Ny teknologi skal gøre det muligt at gemme solenergi til om vinteren
Processen genererer ingen CO2, og væsken kan opbevare varmeenergien i op til 18 år - uden isolering. Teknologien kan måske tages i brug indenfor fem år.
Forskere på Chalmers University arbejder på en teknologi, der skal gøre det muligt at opbevare den energi som solceller indsamler i flere år uden nævneværdigt spild. Arkivfoto..
Kritikere af brugen af solenergi peger ofte på, at det kun dur, når solen skinner. Det argument kan dog indenfor fem år høre fortiden til.
Et forskerhold ved Chalmers University of Technolgy i Sverige har nemlig udviklet en teknologi, der gør, at vi kan gemme sommerens overflod af solenergi til vinterens mørke og kulde.
Det skriver DR.
Læs også: DTU lancerer nyt initiativ inden for solenergi
Efter flere års arbejde har forskerne fundet frem til et særligt molekyle, som i væskeform kan opbevare solenergi i årevis – uden nævneværdigt spild. Og ikke nok med det, processen udleder heller ikke CO2.
”Mange tænker måske ikke på, at halvdelen af vores energiforbrug går til varme”, siger den danske professor Kasper Moth-Poulsen, som leder forskningsgruppen til DR.
Kasper Moth-Poulsens metode gemmer energien fra solens stråler ved hjælp af en særlig væske, som består af skræddersyede molekyler af kulstof, brint og kvælstof, der er arrangeret på en særlig måde rent kemisk.
”Væsken er kold hele tiden, så vi behøver ikke isolering. Energien gemmes kemisk og kan frigives, når der er brug for den”, siger han.
Kan tages i brug indenfor fem år
Indtil videre arbejder forskningsgruppen på Chalmers med at skabe det perfekte molekyle til energilagring, og arbejdet betegnes stadig som grundforskning.
Men Kasper Moth-Poulsen tror på, at teknologien er tæt på at være moden og kan tages i brug indenfor fem år.
”Det er en gammel drøm at gøre det her. Og vi har formentlig lavet nogle af de bedste molekyler, der nogensinde er lavet til det her formål”, siger han til DR.
Han ser det som en meget stor fordel, at deres væske ikke benytter sjældne jordarter eller metaller som fx moderne batterier.
Det er dog ikke kun Kasper Moth-Poulsens forskningshold, der arbejder med løsninger på området. Det samme gør professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet Mogens Brøndsted Nielsens forskerteam. Ligesom forskerne i Sverige, handler næste skridt for ham om at opskalere teknologien, så den kan bruges i praksis.
”Vi skal have styr på, hvor mange cyklusser molekylet kan klare. Og så skal prisen ned. Jeg synes, det lyder meget rimeligt med en tidsramme på fem år”, siger han til DR.
Læs også: Bornholmske tage skal teste nye solceller
I teorien kan teknologien også bruges til at lagre andre energityper. Det kræver dog, at fx vindkraft omdannes til lys først, som så kan opsuges af molekylet og gemmes.
- JMA
