Udstillerne: Messen vi skal deltage i

Under VVS'11 spurgte vi udstillerne, hvor stort udbytte de havde af deltagelsen. Alle var på det tidspunkt tilfredse med antallet af besøgende, og flere kunne registrere en øget interesse.

”Det her er den eneste messe, vi deltager i”

Karsten Jakobsen, teknisk konsulent og maskinmester, Belimo

Hvad er formålet med jeres deltagelse på messen?
Det her er den eneste messe, vi deltager i, så det er her, vi taler med eksisterende kunder og ikke mindst fanger nogle nye, gode kunder fra varmebranchen. Det har vi haft stor succes med på vvs-messerne i 2007 og 2009.

Hvad vil I helst vise frem?
Det er vores elektroniske flowbegrænser, som også har en meget fremtrædende position her på standen. Den er meget servicevenlig, energieffektiv og nem at vedligeholde - og det er i høj grad noget, kunderne efterspørger. Derudover vil vi gerne vise kunderne, at vi er en virksomhed, der ikke bare leverer produkter, men også kan levere viden og service til kunderne.

Hvordan har interessen været indtil videre?
I går var der ikke helt så mange mennesker, som vi havde håbet, men i dag (torsdag) kan vi allerede her midt på dagen mærke, at der er flere interesserede folk tilstede, så det skal nok ende med at blive en succesfuld messe for vores vedkommende.

Hvad er det for nogen faggrupper, som primært har besøgt jeres stand?
Det er en skøn blanding af forskellige folk, men selvfølgelig primært vvs-installatører, grossister og forskellige repræsentanter fra varmebranchen.

Hvordan rater du messen i forhold til foregående år?
Jeg synes ikke, der er den store forskel, hvilket er fint, for vi har haft nogle gode messer tidligere år og mærkede ikke, at der var krise i 2009.

”Vi vil gerne vise et nyt koncept frem”

Glenn B. Adsbøl, salgschef, Wavin VVS

Hvad er formålet med jeres deltagelse på messen?
Vi vil gerne vise vores interessenter, at vi går fra at være komponentleverandør til løsningsleverandør. Og så vil vi gerne vise, at vi er stærke på fjernvarmeområdet, det er et fokusområde, som vi satser meget på i øjeblikket.

Hvad vil I helst vise frem?
Vi vil gerne vise et nyt koncept frem, som vi mener, kan gøre installatørens hverdag nemmere. Det går ud på, at vi har implementeret mobile stregkoder på nogle af vores produkter - blandt andet en trådløs styreboks til gulvvarme. Installatøren kan scanne koden med sin smartphone og får så vist en film på telefonen, der trin for trin viser, hvordan styreboksen skal monteres. Dermed slipper installatøren for at ringe til teknisk support eller salg, når der opstår tvivlsspørgsmål.

Hvordan har interessen været indtil videre?
Der har været et fint jævnt flow af besøgende – dog lidt flere i dag (torsdag red.) end i går.

Hvad er det for nogen faggrupper, som primært har besøgt jeres stand?
Det er installatører, grossister og nogle få rådgivere. Egentlig undrer det mig lidt, at der ikke har været flere rådgivere. Jeg vil i hvert fald gerne snakke med nogle flere, det er nemlig en del af vores målsætning.

Hvordan rater du messen i forhold til foregående år?
Vi havde vores bedste messe nogensinde i 2009, og den her tegner til at blive lige så god, men jeg vil gerne lige se, hvordan fredagen går, før jeg konkluderer noget.

”Det er som om, der er en spirende optimisme i branchen”

Søren Thingholm Jensen, udviklingschef, Brødrene A & O Johansen

Hvad er formålet med jeres deltagelse på messen?
Vores rolle er jo lidt anderledes end leverandørernes. Vi viser mere de services, vi tilbyder frem for enkelte produkter. Dog viser vi enkelte produkter – blandt andet værktøj fra vores eget mærke ”Worker”.

Hvad vil I helst vise frem?
Den helt store nyhed er vores nye smartphone-applikation, som giver installatørerne mulighed for at bestille varer via mobilen. Der har været stor interesse for at se løsningen her på messen, og vi har modtaget positive tilbagemeldinger fra de godt 1000 håndværkere, der allerede har installeret applikationen.

Hvordan har interessen været indtil videre?
Jeg synes messen er godt besøgt. Torsdag har dog været bedre end onsdag, hvor jeg synes, at folk gik lidt tidligt hjem.

Hvad er det for nogen faggrupper, som primært har besøgt jeres stand?
Det er installatører. Vi er jo vant til at have løbende dialog med mestrene, men her på messen har vi også en god mulighed for at møde svendene, som normalt er kørt ud for at arbejde, når vores repræsentanter kigger forbi virksomheden i dagligdagen.

Hvordan rater du messen i forhold til foregående år?
Jeg synes, det virker som om, der er en lidt større interesse for vores løsninger i år. I 2009 syntes jeg godt, man kunne mærke krisen. Den føler jeg, at vi er ved at være igennem nu. Det er som om, der er en spirende optimisme i branchen.

”Her kommer de alle sammen”
Adm. direktør Per Langkilde, Gastech

Hvad er formålet med jeres deltagelse på messen?
Det er dels at møde kunder og dels at vise vores nye varmepumper, gasfyr, strålepaneler og produkter til energioptimering.

Hvad vil I helst vise frem?
Der er ikke noget vi helst vil vise frem. Vi er stolte af alle vores produkter, og vi giver 15 års garanti på både gasfyr og varmepumper. Det gør man kun, når det er godt. Vi har udvidet vores sortiment af varmepumper, som er meget aktuelle lige nu, hvor oliefyrspuljen snart bliver lukket.

Hvordan har interessen været – indtil videre?
Det har været rigtig godt, så det lever helt op til forventningerne.

Hvad er det for nogen faggrupper, som primært har besøgt jeres stand?
De besøgende har primært været fra installationsfirmaer – enten installatøren eller første-manden.

Hvordan rater du messen i forhold til foregående år?
Det finder vi ud af, når messen er forbi, men det her er jo messen i Danmark. Her kommer de alle sammen.

”Stedet hvor vi skal være”

Marketing manager Stina Andersen, Danfoss

Hvad er formålet med jeres deltagelse på messen?
Det er at informere om nye produkter. Samtidig bruger vi messen til at sætte ansigt på vores kunder og bevare kundekontakten.

Hvad vil I helst vise frem?
Det er vores styring til fjernvarme og vores nye, intelligente termostat, som fx selv finder ud af at dæmpe, hvis man lukker vinduet op. Og så er der vores nye luft-vand varmepumpe, som er stort set støjfri. Den er nem at installere – såkaldt plug & play.

Hvordan har interessen været – indtil videre?
Der har været en overraskende stor interesse – størst på termostaten. Vi har haft utrolig mange besøgende, så det lever helt op til vores forventninger.

Hvad er det for nogen faggrupper, som primært har besøgt jeres stand?
Det har været installatører og grossister.

Hvordan rater du messen i forhold til foregående år?
Vi gør det op efter messen, men det her er jo stedet, hvor vi skal være.

”Vi havde en god messe sidste gang, men det går endnu bedre i år”

Marketingchef Lars Bjerregaard Jessen, Hansgrohe

Hvad er formålet med jeres deltagelse på messen?
Vi vil vise vores nyheder. Hansgrohe er 110 år gammelt og har altid haft som strategi at være innovative – at være de første.

Hvad vil I helst vise frem?
Bouroullec er en helt ny designserie, så det er først og fremmest den, vi vil vise frem. Den er designet af to brødre, som normalt designer møbler. Det er første gang de har kastet sig ud i design af sanitet. Der er også Eco Smart. Det har vi vist før, men det bliver mere og mere vigtigt. Det er gennemsyret af grøn tankegang. Der er brugt solenergi i produktionen, og ude hos forbrugeren sparer det på vandet.

Hvordan har interessen været – indtil videre?
Der har været rigtig mange på standen. Meget af tiden er alle ti medarbejdere optaget, så vi er i allerhøjeste grad tilfredse.

Hvad er det for nogen faggrupper, som primært har besøgt jeres stand?
Det har mest været installatører og grossister, men også arkitekter, som har vist stor interesse for Bouroullec. Installatørerne har også været meget interesserede i Eco Smart. De spørger efter beregninger på vand- og CO2-besparelser, for jo mindre vand, der skal opvarmes, jo mindre bliver CO2-udslippet jo.

Hvordan rater du messen i forhold til foregående år?
Vi havde en god messe sidste gang, men det går endnu bedre i år. Interessen er større.

Ordrestyring

Sponseret

Manglende overblik kan koste dyrt i hverdagen

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Gustavsberg A/S

Sponseret

Mere kraft. Mindre børste

Installator.dk

TEKNIQ: S gentager fortidens pensionsfejl

Installator.dk

Ny kampagne sætter fokus på bedre udstyr -- til alle

Installator.dk

Klimaministeren afviser stop for gas til boligopvarmning

Installator.dk

Installatørpanelets bud på de vigtigste opgaver for en ny regering

Installator.dk

Kemp & Lauritzen genvinder stor aftale med Forsvaret

Installator.dk

Fart på salget af energibesparende løsninger

Installator.dk

Brødrene Dahl: Flere kvinder sætter kurs mod VVS-branchen

Installator.dk

Kemp & Lauritzen leverer “utilfredsstillende” 2025-resultat

Installator.dk

Energinet sætter nettilslutninger på pause: Kritisk for hele området, siger TEKNIQ

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Intelligente bygninger og bæredygtige installationer i fokus på Light + Building 2026

Når Light + Building åbner dørene i Frankfurt fra 8. til 13. marts 2026, bliver det med et klart fokus på installation, energioptimering og intelligent bygningsdrift. Messen samler ingeniører, installatører, teknikere og arkitekter for at vise, hvordan elektrificering, netværksbaserede systemer og bygningsautomation kan skabe mere bæredygtige og fleksible bygninger.

Dato

08.03.2026

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Danvak
Gå-hjem-møde
Vandinstallationer – kvalitet, sikkerhed og materialer

Professionelle, der arbejder med vandinstallationer, står midt i skærpede myndighedskrav, stigende fokus på drikkevandssikkerhed og voksende forventninger fra både bygherrer og brugere. Danvaks fagtekniske eftermiddag giver et samlet, praksisnært overblik over netop de områder, der lige nu har størst betydning for projektering, udførelse og drift.

Dato

10.03.2026

Tid

13:45

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

EET Danmark A/S
Webinar
Adgangskontrol løsninger med EET og Zenitel

Smart og sikker adgangsstyring med Zenitel Video-intercom

Dato

12.03.2026

Tid

10:00

Dansk Standard
Kursus
Introduktion til OT-cybersikkerhed

Dette endagskursus giver en introduktion til cybersikkerhed for Operationel Teknologi. Få indsigt i relevante standarder og EU-direktiver og hvordan OT bedst rustes mod cybertrusler. Kurset klæder dig og din virksomhed på til at forstå, vurdere og handle på behovet for øget OT-cybersikkerhed.

Dato

13.03.2026

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Danvak
Kursus
Ventilation fra A til Z

Kurset afholdes over 2 x 3 hele kursusdage – Du finder de konkrete datoer i kursusbeskrivelsen, ved at trykke på tilmeld-knappen.

Dato

16.03.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus

EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

17.03.2026

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst