Hovedstadsområdet får mindre kalk i drikkevandet
Er kalkindholdet i vandet meget højt, kan det være en fordel at blødgøre det fra centralt hold. Derfor har Hovedstadsområdets Forsyningsselskab nu iværksat afkalkning af vandet på Brøndbyvester Vandværk.
Rent helbredsmæssigt er der intet, der taler imod blødgørelse af vandet, og på plussiden tæller, at forbrugerne anvender mindre sæbe, vaskemiddel og shampoo, vurderer man hos DTU Miljø. Arkivfoto..
Det danske drikkevand er berømt for sin høje kvalitet, men flere steder i landet, herunder hovedstadsområdet, er det også meget hårdt, da det er fuldt af kalk og magnesium.
Kalken er til stor gene for forbrugerne, da den sætter sig i kedler og vandhaner, på fliser og varmelegemer, og derudover betyder det hårde vand større energi- og sæbeforbrug, skriver dtu.dk.
Derfor er ønsket om at få fjernet kalken, inden vandet når ud i vandhanerne, nu blevet en realitet. Således igangsætter Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor, efter flere års pilotforsøg og forudgående undersøgelser nu afkalkning af vandet i Brøndby Kommune.
Læs også: Hofor: Flere forbrugere har utætte varmtvandsbeholdere
Danmark er ikke det første land
Danmark danner dog langt fra fortrop, når det kommer til central blødgøring af drikkevand – både i Tyskland, Sydsverige og Holland har man nemlig allerede gjort det i en rum tid.
Baseret på erfaringer herfra har Hofor valgt en teknologi kaldet en pelletreaktor, hvor man tilsætter sand og en base, der får kalken til at aflejre sig på sandkornene, som derefter kan fjernes som kalkpiller.
Pilotforsøg har vist, at processen kan blødgøre hårdt dansk grundvand med op til 71 procent. Vandet bliver altså ikke helt kalkfrit, men det er heller ikke ønskeligt, for kalkfrit vand er korrosivt og kan derfor ødelægge rørene.
Både fordele og ulemper ved kalkindhold
Kalk er genererende, når det sætter sig overalt, hvor vi bruger vand, men samtidig er det et vigtigt mineral for menneskers knogler og tænder.
Derfor var det første spørgsmål, man stillede ved udsigten til mindre kalk i vandet, om vandets kalkindhold havde nogen betydning for helbredet:
”Vi har været involveret i nogle skrivebordsundersøgelser af kalkindholdets eventuelle virkning i forhold til forbrugernes tænder, men studierne viste ikke nogen afgørende sammenhæng mellem antallet af huller i tænderne og kalk i vandet”, siger Hans-Jørgen Albrechtsen, der er professor for DTU Miljø, til dtu.dk, og fortsætter:
”Der er også indikationer af, at det kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, hvis man fjerner magnesium fra vandet. På dette punkt er pelletreaktoren dog god, for den fjerner netop kun kalcium”.
Læs også: Vandværk: Forbrugerne skal selv blødgøre vandet
Rent helbredsmæssigt er der altså intet, der taler imod blødgørelse af vandet, og på plussiden tæller, at forbrugerne anvender mindre sæbe, vaskemiddel og shampoo.
Derudover vil maskinerne med færre kalkaflejringer også bruge mindre energi, ligesom de ikke nær så ofte skal afkalkes:
”Man kan sige, at forbruget af kemikalier rykker fra forbrugeren og ind på det centrale vandværk, hvor det måske kan håndteres mere kontrolleret og sikkert. Og selvom afkalkningen på vandværkerne betyder, at vandet bliver lidt dyrere, vil der alligevel være penge at spare for forbrugerne, hvis de sætter forbruget af sæbe tilsvarende ned”, siger Hans-Jørgen Albrechtsen til dtu.dk.
Flere positive lodder i vægtskålen
Samlet set mener Hans-Jørgen Albrechtsen, at der er flere positive lodder i vægtskålen for det blødgjorte vand, både samfundsøkonomisk, teknisk, miljømæssigt og for forbrugerne. Men det er vigtigt at følge forsøget tæt, så man får solid videnskabelig dokumentation for de gavnlige effekter.
Derfor er der igangsat en undersøgelse under ledelse af postdoc Berit Godskesen fra DTU Miljø, som med målinger før og efter indførslen af den centrale blødgøring skal vise, om der faktisk opnås de forventede effekter, dvs. om energi- og sæbeforbrug reduceres, om vandkogere, vaskemaskiner, toiletter osv. får en længere levetid, og hvor mange afkalkninger der kan spares.
- EL
