptimering?
På de udbudte kurser, der kan opkvalificere og kompetenceudvikle installatørernes viden på et bredere energiteknologisk felt, gives svar på en række af de stillede spørgsmål.
