Danmark halter bagud med implementeringen af EU´s drikkevandsdirektiv

Danmark har fået en løftet pegefinger fra EU Kommissionen, fordi vi er langt bagud i forhold til at implementere EU´s vandbehandlingsdirektiv, der bl.a. omfatter materialer, behandlingskemikalier og filtermedier, der kommer i kontakt med drikkevand. 

BWT Danmark kritiserede i foråret den gældende bekendtgørelse fra 2016 for at være utilstrækkelig, bl.a. fordi den sidestiller almindelige vandhanearmaturer med vandbehandlingsanlæg. 

”Vandbehandling kræver meget mere vurdering og skal efter vores mening leve op til strengere krav,” sagde Mads Maymann Jørgensen, Salgsdirektør i BWT Danmark i februar. 

Nu er direktivet så på vej gennem møllen – delt op i en række høringer, men endnu er det uklart, hvordan det vil blive implementeret i forhold til byggevarer, fortæller Nicolai Garde-Dinesen, sektionschef for VELTEK Vand. 

”Den del kender vi desværre ikke endnu. Myndighederne holder kortene meget tæt til kroppen, så vi venter spændt på at se forslagene til de øvrige implementeringer. Lige nu er Miljøministeriet i gang med den allerførste spæde start, hvor de laver de nødvendige rammesætninger i den eksisterende lovgivning for at de kan få lov til at lave de kommende tiltag. Det eneste vi ved er, at myndighederne er bagud i forhold til EU Kommissionens forventninger,” siger Nicolai Garde-Dinesen. 

I forbindelse med myndighedernes arbejde med implementeringen har VELTEK givet input og bedt dem specifikt om at skele til den tyske standard for vandbehandlingsanlæg i forhold til at lave stramninger i Danmark. 

”Det har vi gjort, fordi det er en standard, der allerede eksisterer på vandbehandlingsområdet og løfter kravene væsentligt i forhold til det, vi har set herhjemme. I Tyskland har de arbejdet med vandbehandling i væsentlig flere år, end vi har i Danmark”. 

Ifølge den gamle bekendtgørelse - BEK nr. 1007 af 29/06/2016 – der stadig er gældende, kan byggevarer i kontakt med drikkevand sælges, hvis de er godkendt efter en af fire forskellige ordninger: 

• GDV-ordning. 
• Tysk DVGW-certifikat. 
• Hollandsk ATA-godkendelse/The KIWA Water Mark. 
• Svensk typegodkendelse af enten RISE eller KIWA Sverige.  

Problemet er, ifølge Mads Maymann Jørgensen, at de fire ordninger er ret forskellige og ikke lige gode, men det står heller ikke klart af det lovforberedende arbejde, om Social- og Boligstyrelsen er klar over, at implementering af EU´s fælleseuropæiske norm for blødgøringsanlæg heller ikke skaber den nødvendige sikkerhed for de danske forbrugere. 

”Det skyldes, at den skal dække både lande i Sydeuropa, hvor der er klor i vandet og lande som Danmark, hvor klor ikke forekommer. Så hvis man bare udfaser den eksisterende GDV-ordning uden at sætte andet i stedet, vil niveauet blive sænket yderligere,” siger Mads Maymann Jørgensen. 

Derfor har VELTEK Vand specifikt spurgt ind til, hvad styrelsen vil gøre i forhold til blødgøringsanlæg. 

”For jeg tror slet ikke, at man har forholdt sig til, hvad en udfasning af GDV vil betyde.  

Min pointe er, at styrelsen skal vide, hvad der vil ske, hvis man ikke indfører yderligere regler oven på den fælleseuropæiske norm for blødgøringsanlæg - EN14743,” siger han. 

Og her foreslår VELTEK Vand, at man skeler til de tyske regler. 

I dag sælges der blødgøringsanlæg i Danmark, der er bygget til at fungere med klorholdigt vand. 

”Det gør BWT ikke. Men selskabet har mange konkurrenter, der også sælger anlæg godkendt efter den skrappere tyske standard”, understreger Mads Maymann Jørgensen. 

Fristen for gennemførelsen af EU´s drikkevandsdirektiv var den 12. januar i år. 

Miljøministeriet skriver selv, at man forventer at have en ” fuldstændig gennemførelse af drikkevandsdirektivet med ikrafttrædelse af lovforslaget og dertilhørende bekendtgørelser i første halvår 2024”.