Mod strømmen: Elektriker er glad for ESG-rapportering

Selvom en virksomhed kun har 20 medarbejdere, kan den sagtens være godt i gang med ESG-rapportering.

Foto: 123rf.com

Ikke alle er lige begejstrede for kravene til rapportering på ESG i øjeblikket. Særligt ikke, når det handler om de afsmittende krav til små virksomheder. Det lægger f.eks. SMVDanmark ikke et øjeblik skjul på.

Som Jonas Bøssing Nielsen, politisk konsulent i SMVDanmark skrev i et indlæg på altinget.dk i sidste uge: 

”Der skal ikke være nogen tvivl om, at SMV’erne vil den grønne omstilling. ESG-rapportering vil i fremtiden være et afgørende konkurrenceparameter, som også SMV’erne vil få gavn af. Men det er under al kritik, at kravene bliver implementeret, inden SMV’erne har de nødvendige standarder og redskaber til at kunne klare opgaven.”

Men i al forandring er der lommer af ro og positive erfaringer. I dette tilfælde f.eks. hos El-center Vest, der fra sin base i Hjerm mellem Struer og Holstebro har 20 medarbejder og løser el-opgaver af enhver slags. Og så er de godt i gang med at opbygge deres ESG-rapportering og indsats.

ESG betyder i El-center Vest spørgsmål som, hvilken type biler, virksomheden køber og hvor mange lærlinge man skal have. Men det betyder også at man kan svare på spørgsmål fra sine store kunder.  

Gøre noget anderledes og bedre

”Vi har mange opgaver inden for forsyningsområdet, og her betyder det meget for vores kunder at have godt styr på eksempelvis miljø- og klimabelastning. Vi har en forventning om, at det før eller siden også forventes af leverandører og underleverandører, at de på samme måde kan rapportere, hvad de gør for miljøet og så videre. Og så vil vi gerne være med fra starten og vise, at dét har vi styr på,” siger direktør og medejer Lass Lauridsen til Dagbladet Holstebro-Struer.

Arbejdet med at blive klar til at rapportere om ESG kræver noget ekstra nu og her, men ejerne er overbeviste om at det har fordele. Lige nu er man i gang med at indsamle data på en lang række parametre.

”Det bliver et godt udgangspunkt for at se, hvordan vi egentlig klarer os og identificere der, hvor vi måske kan gøre noget anderledes eller bedre – også på ledelsesområdet – og så glæder vi os til snart at kunne fortælle kunderne, at nu har vi også styr på ESG-rapporteringen, siger Lass Lauridsen.

- EHS

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Carlog System

Sponseret

Hvor meget tid går der med at holde styr på firmabilerne?

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle