Mindre firmaer tøver med at indføre energiledelse
Dansk Standard arbejder nu på at udvikle en light-model for energiledelse. Den skal udformes som en række let anvendelige værktøjer, og målet er at hjælpe mindre virksomheder til at opnå energibesparelser. Vigtigere end officielle standarder er det, at principperne bag energireduktion vinder mere indpas, mener man hos DS.
Energiledelse er ikke bare formalia på en virksomheds CV. Energiledelse er også den direkte vej til sparede energiafgifter, mener man hos Dansk Standard, som foreløbig har solgt 1.500 eksemplarer af DS 2403 og den vejledning, der følger med. DS 2403 beskriver, hvordan en virksomhed systematisk og målrettet kan tage hånd om sit energiforbrug, og den minder meget om miljøledelsesstandarden ISO 14001 og kvalitetsledelsesstandarden ISO 9001.
Omkring 350 virksomheder har en Energiaftale med Energistyrelsen. Derudover er der et ukendt antal, der har indført energiledelse uden certificering. Først med certificering var Novozymes i 2003.
Den væsentligste fordel ved at indføre energiledelse er, at virksomheden kan holde regnskab med sine ressourcer. Det bliver simpelthen nemmere at overskue, hvor energiforbruget går hen, og hvor der er nogle klumper, som der kan gøres noget ved, forklarer projektleder Christine Weibøl Bertelsen fra Dansk Standard.
I det øjeblik, hvor man holder øje med sit forbrug, er det samtidig muligt at vurdere om forbruget afviger i forhold til forventningerne - og et for stort forbrug kan f.eks. skyldes, at anlægget kører uhensigtsmæssigt.
De virksomheder, som ikke ønsker at blive certificeret efter standarden, kan alternativt vælge at lade sig inspirere af den og benytte de elementer, som passer til deres behov og aktuelle situation.
Såfremt en virksomhed har et andet ledelsessystem, f.eks. et kvalitets- eller miljøledelsessystem, koster det i øvrigt ikke så mange ressourcer at implementere DS 2403, fordi systemet herved - mere eller mindre - kan indgå i de eksisterende systemer. Strukturen i de forskellige systemer er nemlig forholdsvis identiske, siger Christine Weibøl Bertelsen.
Svært at overtale cheferne
Det første skridt mod energiledelse består ofte i, at virksomheden vedtager en egentlig energipolitik. I reglen er det de medarbejdere, som har det daglige praktiske ansvar for energiforbruget og forsyningssikkerheden, som opdager, at energiforbruget ikke er optimalt. Desværre viser erfaringen, at det kan være svært for den ansatte at overbevise sin ledelse om, at ændringer er påkrævet. Den slags forudsætter jo som bekendt, at der frigøres ressourcer.
Ikke mindst derfor er det vigtigt at ledelsen har en formaliseret energipolitik. I det øjeblik, hvor der er skabt overblik over, hvor langt ledelsen vil gå, kan planlægningsfasen begynde. Først da er det i øvrigt muligt at kortlægge, hvordan energien skal anvendes i virksomheden. I denne fase opstår der erfaringsmæssigt mange idéer til besparelser.
Næste fase er opstilling af mål og handleplaner. Der skal udregnes nøgletal for forbrug, som kan afklare om virksomhedens energiforbrug eventuelt er på vej op i det røde felt. I forbindelse med den egentlige driftsfase, skal det besluttes, hvem der har ansvar for hvad, lige som medarbejderne skal trænes i at benytte energiledelsessystemet.
Barriererne
Christine Weibøl Bertelsen mener, at det vigtigste er, at energiledelsessystemets elementer vinder mere indpas hos virksomhederne, og at der så efterfølgende kan tages stilling til en egentlig implementering i forhold til hele standarden. Og hun lægger ikke skjul på, at der fortsat er et ganske stort potentiale for forbedringer på danske virksomheder.
Samtidig er der en række barrierer, som forhindrer udbredelsen. Således er mange virksomheder, bange for at få mere administration ud af at indføre energiledelse.
Der er administration forbundet med energiledelse. Målet må derfor være at overbevise virksomhederne om, at gevinsterne er langt større end ulemperne. Der skal naturligvis afsættes midler til måleudstyr og efteruddannelse. Men i det øjeblik, hvor man f.eks. beslutter at måle energiforbruget i f.eks. kølesystemet én gang om måneden i stedet for én gang om året, kan der gribes ind langt hurtigere, og de omkostninger, som er forbundet med at indføre energiledelse, er derfor hurtigt tjent hjem, siger hun.
Det er muligt at banke energiforbruget eftertrykkeligt i bund, i det øjeblik, hvor virksomhederne fokuserer på, hvordan energistrømmene forløber i både produktion og administration. Blandt andet er der mange virksomheder, som har et stort forbrug af trykluft. Her er der besparelsesmuligheder i jævnligt at tjekke ledningsnettet, hvor der opstår små utætheder.
Et andet element i bestræbelsen på at spare energi, kan være noget så simpelt som en fast procedure for, at man slukker for sin kompressor for natten og i weekenden. Det koster fem-ti procent ekstra energi for hver bar, virksomheder kører med for højt tryk i forhold til, hvad maskinerne har behov for, siger hun.
Light-model på vej
Dansk Standard er fuldt bevidste om forskellene mellem de ressourcer der er til rådighed i henholdsvis store og mindre virksomheder.
"Vi er jo godt klar over, at de større virksomheder har ressourcer til at indføre energiledelse. Ofte har de i forvejen et miljøledelsessystem. Ikke sjældent er det ligefrem et krav fra kunder og leverandører. Langt vanskeligere er det derimod at få overbevist de mindre virksomheder om, at de med fordel kan indføre energiledelse. Derfor arbejder vi for tiden med at udvikle en model for energiledelse, som er mere spiselig for de mindre virksomheder. Den skal i højere grad være udformet som en række konkrete og let anvendelige værktøjer. Disse kan eksempelvis bestå af lister over hurtigt tilgængelig information.
Energiledelse er ikke svært, når man først er kommet i gang, og virksomhederne kan tilmed skilte med det. Ofte handler det blot om - både symbolsk og i helt bogstavelig forstand - at dreje på nogle få håndtag, siger hun.
