Komfort er blevet et konkurrenceparameter i arbejdstøjet

Der er sket meget med arbejdsbukserne, siden Allan Schmidt-Petersen selv begyndte i håndværksbranchen for omkring 25 år siden.

Dengang kunne en hængelomme på et par arbejdsbukser stort set være ét stort rum. I dag kan den være opdelt i syv eller otte separate rum, så værktøj og småting har deres faste plads.

Det kan lyde som en detalje. Men netop detaljerne fortæller ifølge uddannelseskonsulenten fra TEKNIQ meget om den udvikling, arbejdsbeklædningen har gennemgået.

"Der bliver brugt rigtig meget energi på pasform og komfort og på at optimere for eksempel lommerne: hvordan de ser ud, hvordan de er inddelt, og om man kan tage dem af og på," siger Allan Schmidt-Petersen.

Udviklingen handler i høj grad om at tilpasse tøjet til det arbejde, der faktisk udføres.

Står montøren f.eks. på en stige, skal det være muligt at få fat på de nødvendige ting uden at vride kroppen unødigt. Derfor er både placeringen og indretningen af lommer og andre funktioner blevet mere gennemtænkt.

"Man har brugt meget energi på at inddrage brugergrupper i designet, både i forhold til placering og indretning af arbejdstøjet," siger han.

Stretch har afløst de stive arbejdsbukser

Samtidig er materialerne blevet ændret.

Stretch er blevet en udbredt del af især arbejdsbukser og arbejdsjakker, hvor mere traditionelle og stive materialer tidligere dominerede.

Det handler både om bevægelsesfrihed og om komfort gennem en lang arbejdsdag.

Producenterne arbejder ifølge Allan Schmidt-Petersen også mere målrettet med, hvordan materialerne håndterer varme og fugt.

"I dag ser man mere på, hvad tøjet er lavet af, og hvordan materialerne kan hjælpe med at transportere sved og sikre, at man hverken har det for koldt eller for varmt."

Målet er på mange måder at gøre forskellen mellem arbejdstøj og det tøj, medarbejderen bruger i fritiden, mindre mærkbar.

"Man forsøger at gøre arbejdstøjet mere tidssvarende, så det i højere grad føles som almindeligt tøj. Det skal helst føles som et andet par bukser, du bare har på."

Sikkerhedssko ligner kondisko

Den samme udvikling har ramt sikkerhedsskoene.

Hvor tidligere generationer af sikkerhedssko ofte var tunge og klodsede, er vægt og komfort i dag centrale udviklingsområder.

"Da jeg startede i branchen for snart 25 år siden, var sikkerhedssko nogle tunge og klodsede ting med jernkappe. I dag kan man næsten ikke nødvendigvis se, at det er en sikkerhedssko, fordi den kan ligne en almindelig kondisko med støddæmpning og andre komfortegenskaber," siger Allan Schmidt-Petersen.

Udviklingen betyder samtidig, at sikkerhedssko og arbejdsbeklædning har bevæget sig uden for den traditionelle professionelle målgruppe.

Hvor private tidligere typisk kun havde sikkerhedssko derhjemme, hvis de selv var håndværkere, oplever Allan Schmidt-Petersen, at fodtøjet i dag er langt mere almindeligt blandt gør-det-selv-folk.

Det samme gælder arbejdsbukser.

Forklaringen er ganske lavpraktisk: Tøjet er blevet mere komfortabelt, samtidig med at funktionerne kan være nyttige, uanset om man arbejder professionelt eller renoverer huset i weekenden.

Medarbejderen skal være tilfreds

For virksomhederne i det tekniske erhvervsliv er spørgsmålet imidlertid ikke blot, hvilke produkter der teknisk set er bedst.

Der findes ikke ét købskriterium, som overskygger alle andre, vurderer Allan Schmidt-Petersen.

Nogle virksomheder lægger stor vægt på udseende og på det signal, medarbejdernes beklædning sender. Andre fokuserer mere på pasform eller pris.

Men ét hensyn går igen.

"Generelt kigger de fleste på, om det er produkter, medarbejderne er tilfredse med, fordi det gør medarbejderne glade, og om produkterne kan holde."

Det stiller samtidig krav til leverandørerne.

En virksomhed med mange forskellige medarbejdere har behov for et sortiment, der kan rumme forskellige kropsformer og behov. Det gælder blandt andet det voksende antal kvinder i de tekniske fag.

"Kvinder har andre kropsformer end mænd, og det betyder, at arbejdsbukserne skal være anderledes. Sikkerhedssko skal ofte også være en anden type model, fordi kvinders fødder typisk ikke er så brede som mænds," siger Allan Schmidt-Petersen.

For nogle virksomheder bliver løsningen derfor faste rammeaftaler med leverandører, der kan levere et bredt udvalg af modeller, størrelser og pasformer.

Billigst er ikke nødvendigvis billigst

Men komfort og pasform har en pris.

Et par gode arbejdsbukser kan ifølge Allan Schmidt-Petersen koste omkring 1.500 kroner, og det kan hurtigt blive en mærkbar udgift, når en virksomhed skal klæde mange medarbejdere på med flere sæt.

Derfor ser mindre og større virksomheder ikke nødvendigvis ens på indkøbet.

"En mindre virksomhed har ikke nødvendigvis råd til, at medarbejderne skal have fire par bukser til 1.500 kroner stykket. De gode produkter kan være dyre, og hvis man vil have noget specielt, kan man virkelig få lov at betale."

Til gengæld giver det heller ikke nødvendigvis mening at vælge den billigste løsning, hvis det betyder at gå på akkord med holdbarheden.

Et par sikkerhedssko kan hurtigt koste omkring 1.500 kroner. Hvis de kun holder tre måneder, kan et dyrere par, der holder væsentligt længere, ende med at være den bedre forretning.

"Man vil måske hellere vælge et produkt, der koster 2.000 kroner, men holder et år. Der bliver kigget meget på, hvor længe tingene kan holde, fordi det er en stor post i økonomien at sørge for, at medarbejderne har tøj, sko og værnemidler."

Dermed bevæger diskussionen sig fra ren indkøbspris til værdi over produktets levetid.

For en installationsvirksomhed med mange montører kan selv mindre forskelle i levetiden på bukser, jakker og sikkerhedssko hurtigt blive til betydelige beløb.

Holdbarhed hænger samtidig sammen med en anden udvikling: arbejdstøj, der i højere grad kan repareres eller bygges om.

Allan Schmidt-Petersen bruger sine egne arbejdsbukser som eksempel.

På et cirka 15 år gammelt par er hængelommerne syet direkte fast. Går en af dem i stykker, kan det i praksis betyde, at hele buksen mister en vigtig funktion.

På et nyere par kan lommerne derimod klikkes af.

"Det kan godt være, at bukserne er helt fine, men at det kun er lommen, der er gået i stykker. Så kan du skifte lommen i stedet for hele buksen."

Han ser samme tanke i udviklingen af jakker.

Hvor håndværkere tidligere kunne have flere forskellige jakker til forskellige temperaturer og vejrforhold, ser han nu flere modulære løsninger, hvor fleece, yderjakke og andre lag kan kombineres.

Det kan både gøre garderoben mere fleksibel og forlænge anvendelsen af de enkelte dele.

Sikkerheden kommer først

Den modulære udvikling passer samtidig ind i et stigende fokus på bæredygtighed og cirkularitet.

Producenter af arbejdstøj arbejder ifølge Allan Schmidt-Petersen allerede med genanvendte materialer og med nye materialetyper, der belaster mindre.

Men ude hos virksomhederne er bæredygtighed endnu ikke nødvendigvis det afgørende indkøbskriterium.

"Jeg tror ikke, at vi er nået så langt endnu, at virksomhederne bredt siger, at de kun vil købe produkter, der lever op til helt bestemte bæredygtighedskrav. Så langt er man ikke rigtig endnu."

Det forventer han vil ændre sig.

I takt med at virksomheder generelt får større fokus på CO2-udledning og spild, vil opmærksomheden også bevæge sig mod arbejdstøjet.

Men inden for professionel beklædning og personlige værnemidler er der en grænse for, hvor frit producenter og indkøbere kan vælge materialer og løsninger.

Beskyttelsen skal fortsat fungere.

Skal en beklædningsdel eksempelvis være flammehæmmende eller opfylde kravene til hi-vis-beklædning, kan bæredygtighed ikke prioriteres på bekostning af de nødvendige egenskaber.

"Sikkerheden og godkendelserne kommer først. Derefter må man se, hvor bæredygtigt man kan gøre produktet inden for de rammer," siger Allan Schmidt-Petersen.

Fra uniform til arbejdsredskab

Udviklingen peger dermed i flere retninger på én gang.

Arbejdstøjet skal beskytte medarbejderen, men det skal samtidig være behageligt nok til en hel arbejdsdag. Det skal være funktionelt, men også kunne passe forskellige medarbejdere. Og det må gerne være mere bæredygtigt, men uden at gå på kompromis med sikkerheden.

For virksomhederne kommer der yderligere et hensyn oveni: regnestykket skal hænge sammen.

Det gør arbejdstøj og sikkerhedssko til mere end en uniform eller en nødvendig udgift.

Når lommernes placering kan gøre arbejdet lettere, skoenes vægt kan påvirke komforten gennem en hel arbejdsdag, og produktets levetid kan mærkes direkte på virksomhedens budget, bliver beklædningen i stigende grad et arbejdsredskab i sig selv.

Og måske er det netop den største forandring.

Det moderne arbejdstøj skal helst føles som almindeligt tøj – men præstere som professionelt udstyr.

Læs mere i vores tema: Arbejdstøj og personlig sikkerhed 2026: Komfort, beskyttelse og værdi for virksomheden.