Millioner skal sikre mere solenergi fremover
Et nyt eliteforskningscenter under SDU Climate Cluster har en holistisk tilgang til solenergi. Centret vil ikke blot designe, bygge og udvikle papirstynde, bøjelige solcellepaneler, som kan sættes op på alverdens ting, men også kigge på, hvordan de implementeres i samfundet og hvordan forbrugerne bedre tager imod de nye løsninger.
Professor Morten Madsen er koordinator for et nyt elitecenter under SDU Climate Cluster, som har modtaget 10 millioner kroner over de næste fire år. Pengene skal bruges til forskning om at udvikle teknologier til at høste, lagre og bruge solenergi. Foto: SDU..
”Store samfundsmæssige udfordringer som klimaforandringerne kræver tværfaglige løsninger. Selvom jeg nu igennem mere end ti år har forsket i solceller, så er det første gang, at der har været mulighed for at inkludere alle fagområder, og det ser jeg virkelig frem til. Det handler om at gøre klimaforskningen anvendelig i samfundet”.
Sådan lyder det fra professor Morten Madsen. Han er koordinator for et nyt elitecenter under SDU Climate Cluster, som har modtaget 10 millioner kroner over de næste fire år. Centret har fået navnet SCC Elite Centre on Solar Energy Conversion and Storage (SOLEN), og som navnet indikerer, centrerer forskningen sig om at udvikle teknologier til at høste, lagre og bruge solenergi.
Solenergi udgør kun en lille del
Solenenergi er helt essentiel, hvis vi skal forhindre en temperaturstigning på mere end de 2 grader, der har været verdens erklærede klimamål siden Paris-aftalen blev indgået i 2015. På kun tre timer bliver Jordens overflade bestrålet af Solen i et omfang, der svarer til verdens årlige energiforbrug. Men selvom solenergi er ét af de hurtigst voksende markeder inden for den grønne omstilling, så udgør den blot fire procent af verdens samlede strømproduktion.
”Og det skal vi have lavet om på. Vi har i flere år forsket i organiske solceller, som ikke blot er millimeter tynde, men også bæredygtige og kan designes i farve, fleksibilitet og også gennemsigtighed. På sigt kan vi udvinde strøm med solcellerne og derefter enten lagre den i superkondensatorer eller lave strømmen om til grøn brint, hvilket vi også er begyndt at forske i. På den måde passer teknologierne sammen og spiller direkte ind i Power-to-X”, fortæller Morten Madsen.
En holistisk tilgang nødvendig
Organiske solceller, superkondensatorer, grøn brint og Power-to-X er alle termer, der ligger for enden af regeringens hockeystav-model, men selvom det måske er ingeniørerne og de naturfaglige og tekniske videnskaber, der skal udvikle løsningerne i forbindelse med klimaudfordringerne, så er ekspertise inden for humaniora og samfundsvidenskab nødvendig for at bringe løsninger i spil.
”Det handler om at gøre klimaforskningen anvendelig i samfundet, for eksempel at få virksomheder til at investere i teknologien, men også at informere forbrugerne om de nye teknologier, så vi kan få minimeret eventuelle barrierer og få dem implementeret i dagligdagen”, siger Morten Madsen.
Læs også: Første danske EPD for solceller og solcelletag
Professoren mener, at en holistisk tilgang er vigtig i forhold til at håndtere klimaændringer, fordi den anerkender, at klimaændringer er et komplekst og indbyrdes forbundet problem, som påvirker forskellige aspekter af vores liv, herunder miljøet, økonomien og sociale systemer.
”En tværfaglig tilgang med involvering af forskere fra flere fakulteter er med til at sikre, at vores bestræbelser på at afbøde og tilpasse os klimaændringer er omfattende, velkoordinerede og gensidigt forstærkende, hvilket i sidste ende fører til mere effektive og bæredygtige resultater”.
Som eksempler nævner Morten Madsen, at det er vigtigt med modeller for miljøaspekterne i forbindelse med fremstilling og genanvendelse af solceller.
”Vi bryster os jo af, at solenergi er grøn energi, men i den sammenhæng er det også vigtigt at have sig for øje, hvorvidt der er miljøbelastning i forbindelse med fremstillingen af dem. Hvor kommer materialerne fra? Af hvem og hvordan bliver de fremstillet?”.
- PiB
