Lovpligtig VENT-ordning er kommet langsomt fra start

Foreløbig er kun tre installationsvirksomheder via en DANAK-akkreditering blevet godkendt til at måtte foretage lovpligtige energitjek på større ventilations- og køleanlæg.

Samtidig er der efter halvandet år stort set ingen efterspørgsel på det nu obligatoriske energieftersyn, som skal dokumentere energiforbruget. Ordningen, som trådte i kraft 1. januar 2008, har derfor fået en meget tøvende start.
Energistyrelsen vurderer, at pligten til at få foretaget et energitjek omfatter 30.000 større ventilationsanlæg og 15.000 klimaanlæg. 6000 af disse anlæg er placeret i bygninger på mere end 8.000 kvadratmeter, og ifølge Energistyrelsens egen køreplan skulle anlæggene have været energitjekket senest med udgangen af marts i år. Styrelsens egne tal viser imidlertid, at der kun er foretaget nogle få hundrede eftersyn.

Det offentlige burde gå foran
Produkt- og servicechef Per Qvist fra Glenco, som er én af de foreløbig tre godkendte installatørvirksomheder, mener at årsagen skal søges i, at kommuner, regioner og statslige institutioner savner overblik over, hvilke af deres anlæg, som er omfattet af ordningen.

”Det er både overraskende og skuffende, at det tilsyneladende er de offentlige bygningsejere, som hænger mest i bremsen og ikke får gennemført de eftersyn, som de er forpligtet til,” siger han.

”Det er jo det offentlige, som har sat ordningen i søen, og hvis de ikke selv gør brug af den, virker det demotiverende på andre. Ydermere faldt ordningens ikrafttræden uheldigvis sammen med kommunalreformen, og forvaltningerne i de gamle kommuner havde i bedste fald kun kendskab til behovet for energitjek i deres egen kommune.”

4000-5000 kr. for et tjek
En anden årsag til den manglende interesse skal ifølge Per Qvist søges i, at Energistyrelsen har meldt urealistisk lave priser ud til ejerne af store ventilations- og klimaanlæg, som skal have foretaget eftersyn. Prisen for et energieftersyn ligger typisk på 4.000-5.000 kr. Til gengæld er der efterfølgende meget at spare på energiregnskabet - ofte op imod 10 procent af driftsomkostningerne.

Per Qvist finder samtidig, at det er et generelt problem, at mange ejere af ventilations- og køleanlæg ikke ved, hvor store motorer der sidder i deres anlæg.

Hos Glenco har man siden januar sidste år efterset 200-300 anlæg, hvilket efter Per Qvists vurdering er alt for lidt.
Han ærgrer sig over, at efterspørgslen på energitjek er så beskeden, idet Glenco via breve og afholdelse af seminarer har brugt mange ressourcer på at slå på tromme for ordningen, og den mest tungtvejende årsag er manglende kendskab til ordningen, mener han.

Nedslidte anlæg
Der er ifølge teknikumingeniør Charlotte Vartouv Forsingdal fra Energistyrelsen, flere årsager til, at den lovpligtige eftersynsordning ikke har fået luft under vingerne. Hun peger bl.a. på, at akkrediteringsprocessen har taget længere tid end forventet. Glenco blev, som den første installationsvirksomhed akkrediteret i august 2008, og Ventilationsgruppen kom som den sidste til umiddelbart før jul 2008.

”Nogle kunder har ventet på muligheden for at kunne indhente flere tilbud, før de gik i gang,” siger Charlotte Vartouv Forsigdal.

Men den køber Per Qvist ikke.

”Der mangler simpelthen en efterspørgsel. Vi har grundigt informeret energiansvarlige og andre om det obligatoriske eftersyn, men vi må konstatere, at det ikke nødvendigvis er den energiansvarlige, som sidder på pengekassen,” siger han og tilføjer at konsekvensen af de manglende energitjek er, at der ligger et uopdaget besparelsespotentiale i tusinder af danske ventilations- og køleanlæg.

”Energistyrelsens egne tal viser, at energiforbruget i de anlæg, som er omfattet af ordningen, på årsbasis udgør halvanden milliard kr., og det er formentlig langt mere end det behøver at være,” siger han.

”Der er meget stor forskel på den forfatning, som ventilations- og køleanlæg befinder sig i. Anlæggene i de virksomheder, som har et serviceabonnement, er generelt i god stand. I dag er der imidlertid intet krav om vedligeholdelse af sådanne anlæg, og af samme grund er en del derfor nedslidte med et alt for stort energitab til følge. En typisk fejl består i, at den aktuelle drifttid er meget længere end nødvendigt, hvilket er lidt paradoksalt, fordi det er noget, som er let at kontrollere.

Mange fejl opdages først ved tjek
Per Qvists vurdering bakkes op af energichef Torben Uhrskov fra Bravida.

”Vi har siden ordningens indførelse foretaget 70 energitjek af ventilations- og køleanlæg, og det synes vi er for lidt i forhold til behovet. Vi har selv været opsøgende, men resultatet står ikke mål med vores anstrengelser,” siger Torben Uhrskov, der, ligesom Per Qvist, mener, at én af forklaringerne herpå formentlig er, at Energistyrelsen har meldt urealistisk lave priser ud til ejerne af store anlæg, som skal have foretaget eftersyn.

”Endelig skal man ikke undervurdere, at en meget dyr og besværlig akkrediteringsordning via DANAK er med til at forhindre tingene i at komme ordentligt i gang,” mener han.

”Det er meget trist, at de offentlige ejere af disse anlæg ikke går foran med et godt eksempel. Det er jo ikke mindst det offentlige, som betaler en høj energipris. Derfor har de frem for nogen en interesse i at få optimeret deres - i forvejen ofte ældre og nedslidte - ventilations- og klimaanlæg. Personligt er jeg chokeret over, at selv forholdsvis nye anlæg ikke lever op til nutidens energikrav. Vi har fundet utrolig mange fejl i forbindelse med vores tjek, og således også store potentielle besparelsesmuligheder. Alle erfaringer viser, at en grundig optimering ofte har en tilbagebetalingstid på mellem ét og tre år. F.eks. er det meget nemt at forbedre drifttiden, blot ved at installere et ur. Men sådanne forbedringsmuligheder opdages jo ofte først i forbindelse med et tjek,” siger Torben Uhrskov.