Sådan undgår elektrikere at få stød og sparer mange timers bøvl

I 2020 undersøgte Dansk El-Forbund, hvor mange elektrikere, der har fået stød i udførelsen af deres arbejde. Undersøgelsen viste, at et skræmmende højt antal elektrikere oplever stød på næsten ugentlig basis. I Danmark er der cirka 28.000 elektrikere. 7.000 af dem deltog i undersøgelsen og svarede hver uge på, om de havde fået stød. Det havde 200-250 af dem. Og det var hver uge. Over en længere periode.

”Og her taler vi om, at ’kun’ hver fjerde ud af det samlede antal elektrikere på 28.000 deltog i undersøgelsen. Hvilket fortæller, at dette tal er ret højt og bekymrende. Jeg vil tro, at min opfindelse kan sikre mod 80-90 procent af disse stød”, fortæller Allan Krause.

De små klistermærker er væk
Allan Krause er selv elektriker samt autoriseret elinstallatør og driver elektrikerfirmaet Elektriker København med fem medarbejdere. Han har mere end 20 års erfaring som elektriker, og han har i mange år undret sig over, at:

• De små klistermærker på eltavler ofte er væk, ikke er opdaterede eller ikke passer. Det er ikke et effektivt grundlag for elektrikerarbejde.
• Elektrikere igen og igen bruger rigtig mange timer på at søge og detektere hvilke kabler, der hører til hvilken del af eltavlen. Det er særligt en udfordring i erhvervsbygninger og offentlige bygninger, hvor kablerne kan løbe over lange afstande og mange rum.
• Elektrikere igen og igen bliver tvunget til enten at slukke for et relæ i el tavlen ’i blinde’ med risiko for at lukke ned for vigtige maskiner i en produktion eller skabe større skader – eller må ty til at foretage en kortslutning i installationen (for at relæ skal udkoble) med risiko for at få stød og/eller ødelægge sit eget udstyr.

”Jeg opfandt derfor for cirka tre år siden en opfindelse, jeg kalder ’Easy Detector’. Den indebærer et lille add’on i relæet og en modificering i installationen, som betyder, at de udtag, vi kender i dag, ser ud som de gør udefra, men de har en lille modificering inden i. Det er kun relevant for nye installationer, som etableres. Når elektrikeren aktiverer udtaget (stikkontakt, CEE stik, sikkerhedsafbryder) i installationen, lyser en diode i relæet i tavlen, og på den måde kan man hurtigt og let koble relæet i tavlen og installation sammen”, fortæller han og tilføjer:

”Det er en mindre modificering af relæ og installation, men det kan løfte sikkerheden markant og samtidig spare masser af tid på at detektere kabler og sammenhænge”.

God til de lange kabelafstande
Opfindelsen sikrer en hurtig detektering af en installation. På få sekunder. Dette er især egnet til industrien, hospitaler, hoteller, lufthavne, skibe, serverrum m.m., hvor der er lange kabelafstande eller sikkerheden skal vægtes højt. Og hvor det kan være fatalt at afbryde/slukke for det forkerte relæ.

”Det har alle elektrikere prøvet. I dag læner vi os op ad et dymo klistermærke, som fortæller os, hvor den pågældende stikkontakt, kraftstik, sikkerhedsafbryder eller lignende er tilsluttet i eltavlen. Ofte oplever jeg som installatør, at denne mærkning mangler eller er forkert mærket, og det betyder, at vi skal følge kablet - nogle gange 70-80 meter - fra udtag til tavle. Det tager tid, og det er ikke altid noget, kunderne vil betale for. Det skal jo gå stærkt. Den anden mulighed er at få sikringen til at springe ved at lave en kortslutning. Hvilket er farligt. Det ødelægger vores værktøj, og ofte kan materiellet som for eksempel stikkontakt eller kraftstik ikke tåle det, da skrueterminaler og plastik ligner noget, der er blevet ramt af en flamme bagefter”, fortæller Allan Krause.

Læs også: Sådan kom Danmarks fladeste pæne stikprop til verden

Behovet er der, men…
Han har fået produceret prototyper af opfindelsen af et ingeniørfirma i Middelfart. Disse er blevet installeret som et pilotprojekt på DTU i Lyngby. DTU vil meget gerne selv have løsningen installeret på campus, da det både kan spare dem tid i hverdagen og forbedre sikkerheden. DTU brugte ifølge Allan Krauses oplysninger i 2019 op mod 250.000 kroner på alene at mærke installationer op.

”Jeg har fået en ordre/tilkendegivelse fra Københavns Kommune, som meget gerne vil have det installeret på flere af deres installationer. Jeg har været i dialog med mange større offentlige og private bygninger, som er interesserede. Så jeg ved, der er et behov for det. Men løsningen kræver en mindre modificering af relæ og installationer, og produktion af de fundamentale komponenter er samlet på nogle få store aktører”, fortæller han og supplerer:

”Jeg og min kompagnon har på nuværende tidspunkt været i dialog med syv af de største producenter i Europa. De har alle virket interesserede, og fire af dem har vi haft dialog med mere end én gang. Via teams med deres produktchefer. Fælles for dem alle er, at de synes, det er en god ide; men de vægter ikke sikkerhed for elektrikeren som deres prioritet. De fortæller alle det samme, nemlig: ’vi har fin opmærkning på installationer i dag’. Hvilket ikke er tilfældet. Vi ser det hver dag. Og der er alt for mange elektrikere, der får stød hver dag. Producenterne siger, at de vil vende tilbage, hvis det på et senere tidspunkt skulle have interesse”, fortæller Allan Krause og tilføjer:

”Etablering af egen produktion vil være meget kostbar og ligger uden for vores muligheder. Så det er en lang sej kamp at komme ud på markedet med løsningen, men vi bliver ved. Det skal nok lykkes på den ene eller anden måde”.