Solcelle-boom forpligter
Solcelleanlæggene sælger som aldrig før i Danmark. I begyndelsen af året var der registreret omkring 3000 anlæg. Til nytår er tallet steget til 25.000, mener Energinet.dk, som ejer den danske el-infrastruktur. Denne dramatiske vækst stiller enorme krav til modernisering af det offentlige el-net. Det viser et afgangsprojekt til topkarakter fra Københavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole.
Det offentlige el-net skal forbedres, hvis det skal kunne håndtere en fremtid, hvor en stor del af strømmen kommer fra solcelleanlæg. Det konkluderer rapporten Lavspændingsnettet et net med nye udfordringer. .
En nyligt offentliggjort undersøgelse fra Dansk Energi, Energinet.dk og Dong Energy anslår, at cirka 8 procent af elforbruget i Danmark i 2030 vil være dækket af solenergi. Og hvis mere aggressive støtteordninger bliver søsat, kan solcelle-dækningen endog komme helt op og nærme sig 13 procent.
Disse udsigter er rosenrøde set med CO2-briller. Hele merproduktionen kan imidlertid ende i energispild eller teoretisk set strømsvigt, hvis det offentlige el-net ikke bliver forberedt til de nye tider, viser rapporten Lavspændingsnettet et net med nye udfordringer. En rapport, som er udarbejdet af elinstallatør Bo Reckeweg som et afgangsprojekt fra Københavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole.
Bo Reckeweg, blev uddannet elektriker i 1983, men bestred efterfølgende igennem 25 år et job i en grossistvirksomhed. Rapporten markerer hans tilbagevenden til el-branchen. Opgaven blev bedømt til topkarakteren 12, og installatørernes organisation TEKNIQ har efterfølgende kåret Bo Reckeweg til skolens bedste dimittend 2012. Rapporten kan erhverves ved henvendelse til Bo Reckeweg på e-mail bo-reckeweg@mail.dk .
Min rapport rummer en række anbefalinger til, hvordan eldistributørerne kan holde trit med udviklingen. Hvis vi ønsker at få det maksimale ud af de mange nye solcelleanlæg - og hvis forsyningssikkerhed og kvalitet samtidig skal være i top, kræver det handling meget snart, siger Bo Reckeweg.
Gode råd er gratis
En relativt billig og lavpraktisk forbedring består i netforstærkning, konkluderer rapporten. Det betyder kort og godt, at der skal anvendes kraftigere lavspændningskabler, som kan lægge ryg til en eksplosivt stigende belastning på en sommerdag.
Rapporten berører også valg af inverter altså den anordning, som omdanner jævnstrøm fra solceller til 230 volt vekselstrøm, som kan bruges i husholdningen eller sendes ud på elnettet.
Jeg anbefaler, at tre-fasede, selvregulerende invertere gøres obligatoriske. Det ville slå et stort slag for forsyningssikkerheden. Alternativt skal net-selskabet have ret til at bestemme, hvilken fase den enkelte solcelle-ejer skal koble sig på. Derved undgår vi skævvridning og ubalance i nettet og dermed teoretisk risiko for strømsvigt, forklarer Bo Reckeweg.
Det kloge lavspændingsnet
På lidt længere sigt anbefaler Bo Reckeweg, at både private invertere og lokale netstationer bliver fjernstyret og monitoreret, således at de mange anlæg løbende kan kontrolleres og finjusteres.
Det giver god mening både for en sikkerheds skyld og for at kunne garantere, at der altid er plads til en overproduktion fra solcelle-anlæg, når solen skinner fra en skyfri himmel, forklarer han.
Hvis vi får så mange små elproducenter, som det ser ud til, bør lavspændingsnettet også blive en del af fremtidens fleksible og intelligente elsystem, Smart Grid, hvor supercomputere styrer produktion, transport og forbrug af el. Ellers kan det ende med spild af både energi og penge, mener den nyuddannede elinstallatør.
Hvem skal nu betale?
Det aktuelle solcelle-boom skyldes prisfald på anlæg, gunstige fradragsordninger samt den såkaldte nettomålerordning. Den medfører, at man som privat solcelle-ejer først og fremmest bruger den el, man selv har produceret og at man bliver belønnet for den eventuelle overskydende el, som sendes ud på det offentlige el-net. Dette faktum bør også give netselskaberne anledning til nogle principielle overvejelser, mener Bo Reckeweg:
Der bliver jo lagt op til et fald i indtægterne, når alle laver deres egen strøm. Samtidig koster det en forfærdelig masse penge at gennemføre de nødvendige forbedringer af elnettet. Hvem skal betale for det? Jeg mener, at hvis der på den ene side gives støtte til solcelleanlæg, bør der på den anden side også gives støtte til forbedring af distributionsnettet, siger Bo Reckeweg.
Hvis man både fra politisk hold og som samfund betragtet virkelig vil den vedvarende energi, er vi også nødt til at få styr på hele skelettet. Ellers bliver det en halvhjertet og overfladisk revolution, slutter Bo Reckeweg, som er spændt på, hvornår modtrækket til de mange nye solceller kommer.
