Færre 25-34-årige er i arbejde i dag end tidligere

Ud fra arbejdsmarkedsbriller kan befolkningen groft sagt inddeles i tre grupper. Dem, som er i arbejde; dem som er ledige, men gerne vil arbejde; og dem som ikke kan arbejde.
For at velfærdsstaten kan løbe rundt, er vi afhængige af, at en relativ stor andel af befolkningen er i beskæftigelse. Hvis ikke denne betingelse er opfyldt, skal politikerne prioritere mellem at øge skattetrykket for dem, som er i arbejde (hvilket i sig selv kan føre til et mindre arbejdsudbud) eller gennemføre besparelser på de offentlige budgetter.  Derfor vil SVM-regeringen, jævnfør regeringsgrundlaget, løfte beskæftigelsen med i alt 45.000 fuldtidspersoner. Heraf skal 11.000 findes gennem uddannelsesreformer.

25-34-årige er en interessant aldersgruppe, fordi der er tale om unge voksne, som må ventes at være færdiguddannede samt have et godt helbred.
Ifølge Eurostats arbejdskraftundersøgelse er Danmark gået fra en 7. plads i 2005 til 20. plads i 2022 blandt EU/EØS-lande, når det kommer til de 25-34-åriges beskæftigelsesgrad. Dette på trods af en buldrende højkonjunktur, hvor beskæftigelsen er rekordhøj.

Hovedpointer fra analysen
• Danske unge i alderen 25-34-år er gået fra at have Europas 7. højeste beskæftigelsesgrad i 2005 til en 20. plads i 2022 (ud af i alt 30 EU/EØS-lande).
• Udviklingen hænger sammen med, at ledigheden, uddannelsestilbøjeligheden samt øvrige ydelsesmodtagere blandt danske unge er steget betragteligt. Andelen af 25-34-årige på offentlig forsørgelse er steget fra 24,9 procent i 4. kvartal 2008 til 28,4 procent i 4. kvartal 2022.

• Hvis de 25-34-årige danskere havde lige så stærk en beskæftigelsesgrad som de 25-34-årige schweizere, ville beskæftigelsen være cirka 40.300 fuldtidspersoner højere. Hvis beskæftigelsesgraden var den samme som i Holland ville beskæftigelsen være 43.500 højere. Det svarer til en BNP-virkning på mindst 41,2 milliarder kroner (2022-niveau), eller 1,3 procent og en saldovirkning på 9,0 milliarder kroner (2022-niveau).

Læs også: Skoleskib håber på at fortsætte succesen

I analysen sammenlignes beskæftigelsesudvikling for de 25-34-årige danskere med 25-34-årige schweizere og hollændere. Schweiz og Holland har begge i perioden 2005-2022 ligget i top, når det kommer til unge voksnes beskæftigelsesgrad. Samtidig har begge lande veludviklede velfærdssamfund og uddannelsessystemer, som på mange måder ligner det danske.

Det er vigtigt at understrege, at analysen i sig selv ikke siger noget om, hvorvidt den schweiziske eller hollandske model er bedre end den danske.
Analysen viser derimod, at der med den danske model udover åbenlyse fordele følger ulemper. Det er vigtigt at være bevidst om begge dele, når diskussionen går på, hvordan vi som samfund vil håndtere, at vi de kommende år bliver færre om at forsørge flere.

- PiB