Skæve regler står i vejen for grøn strøm

Ålsrode Smede og Maskinfabrik i Grenaa har fået sat 1400 kvadratmeter solceller op på tagene, men snørklede regler tvinger virksomhedens direktør, Brian Basse, til at slukke for anlæggene, på tidspunkter hvor private forbrugere ellers kunne få glæde af den overskydende, grønne strøm.

Direktør Brian Basse har for egen regning opsat 1400 kvadratmeter solceller på industribygningernes tage. ”Det gør vi, fordi vi gerne vil sætte et grønnere aftryk for vores firma. Vi har et ansvar for at bringe vores CO2-aftryk ned, og det kan vi gøre for eksempel ved at sætte solceller op”, siger Brian Basse. Foto: Ålsrode Smede & Maskinfabrik. .

Hos Ålsrode Smede & Maskinfabrik har man gennem lang tid arbejdet for at dreje virksomheden i en mere grøn retning og har især lavet mange markante energibesparende tiltag. Men flere gange har virksomheden stødt panden mod en mur af underlige love og regler, der gør den grønne omstilling vanskelig.
Senest har direktør Brian Basse trodset manglende økonomisk støtte og for egen regning fået opsat 1400 kvadratmeter solceller på industribygningernes tage.

”Det gør vi, fordi vi gerne vil sætte et grønnere aftryk for vores firma. Vi har et ansvar for at bringe vores CO2-aftryk ned, og det kan vi gøre for eksempel ved at sætte solceller op”, siger Brian Basse.

De mange solceller sørger for omkring halvdelen af virksomhedens strømforbrug i dagtimerne, når maskinerne kører. Når det er weekend eller for eksempel sommerferie, producerer solcelleanlæggene en stor mængde grøn strøm, som Brian Basse vil sende ud til private forbrugere på el-nettet. Men så fik han en besked, der kom bag på ham.
Det viser sig nemlig, at når strømpriserne er i minus, som de har været indimellem gennem en lang periode med svingende el-priser, skal Brian Basse betale penge for den overskydende, grønne strøm, som hans solceller producerer. Samtidig skal han betale en afgift for at sende strømmen ud på el-nettet.

”Vi gør det her for at tage et socialt ansvar, men det bliver vi så straffet for. Det virker helt håbløst, at jeg – når jeg nu har muligheden for at producere en masse grøn strøm, som politikerne også efterspørger – ikke kan få lov at dele ud af den uden at skulle betale for det”, siger han.

Derfor har han nu været nødt til at få en elektriker til at montere en computer, der går ind og tjekker el-priserne. Når de går i minus, slukker computeren automatisk for solcellerne.

”Det giver jo ingen mening, at man kan få gratis strøm, og så skal man slukke for det. Det er jo helt tosset”, siger Brian Basse.

Læs også: Elbilister i København kan få billigere strøm

Modsat andre brancher har der ikke været nogen økonomisk støtte at hente for Brian Basse og virksomhedens investering i solcellerne. Alle udgifterne har virksomheden selv stået for, og Brian Basse gætter på – alt afhængig af el-priserne – at det kan være tjent ind igen på 6-8 år.
I princippet kunne han sætte endnu flere solceller op, men hvis han gør det, skal han betale endnu flere penge for at få lov at køre den grønne strøm ud på el-nette, så det vil ikke give mening for Brian Basse.

”Så kommer der til at gå alt for mange år, før det er betalt ind igen. Det kan ikke betale sig, selv om det burde”, siger Brian Basse og håber, at der er nogle politikere, der vil se på reglerne på området.

Fakta om maskinfabrikkens grønne tiltag:

Ålsrode Smede & Maskinfabrik har gennemgået produktionen til mindste detalje for at blive så grønne som muligt.
 Fabrikkens egne solcelleanlæg producerer halvdelen af den strøm, der bruges hver dag.
 99 procent af virksomhedens belysning kommer fra LED.
 90 procent af varmen fra udsugningen skydes tilbage i bygningen via Genvex.
 Alle maskiner slukker automatisk ved tomgang for at spare strøm.
 Varmen slukkes automatisk, når porte til bygninger lukkes op.
 Varmen lukker uden for normal arbejdstid og i weekender.
 Varmen i møderum skrues ned, når de ikke bruges og skrues automatisk op, når de er i brug.
 Alle ældre motorer på anlæg er skiftet til strømbesparende modeller.
 Fabrikken opvarmes med fjernvarme.

- PiB

Eaton Electric Danmark

Sponseret

Mere ekstremt vejr: Sådan sikrer virksomheder sig

Danfoss Redan A/S

Sponseret

Ajour 2024

Relateret indhold

Bæredygtighed og digital transformation går hånd i hånd

10.12.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

06.12.2024Brødrene A & O Johansen A/S

Sponseret

Nu er det alvor med solceller

02.12.2024Produal A/S

Sponseret

Analyserer og informerer om miljøforstyrrelser med IQS

02.12.2024Produal A/S

Sponseret

Præcise målinger kompenserer for forvrængninger

29.11.2024B.E.G.

Sponseret

B.E.G. er klar til BR18 og fremtidens energi krav

27.11.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Grundfos skærer ned på energi og driftsomkostninger med unik teknologi fra Schneider Electric

25.11.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Nyt modul til kommunikation med Compact NSX maksimalafbrydere

21.11.2024Installator.dk

Politisk tøven koster virksomheder og Europa dyrt

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Avidenz A/S
Kursus
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (Aarhus)

Tag den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse hos Avidenz - autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Dato

26.11.2024

Tid

08:00

Sted

Scandic Aarhus Vest, Rytoften 3, 8210 Aarhus V

Vølund Varmeteknik A/S
Kursus
Teknisk videregående varmepumpe kursus

Kurset giver dig et dybere kendskab til varmepumpernes styringsprincipper, anlægsopbygning samt fejlfinding og giver dig en generel viden om opstart af varmepumper. Kurset vil indeholde en del praktiske opgaver, og det forudsættes, at du har en vis erfaring indenfor VVS, el og køleteknik, og at du har deltaget på basis-kursus.

Dato

12.12.2024

Tid

08:00

Teknologisk Institut - Energi og Klima
Kursus
CTS-anlæg - i teori og praksis

Tag med på en effektiv kursusdag, der sætter fokus på optimal drift og styring.

Dato

12.12.2024

Tid

09:00

Sted

Taastrup

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Uddannelse
Energikonsulent 1 - enfamiliehuse

Bliv certificeret energikonsulent for mindre bygninger.

Dato

22.01.2025

Tid

08:30

Sted

Hellerup

Elsikkerhed.dk
Gå-hjem-møde
Installatørmøde 2025 - Herning

Hvert år holder ELsikkerhed fyraftensmøder for elinstallatører og ledende medarbejder med elfaglig baggrund. På møderne ser vi på de seneste nye tiltag og krav for elektriske installationer. Vi tager den praktiske tilgang til emnerne og sørger for, at du får svar på dine spørgsmål.

Dato

22.01.2025

Tid

16:00

Sted

Herning

Elsikkerhed.dk
Gå-hjem-møde
Installatørmøde 2025 - Aalborg

Hvert år holder ELsikkerhed fyraftensmøder for elinstallatører og ledende medarbejder med elfaglig baggrund. På møderne ser vi på de seneste nye tiltag og krav for elektriske installationer. Vi tager den praktiske tilgang til emnerne og sørger for, at du får svar på dine spørgsmål.

Dato

23.01.2025

Tid

16:00

Sted

Aalborg