”Hvis du vil redde verden – så bliv VVS’er”

Hvordan tiltrækker man unge mennesker til en branche, hvor hænderne stadig skal bruges, men hvor opgaverne i stigende grad handler om klima, energi og teknologi? Ifølge forbundsformand Henrik W. Petersen fra Blik og Rør handler det om at tale mere inspirerende om faget, tænke moderne ledelse – og give de ansatte plads til både arbejde og liv.

”Mange virksomheder holder MUS-samtaler og teambuilding for funktionærer og akademikere, men ikke for deres timelønnede medarbejdere. Det er en fejl," mener Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik og Rør.. Foto: Blik- og Rørarbejderforbundet

”Når vi taler om at tiltrække lærlinge, handler det meget om, hvordan man beskriver branchen,” siger Henrik W. Petersen.
”Vi kalder vores medlemmer for klimahelte og forsyningstropper, fordi det er det, de er. De sørger for rent vand, varme, ventilation og energi – alt det, der får samfundet til at hænge sammen. Hvis du vil redde verden, så skal du blive VVS’er. Vi står midt i den grønne omstilling.”

Men fortællingen alene er ikke nok. Ifølge forbundsformanden skal virksomhederne i branchen også tænke nyt, når de vil tiltrække unge.
”Man må indstille sig på, at de unge generationer har nogle andre forventninger til arbejdet. Mange går op i frivillighed, fleksibilitet og balance mellem arbejde og fritid. Jeg kender virksomheder, der betaler nogle timer om året, hvor medarbejderne kan lave frivilligt arbejde og få løn for det. Det betyder noget for de unge i dag.”

Han peger også på, at man med fordel kan tænke anderledes om ferie.
”Lærlinge har ofte venner, der er studenter, men de kan ikke være med til sommerens fejringer, fordi de kun har tre ugers ferie. Man kunne overveje at give lidt ekstra frihed i den periode. Det er sådan noget, der gør en forskel – også for arbejdsglæden.”

Kompetenceudvikling og anerkendelse

Når det gælder de færdiguddannede, handler fastholdelse ifølge forbundsformanden om udvikling og seriøs ledelse.
”Mange virksomheder holder MUS-samtaler og teambuilding for funktionærer og akademikere, men ikke for deres timelønnede medarbejdere. Det er en fejl. De faglærte skal have de samme muligheder for kompetenceudvikling og anerkendelse. De vil også gerne vide, hvor de kan være om fem år,” siger han.

Det samme gælder personalegoder.
”Hvis man har frugtordninger og frokostordninger til kontorpersonalet, skal man også have det til svendene. Det handler om respekt og ligebehandling. Ellers skaber man unødige skel i virksomheden.”

For Henrik W. Petersen er moderne ledelse et nøgleord i kampen om arbejdskraften.
”Overenskomsten er selvfølgelig en forudsætning – folk skal vide, hvad de har af rettigheder. Men når det er på plads, handler det om ledelse og kultur. De virksomheder, der ikke forstår at omstille sig til en ny form for ledelse, får det svært i fremtiden,” siger han.

Grøn profil som rekrutteringsværktøj

Henrik W. Petersen mener, at branchen generelt kunne blive langt bedre til at bruge sin grønne profil aktivt i rekrutteringen.
”Der bliver gjort noget, men det kunne være meget bedre. Mange unge bekymrer sig om klimaet og vil gerne gøre en forskel. Og det kan man jo netop i vores fag. Vi arbejder med drikkevand, sanitet, indeklima, gas og CO₂ – alt det, der sikrer en bæredygtig fremtid.”

”Jeg plejer lidt spøgefuldt at sige, at VVS’erne har reddet flere menneskeliv globalt set end læger. For uden rent vand og ordentlige sanitære forhold ville folk dø som fluer – og så hjælper det ikke, hvor mange læger der står klar. Det skal vi blive bedre til at fortælle de unge.”

Samtidig handler det om at vise, at faget i dag er langt mere teknologisk og digitalt, end mange tror.
”Der er mange intelligente løsninger, styringer og energioptimering. Det kan også tiltrække kvinder, og det skal vi satse mere på,” siger han.

Plads til kvinder – og udvikling

På spørgsmålet om manglen på kvinder i branchen er han ikke i tvivl:
”Når vi mangler arbejdskraft, nytter det ikke kun at tale til den ene halvdel af befolkningen. Vi skal vise, at der er mange udviklingsveje i VVS-faget. Du kan blive arkitekt, energiteknolog, ingeniør, maskinmester eller selvstændig. Det skal vi turde sige højt.”

Han understreger, at det ikke er et problem, hvis nogle bevæger sig videre ud af branchen.
”Jeg ser det som en styrke. Det vigtigste er, at folk får øjnene op for, at VVS-faget giver et fundament, som man kan bygge videre på. Det er en karrierevej, ikke en blindgyde.”

Men for at tiltrække flere unge – ikke mindst kvinder – skal branchen tage de værktøjer til sig, der i mange år har været brugt på andre dele af arbejdsmarkedet. Det handler f.eks. om teambuilding og MUS-samtaler.

Her erkender forbundsformanden, at ikke alle i branchen er lige begejstrede for dem type tiltag.

”Jeg er selv 55, og jeg kender mange, der synes, at team-building og MUS-samtaler er noget pjat. Men man må bare erkende, at de unge tænker anderledes – og det er dem, vi skal rekruttere i fremtiden.”

Til gengæld mener han, at anerkendelse er et universelt behov.
”Uanset alder vil folk gerne føle sig værdsat for deres arbejde. Og det er svært at forstå, hvis kun halvdelen af virksomheden får goder og opmærksomhed. Det handler i bund og grund om respekt.”

Henrik W. Petersen ser derfor balancen mellem trivsel, mening og udvikling som helt central for branchens overlevelse:
”Vi skal forstå, at den generation, der kommer ud på arbejdsmarkedet nu, har nogle andre forventninger. Det er dem, der skal bygge Danmark grønt og bæredygtigt. Og hvis vi vil have dem med, skal vi vise, at VVS-faget ikke bare er et job – det er en del af løsningen.”

Unidrain A/S

Sponseret

Unidrain udgiver første ESG-rapport: Data bekræfter, at vejen frem går gennem værdikæden

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Rekruttering og employeer branding

Fremtidens medarbejdere søger arbejdspladser med en grøn profil, hvor de kan føle sig værdsat, udvikle sig og gøre en forskel for klimaet. God ledelse, faglig stolthed og fleksibilitet er blevet de vigtigste værktøjer i kampen om at tiltrække og fastholde dygtige folk. Læs med i dette tema, hvor vi dykker ned i, hvordan virksomheder i installationsbranchen styrker deres employer branding og bygger en arbejdsplads, folk har lyst til at blive på.

Relateret indhold

Installator.dk

Eltel vinder landsdækkende aftale Vejdirektoratet

Installator.dk

Daikin vil være blandt markedslederne på varmepumper om tre år

Installator.dk

Massivt brug af AI i det tekniske erhvervsliv

Installator.dk

Nyt partnerskab skal give el- og VVS-elever adgang til ny teknologi

Installator.dk

Ny DataHub kan give midlertidige driftsforstyrrelser

Installator.dk

Minister: Batterier er geniale

Installator.dk

Brødrene Dahl får ny salgsdirektør

Installator.dk

Grundfos samler pumpestyring til HVAC på én platform

Installator.dk

El-varebiler sætter rekord: Over halvdelen af nyregistreringerne var elektriske

Installator.dk

Komfort er blevet et konkurrenceparameter i arbejdstøjet

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

01.09.2026

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst

Danvak
Kursus
Varmeanlæg fra A til Z

Fokus på projektering, dimensionering og korrekte varmeinstallationer

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

EET Danmark A/S
Workshop
EET & Hikvision inviterer dig til gratis workshop i Greve eller Tilst

Hands-on workshop med fokus på Hikvision løsninger. Vi inviterer dig til en praktisk workshop med fokus på Hikvision løsninger, hvor du får mulighed for selv at arbejde med udstyret og få konkret erfaring med opsætning, konfiguration og fejlsøgning. Uanset om du ønsker at styrke din tekniske viden om NVR og kameraopsætning eller få indsigt i software og licensstruktur, får du masser af brugbar viden med hjem.

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Greve & Tilst

Danvak
Kursus
Varmeanlæg fra A til Z

Kurset afholdes over 2 x 2 hele kursusdage – du finder de konkrete datoer i kursusbeskrivelsen, ved at trykke på tilmeldingslinket.

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

Danvak
Kursus
Commissioning

På dette kursus lærer du om commissioning-processen til bygninger, så du selv kan lede/deltage i en commissioning-proces uanset, om du er bygherre, rådgiver eller entreprenør.

Dato

15.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, 2630 Taastrup

KUDSK Service
Webinar
Ventileftersyn

Hvad er ventilernes reelle tilstand? Vi fortæller om, hvordan vi udfører ventileftersyn, hvad vi kigger efter, og hvorfor det kan betale sig at kende ventilernes tilstand, før der opstår problemer.

Dato

18.09.2026

Tid

09:30

Sted

Online