Det er ikke godt nok!
Nybyggede passivhuse løser ikke vores problemer med et for højt energiforbrug. De tager udelukkende højde for varmeforbruget, mens elforbruget bliver glemt. Og i nybyggeri udgør det langt hovedparten af energiforbruget.
Resultaterne fremgår af bogen, Bygninger Energi Klima. Mod et nyt paradigme, som er baseret på en undersøgelse foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). Undersøgelsen dækker en 30-årig periode fra 1975-2005. Valget af 1975 som udgangspunkt er truffet, fordi de daværende oliekriser satte gang i en intensiv indsats for at nedbringe energiforbruget i bl.a. boliger.
Det er mest markant for huse bygget efter 1995-98, hvor bygningsreglementet blev strammet yderligere, og faldet er sket, selvom vi samlet set har fået 50 procent flere kvadratmeter, siger Seniorforsker Rob Marsh, som har stået i spidsen for undersøgelsen, til Installatør Horisont. Han understreger, at det kun bliver værre, når det tænkes sammen med klimaændringer og en forventning om stigende temperaturer. Det vil øge behovet for køling, og dermed sende elforbruget endnu en tand opad, samtidig med, at behovet for opvarmning vil falde.
Allerede i dag udgør elforbruget 70 procent af nye bygningers samlede energiforbrug, mens kun 30 procent går til opvarmning.
Derfor, mener han, at det er helt afgørende at have større fokus på elbesparelser, hvis vi vil nedbringe det samlede energiforbrug i nye bygninger.
Passivhuse rækker ikke
Passivhus-konceptet er et eksempel på et traditionelt varmebesparende initiativ inden for lavenergibyggeri. Men det har ikke elforbruget med i beregningerne.
"Trods de gode hensigter er det ikke godt nok. Og det bliver også vanskeligt at nå den politiske målsætning i energiforliget fra 2008 om at reducere nye bygningers energiforbrug med 75 pct., for med de nuværende energibestemmelser, opnår man kun at reducere det samlede forbrug med 35-40 procent, siger han, og som en model for fremtidigt nybyggeri nævner han Århus-projektet Bolig for Livet, som ikke alene er energibesparende, men også energiproducerende (se side 32).
Vi har brug for en helhedstilgang, så vi også får det store elforbrug til apparater og belysning med i lavenergibegrebet. På den måde kan vi skabe bedre grobund for at udvikle elbesparende apparater, installationer og driftskoncepter, siger han.
Energiaftalen, som kom i februar, åbnede mulighed for, at fjernvarmeværkerne kan tilbyde fjernkøling, men ifølge Rob Marsh løser det kun en lille del af problemet. Det tager lang tid at implementere det, og udbredelsen bliver ikke stor nok, siger han. Det samme mener han om kommende forbud mod bl.a. glødepærer. Det kan højst forhindre, at forbruget stiger endnu mere.
Ifølge Rob Marsh undgår vi ikke, at der fremover bliver lovgives om større dele af bygningers energiforbrug. I dag er kun 50 procent omfattet (se figuren).
Debatbogen, Bygninger Energi Klima. Mod et nyt paradigme kan købes eller downloades på www.sbi.dk/miljo-og-energi/energibesparelser/bygninger-energi-klima-mod-et-nyt-paradigme.
