Må man kalde chefen idiot på facebook?

Har man som arbejdsgiver ret til at bortvise en medarbejder, som kalder chefen for en idiot på en åben Facebook-profil. Få svaret her.

Juridiske svar

DS Håndværk & Industris juridiske afdeling leverer hver måned svar på konkrete juridiske dilemmaer på installator.dk.

Beskrivelsen af retsstilling kan under ingen omstændigheder erstatte konkret juridisk rådgivning.

I en virksomhed blev ledelsen opmærksom på, at en af medarbejderne havde skrevet om virksomheden og især virksomhedens ledelse på Facebook.

Medarbejderen havde en såkaldt åben profil, en offentlig tilgængelig side, hvor alle interesserede kunne følge med i afsenderens liv og – i dette tilfælde – i hans mening om chefen.

Og den var ikke så positiv, for ytringen på Facebook lød ”XX er topmålet af en idiot og forsøger uden succes at lede virksomhed YY”.

Arbejdsgiveren sikrede sig et print af siden og konfronterede medarbejderen, som helt uopfordret gentog ytringen mundtligt.  Arbejdsgiver valgte på den baggrund at bortvise medarbejderen, da han opfattede handlingen som en særdeles grov og væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Men måtte han det – må man bortvise en medarbejder, ”bare” fordi han offentligt kalder chefen en idiot?

SVAR:
Sagen blev rejst af medarbejderens fagforening, som protesterede og rejste krav om godtgørelse for usaglig bortvisning. Sagen blev forhandlet mellem fagforeningen og virksomhedens advokat, og resultatet blev, at bortvisningen blev opretholdt.

Reglerne om medarbejdernes loyalitet eller mangel på samme i forhold til sociale medier m.v. står ikke direkte i den ”skrevne” lovgivning. Men efterhånden har domstolene udviklet flere og ganske brugbare ”retningslinjer” for, hvad medarbejdere må og ikke må give udtryk for på for eksempel Facebook.

Læs også: Hvem skal betale for defekt pillekedel?

Det er i den forbindelse vigtig at understrege, at medarbejdere ikke har særlige rettigheder til at ytre sig på Facebook i forhold til andre ”offentlige” steder. Man skal som det klare udgangspunkt optræde loyalt over for sin arbejdsgiver på de sociale medier – præcis på samme måde, som hvis man for eksempel indrykkede et illoyalt læserbrev i den lokale trykte avis.   

For medarbejdere skal naturligvis udvise loyalitet, når de ytrer sig offentligt. Og hvis de optræder illoyalt, kan virksomheden sanktionere med en advarsel, opsigelse eller bortvisning afhængigt af ytringernes grovhed og skadevirkning i forhold til virksomheden. 

-LA

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Tilføj Bluetooth®-tryk til dine 230V ON/OFF sensorer - helt uden udskiftning!

KlarPris

Sponseret

Installatørens hemmelige våben: Bestil smartere og arbejd hurtigere

Relateret indhold

15.12.2025Installator.dk

Elektrikere blandt de mest tilfredse

15.12.2025Installator.dk

SMVdanmark: Bæredygtighedsaftale sikrer permanente lettelser

12.12.2025Installator.dk

Fire stærke lysprojekter nomineret til Den Danske Lyspris 2025

11.12.2025Installator.dk

AI giver installationsvirksomhed fuldt overblik over CO2-aftryk

11.12.2025Inspectly ApS

Sponseret

Case: Sådan sparede Kemp & Lauritzen en fuldtidsstilling 📲

11.12.2025Installator.dk

Koble udvider med østjysk elinstallatør

10.12.2025Installator.dk

3byggetilbud.dk opkøbt af nordisk kapitalfond

10.12.2025Installator.dk

Andelen af nyindregistrerede elvarebiler sætter igen rekord

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle