Medarbejderne får klima-ild i øjnene

”I sidste uge afholdt jeg mit første Climate Fresk kursus for 8 kolleger fra BD Logistik. Kurset skal gennemføres af alle i hele Saint-Gobain og har til formål at skabe forståelse for de klimaændringer der sker samt konsekvensen heraf og dermed gøre os i stand til at forstå, hvad vi kan gøre for at ændre udviklingen. Deltagerne gav kurset titlen ’Global Krise’”. Sådan skrev Lasse Halliday på LinkedIn i marts måned.

Læs også: SMV’er har svært ved at følge med ESG-udviklingen

SCM+Logistik/scm.dk tog derfor kontakt til Lasse Halliday, som er logistikdirektør for Saint-Gobain Distribution Denmark, som i Danmark er bedre kendt som vvs-distributøren Brødrene Dahl for at høre, hvad det går ud på.

Klima er ikke svært - til en start
”De første 30 procents reduktion af klimaaftrykket er ikke svært, men de højt hængende frugter i form af de sidste 70 procent er rigtig svære. Det er her, hvor man har installeret solceller og indført elbaseret transport. De sidste 70 procent kræver, at alle medarbejdere har klimatruslerne helt inde under huden, at de indretter deres adfærd efter det og at de løbende leverer idéer til, hvordan vi som virksomhed hele tiden kan mindske vores klimaaftryk”, fortæller han.

Han bliver sekunderet af bæredygtighedschef Henriette Berring-Langberg, som fortæller: 

”Jeg synes det smukke ved denne uddannelseskampagne er, at den er orienteret mod alle mennesker og jorden generelt. Ikke kun om Saint-Gobain. Det handler om, at alle Saint-Gobains 160.000 medarbejdere fordelt på 75 lande inden udgangen af 2025 skal gennemføre kurset, fordi vores jord er truet af klimaforandringer. Klimakrisen er skabt af mennesker, og vi mennesker har selv ansvaret for løsningen. Så grundlæggende handler træningen om at facilitere en erkendelsesproces og aktivere både bevidsthed og vilje til at handle i den enkelte. Ikke kun for Saint-Gobains drift, men for alt og alle”.

Hands-on læring gør forskellen
Og det kunne se ud som om, at Saint Gobain/Brødrene Dahl har fat i noget her. Både Lasse Halliday og Henriette Berring-Langberg er selv uddannede facilitatorer på træningsprogrammet, og de beretter begge om, at medarbejderne ’får ild i øjnene’ af engagement og entusiasme, når det først går op for dem, hvor alvorlig klimakrisen er, og at de rent faktisk selv kan bidrage og gøre en forskel.

Den konkrete træning består af et kursus på cirka 3 timer, hvor den første del er et spil udviklet af Cedric Ringenbach fra non-profit organisationen Climate Fresk, og den anden del består af fælles refleksioner og debat om, hvad de konkrete medarbejdere selv kan gøre. Spillet består fem sæt kort med klimafakta og -forhold, som alle er direkte baseret på de anerkendte IPCC-rapporter, der er udarbejdet af førende forskere fra hele verden, og medarbejderne lægger så selv kortene i et mønster af årsager, konsekvenser og sammenhænge. Spillet bliver gennemført af medarbejderne selv, og facilitatorerne skal udelukkende sætte spillet i gang og bistå undervejs. Spillet bliver gennemført i mindre grupper af fem til otte deltagere.

”Medarbejderne rykker selv til højre og venstre, så de står selv for læringen. Det er tydeligt, at der hurtigt opstår en masse aha-oplevelser, og selv folk, der som udgangspunkt har armene skeptisk over kors, bliver revet med og begynder at generere idéer til, hvordan vi kan handle på klimatruslen”, fortæller Lasse Halliday.

Tænder ild i øjnene
Han bliver suppleret af Henriette Berring-Langberg: ”Det er imponerende og bemærkelsesværdigt at se, hvordan spillet tænder en ild i øjnene på de fleste, og hvordan det engagerer dem. Jeg tror, det er væsentligt, at medarbejderne gør noget selv med deres hænder, og at de selv driver deres egen læring. Det skaber tydeligvis meget mere engagement end, hvis de sad på en stol og lyttede til et power point-foredrag”.

Læs også: ESG er på himmelflugt i alle typer virksomheder

Spillet skaber typisk en masse følelser hos spildeltagerne, fortæller de to facilitatorer. Det er følelser som uro, angst, chok, overraskelse, tristhed og oplevelser af dommedag. De to facilitatorer beretter om, at spillet lægger op til, at deltagerne danner en række kædereaktioner mellem årsag og virkning, og at det i høj grad får spildeltagerne op af stolene. Den typiske effekt er, at spildeltagerne får stærk lyst til at ændre og påvirke.

Klima vedkommer alle
”Spillet anskueliggør, at klima vedrører alle, at vi skal gøre noget – og at det skal ske nu og her, ikke i morgen. Vi ser en strøm af medarbejderidéer dukke op – idéerne går på forbrug af varme, strøm, transport, solceller, brug af cykler, drop den papirbaserede følgeseddel, mindre kød i kantinen, mere hjemmearbejde, flere Teams-møder, elektrificering og så videre”, fortæller Lasse Halliday.

Henriette Berring-Langberg tilføjer: ”Målet med kampagnen er helt enkelt at inspirere en erkendelses- og bevidstgørelsesproces om klimaet og klimakrisen hos så mange mennesker som muligt”.

De fortæller, at spillet præsenterer rene fakta om klimakrisen og, at klimaproblemerne er uomtvistelige. Klimaudfordringen er – og det er grundigt dokumenteret af IPCC - skabt af mennesker gennem de seneste 100 år. Og det er nu op til os mennesker at finde løsninger på den store klimaudfordring.