Regeringen gå enegang med nyt klimamål på 82 pct.
Regeringen fastsætter nu Danmarks næste klimamål til 82 pct. i 2035. Det er et af de højeste i verden, men er sat uden opbakning fra Folketingets øvrige partier.
"De lavthængende frugter er plukket, og vejen mod højere mål bliver sværere," lyder det fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard om den nye målsætning.. Foto: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Efter forhandlinger, der ikke førte til en bred aftale, har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard besluttet, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 82 pct.i 2035 sammenlignet med 1990-niveauet.
Beslutningen betyder, at Danmark får et af verdens højeste klimamål, men også at regeringen går enegang i et spørgsmål, der traditionelt har haft brede politiske forlig bag sig.
Ifølge klimaloven fra 2019 er regeringen forpligtet til at fastsætte et nyt delmål for 2035 inden udgangen af 2025. Regeringen indkaldte derfor alle Folketingets partier til forhandlinger i slutningen af november, men trods flere drøftelser lykkedes det ikke at samle et flertal om en fælles aftale.
“Vi har haft gode drøftelser, men jeg kan konstatere, at det ikke er lykkedes at finde fælles grund til at lave en bred aftale. Derfor fastsætter vi selv et klimamål for 2035, siger Lars Aagaard og understreger, at døren fortsat står åben for samarbejde.
60 mia til indfrielse af målet
Det nye mål løfter ambitionsniveauet markant fra det nuværende 2030-mål om 70 procents reduktion. Regeringen lægger samtidig vægt på, at målet følges af konkret finansiering.
Der afsættes således 4 mia. kr. årligt i 15 år fra 2034 – i alt 60 mia. kroner – til at indfri målet.
Ifølge ministeren er det afgørende, at klimamål ikke blot er politiske ambitioner, men også tager højde for omkostningerne for både borgere og virksomheder.
“De lavthængende frugter er plukket, og vejen mod højere mål bliver sværere. Klimakampen er ikke gratis og slet ikke, når vi skal højere op. Når vi sætter et nyt mål, skal vi derfor også se på, hvad det koster, og hvem der skal betale - ellers er høje ambitioner blot tomme ord.” siger Lars Aagaard.
Regeringen peger på, at Danmark i dag står et andet sted end i 2019, hvor klimaloven blev vedtaget. Der er opbygget mere viden om både teknologi og omkostninger i den grønne omstilling, hvilket ifølge regeringen gør det muligt at fastsætte et mere realistisk – men stadig meget ambitiøst – mål.
Selv om regeringen nu går alene med beslutningen, udelukker Lars Aagaard ikke, at målet kan hæves senere, hvis forudsætningerne ændrer sig.
-emte
