Ny finanslov på godt og ondt
For virksomhederne indeholder den nye finanslov både gode og dårlige nyheder. På positivsiden står en lettelse af generationsskifter, hvorimod den nye regel om, at arbejdsgiverne skal betale flere sygedagpenge end hidtil med god grund er blevet dårligt modtaget.
Generationsskifte bliver lettere..
De to elementer i Finansloven har en meget direkte indflydelse på livet i små og mellemstore virksomheder. Men selvom de trækker i hver sin retning overskygges den gode nyhed for langt de fleste af den dårlige. Det er trods alt ikke hver dag, en virksomhed foretager et generationsskifte, hvorimod de ændrede regler om sygedagpenge samt ekstra dagpengegodtgørelse meget kontant vil kunne mærkes af rigtig mange virksomheder.
Dyrere at have syge medarbejdere
Finanslovsaftalen mellem regeringen, Ny Alliance og Dansk Folkeparti pålægger arbejdsgiverne at betale sygedagpenge i 21 kalenderdage imod de nuværende 15. Samtidig udvides den dagpengegodtgørelse, som arbejdsgiverne skal betale for første og anden ledighedsdag til forsikrede lønmodtagere, til tre dage de såkaldte g-dage.
Disse elementer i Finansloven undrer og forarger de fleste arbejdsgiverorganisationer ikke alene fordi det øger virksomhedernes omkostninger, men også fordi det kan gå ud over fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, hvor nogle virksomheder måske vil tøve en ekstra gang med at ansætte en medarbejder, som hører til i den svage ende af arbejdsmarkedet. Det er nemt at forestille sig, at en arbejdsgiver vil tøve en ekstra gang med at ansætte en medarbejder, som måske har mange sygedage. Virksomhederne kan dog forsikre sig ud af de ekstra omkostninger.
Reglen om en ekstra g-dag kan have en tilsvarende effekt. Hvis virksomheden står og overvejer ansættelse af en ekstra medarbejder, som måske efterfølgende skal afskediges, fordi der alligevel ikke var arbejde nok, så vil det naturligvis tælle med, hvor dyrt det er at sige farvel til den pågældende.
Og så til den gode nyhed
Hvad angår de nye regler, som gør det lettere at foretage et generationsskifte har erhvervslivets organisationer til gengæld haft svært ved at få armene ned.
Lovforslaget gør det lettere at foretage et generationsskifte, mens man fortsat er i live, også selvom virksomheden ikke bliver i familien, men overdrages til en medarbejder.
Det tidligere krav om, at den tidligere ejer af virksomheden overdrog hovedaktionær-aktier, og at den nye ejer skulle være i besiddelse af 15 procent af stemmeværdien bortfalder. Nu er én procent af aktiekapitalen tilstrækkelig for at den der overtager virksomheden kan forblive i den oprindelige ejers skattemæssige stilling (såkaldt succession).
Den nye lov er vigtig for branchen, fordi rigtig mange står over for et generationsskifte.
