Installatører optimistiske trods tøvende boligejere
Energieffektivisering af private boliger er et af installatørernes bedste bud på et marked i vækst. Men vægelsindende boligejere vil have en stor belønning, inden de inviterer installatørerne indenfor i varmen.
Allan Rasmussen er uddannet energitekniker og indehaver af vvs-installatørvirksomheden H. Chr. Nielsen i København. Danfoss Living-termostaten har temperaturdisplay og natsænkning. Men privatkunderne efterspørger den sjældent, fortæller han..
Installatørerne har generelt de positive briller på, når det gælder markedet for energirenoveringer og energieffektiviseringer i private hjem.
I dag henter el- og vvs-installatørerne henholdsvis 10 eller 15 procent af deres omsætning på energieffektivisering, og den indtægt vil blive større i de kommende år, spår installatørerne selv.
<p>De private kunder er som regel kun interesseret i de energibesparende løsninger, når deres nuværende installation går i stykker. Besparelserne er simpelthen for små til, at kunderne gider skifte noget fungerende ud med en ny installation."</p>
Allan Rasmussen, indehaver af vvs-virksomheden H. Chr. Nielsen og Co
65 og 66 procent af vvs- og elinstallatørerne regner med stigende omsætning på energieffektiviseringsopgaver, det viser Tekniqs markedsstatistik for 2013, og dermed er energieffektivisering det område, hvor flest forventer vækst.
De høje forventninger skyldes blandt andet Danmarks høje energipriser, der skaber incitament for energieffektivisering lyder det i statistikken om elbranchens forventninger til fremtiden.
Læs også: Vi skal satse mere på energieffektivisering
Samme positive syn på fremtiden kommer fra de uddannede energivejledere, der også forventer, at den stigende interesse for energirenovering fortsætter i de kommende år.
En rundspørge, som Energivejlederordningen gennemførte i november 2013 viser, at de fleste energivejledere ser optimistisk på fremtiden og regner med at skulle lave mere fremover. To ud af tre energivejledere har haft vækst i løbet af de seneste år, og mere en halvdelen regner med mere vækst fremadrettet.
Energipriser stiger
Formentlig vil den kommende forsyningssikkerhedsafgift, som rammer husholdningerne på el- og varmeregningen løbende frem til 2020, give boligejerne yderligere et incitament til at energirenovere.
Afgiften blev vedtaget af Folketinget i januar 2013, og når den er slået fuldt igennem i 2020, vil en typisk husstand i et enfamilieshus med et olie- eller naturgasfyr betale omkring 1.500 kroner mere om året for deres boligenergi.
Læs også: Grossister viser slutbrugerne klimaløsninger
Men spørgsmålet er, om det er nok pisk, til at boligejerne for alvor begynder at energirenovere. Det er svært at spå om, men i dag kræver det i hvert fald en stor indsats at få boligejerne til at kaste penge efter energieffektiviseringer.
Det oplever Allan Rasmussen, der er indehaver af vvs-installationsvirksomheden H. Chr. Nielsen på Nørrebro i København.
El- og varmeudgiften er en af de største poster på familiens budget. Siden 1995 er regningen for el og varme steget med 103 procent i et gennemsnitshjem. I 2010 hoppede energiudgiften op med 24 procent under en både lang og kold vinter/efterår. Fremtidige forsyningssikkerhedsafgifter vil frem til 2020 øge husstandens energiregning omkring 1.500 kroner årligt for enfamilieboliger med gas- eller oliefyr. Kilde: Danmarks Statistik.
De private kunder er som regel kun interesseret i de energibesparende løsninger, når deres nuværende installation går i stykker. Besparelserne er simpelthen for små til, at kunderne gider skifte noget fungerende ud med en ny installation, siger Allan Rasmussen. Han oplever også, at der stadig mangler en bevidsthed om det at energieffektivisere hos forbrugerne.
Kunderne vil bare have en pumpe og snakker ikke meget om energieffektivitet, siger Allan Rasmussen.
Gulerod er nødvendig
Forbrugernes tøven på energirenoveringsområdet bekræftes af Torben Richardt Hansen fra Energivejledersekretariatet. Et skifte til en ny energiform i boligen er ikke et umiddelbart valg, fordi det kræver en investering af både tid og penge. Private husstande er langsomme til at skaffe energibesparelser, selv når el- og varmeregningen laver et opadgående hop.
Læs også: Skolerenovering for milliarder
Skal husstande virkelig få lyst til energirenovering, skal borgerne lokkes med en økonomisk gulerod som eksempelvis håndværkerfradraget eller oliefyrspuljen, som er to politiske tiltag, der har virket.
Torben Richardt Hansen mener ikke, at stigningerne i energipriserne varslet i forsyningssikkerhedsloven er voldsomme nok til alene at sætte gang i markedet.
Det, der får husstande til at reagere, er når tilskud og fradrag annonceres, siger han.
Han mener også, at medier og boligejernes omgangskreds, naboer og kolleger spiller en stor rolle i forhold til at skabe besparelser via energieffektivisering.
Energibesparelser er mere på den lange bane og har meget at gøre med, hvad folk læser og hører, siger Torben Hansen.
