Lys med omtanke: Energieffektive løsninger og smart styring rykker ind i byggeriet

LED-teknologi, sensorer og intelligent styring gør moderne belysning langt mere end et spørgsmål om watt. Med de rette løsninger kan både bygninger og virksomheder reducere energiforbrug, forbedre komforten og styrke den grønne profil.

Foto: 123rf.com

Energieffektiv belysning er ikke længere blot udskiftning af gamle lyskilder med LED. I dag kombineres armaturer med avanceret styring, så lyset tilpasses behovet i realtid. Det giver markante besparelser – men også et bedre indeklima og fleksibilitet for brugerne.

LED-teknologien har for længst cementeret sig som standarden i både nybyggeri og renovering. Ifølge tal fra Energistyrelsen kan skiftet fra konventionelle lyskilder til LED reducere elforbruget til belysning med op til 50-70 procent. Men det er først, når LED kombineres med DALI-styrede dagslyssensorer, bevægelsesdetektorer og tidsstyring, at det fulde potentiale realiseres. 

Belysningen kan indgå i bygningens CTS-system og dermed ikke alene reguleres automatisk efter tilstedeværelse, men også integreres i en KNX-løsning med ventilation og varme for at optimere det samlede energiforbrug.

I kontormiljøer vinder human centric lighting frem, der tilpasser lyset efter døgnrytme og aktivitet – køligt, hvidt lys til koncentration og varmere toner til afslapning. Flere internationale studier peger på, at tilpasning af lyset kan trivslen, reducere trætheden og dermed styrke produktiviteten.

I  lager- og industribygninger handler det om driftssikkerhed og økonomi. Med zonestyring i en P-kælder kan lyset følge bilens bevægelse, så kun de områder den kører igennem er fuldt oplyst. Det skaber pæne besparelser i kvadratmeter-tunge bygninger, men det intelligente vækstlys er helt afgørende for økonomien i moderne gartnerier.

EU’s skærpede energikrav og taksonomien betyder, at både bygherrer og installatører skal kunne dokumentere energibesparelser. Det åbner samtidig for nye forretningsmuligheder. Installatører, der kan levere komplette belysningsløsninger med styring, rådgivning og dokumentation, står stærkere i konkurrencen.

Smart lighting handler i sidste ende om at få mest muligt lys ud af færrest mulige kilowatt-timer – uden at gå på kompromis med komfort eller funktionalitet. For installatørerne betyder det et marked i vækst, hvor både teknisk indsigt og evnen til at rådgive kunderne om helhedsløsninger bliver afgørende.

Læs om en række forskellige energieffektive løsninger og smart styring af belysning i dette tema.

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Belysning 2026: Styring, data og nye forretningsmuligheder

Belysning i 2026 handler om langt mere end LED og lavere elforbrug. Intelligent styring, sensorer, data og integration med bygningens øvrige systemer skaber nye muligheder for både kunder og installatører. Samtidig skærper Bygningsreglementet og kommende EU-krav fokus på behovsstyring og bygningsautomatik. I temaet Belysning 2026 ser Installatør på teknologierne, kravene og de forretningsmuligheder, der følger, når lyset bliver en aktiv del af den intelligente bygning.

Relateret indhold

Avidenz A/S

Sponseret

Arbejdsmiljøkonsulenter med teknisk baggrund

Installator.dk

NRGi sælger Kuben Management til Artelia

Installator.dk

VELTEK om cybertrusler: "Vi står over for et helt nyt niveau"

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle