Køleanlæg leverer fjernvarme til Bjerringbro
15 procent af fjernvarmen i Bjerringbro skal fremover komme fra køleanlæggene på Grundfos, som vil gemme sin overskudsvarme i et nedlagt grundvandsmagasin.
Bjerringbro Varmeværk.
Indtil nu er den store mængde overskudsvarme, som traditionelle kølesystemer fjerner fra produktionsapparatet hos Grundfos i Bjerringbro, forsvundet op i den blå luft, men Bjerringbro Varmeværk og Grundfos har nu i fællesskab trykket på startknappen til dét, der måske kan blive et forbillede for lignende partnerskaber om fremtidens energisystemer.
Sådan virker det
En rørledning transporterer 18-20 grader varmt kølevand fra produktionen hos Grundfos til grundvandsmagasinet. Om sommeren pumpes det konstant 9 grader kolde grundvand retur til virksomheden, hvor det sørger for køling af produktionsudstyret, før det sendes retur i opvarmet form.
Det 20 grader varme kølevand sendes ned i grundvandet. Det skaber bevægelse, og varmen fra kølevandet spreder sig langsomt til grundvandet. De lag af sand, grus og kalk, som grundvandet befinder sig i, holder effektivt på den højere temperatur, der skabes i løbet af de fire sommermåneder.
Når fyringssæsonen sætter ind, hentes det nu 12-14 grader varme vand nu op til varmevekslerne i den nye varmepumpecentral, som Bjerringbro Varmeværk har bygget til formålet.
Den 1. juni satte de to parter Danmarks største grundvandskøleanlæg i drift, og til oktober er byens nye varmepumpecentral klar. Grundfos står for investeringen i anlægget til grundvandskøling og varmeværket etablerer varmepumpecentralen – en samlet investering på 27,7 mio. kr.
Gevinst til alle – også miljøet
Investeringen er på forhånd en god forretning. Med et kalkuleret årligt overskud på tre millioner kroner til deling mellem de to parter, kan byens cirka 2.100 fjernvarmeforbrugere se frem til lavere varmeregninger, når 15 procent af fjernvarmen i Bjerringbro i fremtiden stammer fra overskudsvarme i stedet for naturgas.
Hos Grundfos reduceres omkostningerne til drift og servicering af køling, når virksomhedens køleanlæg slukkes. De nuværende anlæg skal fremover kun være backup for grundvandskølingen.
Men måske er det miljøet, der får den største gevinst. Udledningen af CO2 reduceres med omkring 3.000 tons om året. Det svarer til en besparelse på 1,5 tons for hver husstand, der er tilsluttet Bjerringbro Varmeværk.
Fire måneders køling giver otte måneders fjernvarme
”I de fire sommermåneder har vi et stort behov for køling til vores produktionsapparat,” fortæller Senior Environment Engineer Klaus E. Christensen, Grundfos. ”Men i den periode er der ingen, der har brug for den overskudsvarme, som køleprocessen producerer. Derfor har vi i 10-15 år fulgt udviklingen i mulighederne for at gemme overskudsvarmen til de otte kølige måneder, hvor der er brug for den.”
I de seneste fire år har det stået klart, at løsningen skulle findes i grundvandskøling og grundvandsvarme.
”Teknologien på området udvikler sig hastigt med ny viden, nye kølemidler, højere temperatursæt og en forbedret varmepumpeteknologi,” forklarer Klaus E. Christensen, der i alle årene har været primus motor i projektet om udnyttelse af overskudsvarmen fra Grundfos. ”Samtidig er kravene til fremløbstemperaturen i fjernvarmesystemet sænket fra 76 til 67 °C, så nu er det ikke længere ønsketænkning, men teknologisk muligt at udnytte energien i grundvandet til fjernvarme i de kolde perioder. Men det kræver et grundvandsmagasin, der er egnet til formålet.”
Genbrug af grundvandsmagasin
Gennem forundersøgelserne stod det klart, at etablering af et internt Grundfos-system til grundvandskøling og -varme ville ødelægge økonomien for Bjerringbro Varmeværk. ”Men byens borgere skal ikke bøde for, at vi kan spare penge,” lyder det fra Klaus E. Christensen. ”Sådan opfører Grundfos sig ikke!”
Varmen gemmes i et nedlagt grundvandsmagasin..
Så i stedet for etablering af egne grundvandsmagasiner gik virksomheden på jagt efter andre muligheder sammen med byens varmeværk. Det førte parterne på sporet af et nedlagt grundvandsmagasin ved Gudenåen, som Bjerringbro Fællesvandværk tog ud af drift for flere år siden på grund af forurening med pesticider.
”Vi kunne se på anlæggets profiler, at der var masser af vand i de fire boringer, og et testanlæg bekræftede, at vi med en ekstra, femte boring vil kunne få de 160 m3/h, der er behov for,” fortæller Klaus E. Christensen.
Transporten af de store vandmængder sker gennem en ny, dobbelt Ø 200 mm rørledning mellem den eksisterende kølecentral hos Grundfos, Bjerringbro Varmeværk og grundvandsmagasinet ved Gudenåen – en strækning på omkring en kilometer, som kræver både undergravning af jernbanelinjen og nedgravning hos private lodsejere.
Danmarks største anlæg
Mens Holland i mange år har satset på grundvandskøling og -varme, er det først i de senere år, at teknologien har vundet fodfæste i Danmark – typisk som mindre og mellemstore anlæg på virksomheder.
Anlægget i Bjerringbro er det hidtil største i Danmark. Med tre varmepumper – eller kølemaskiner, som Klaus E. Christensen foretrækker at kalde dem – på hver én megawatt, stiller kompressorerne krav om motorstørrelser, som Grundfos endnu ikke er leveringsdygtig i. Men alle grundvands- og boosterpumper er selvfølgelig lokalt kram, understreger Grundfos-ingeniøren.
Projektet i Bjerringbro er udviklet i samarbejde med Enopsol, der har specialiseret sig i projektering og etablering af anlæg til grundvandskøling og grundvandsvarme. Cowi har assisteret med projekteringen af varmepumpecentralen, mens Rambøll har været involveret i planlægning af rørledningen. Men ansvaret for projektet og partnerskabet har været lagt i hænderne på en styregruppe med to repræsentanter fra Bjerringbro Varmeværk og to fra Grundfos.
