Nødstrøm vinder frem i industrien

Flere el-installatører har fået øjnene op for en ny sårbarhed hos deres industrikunder, der bliver mere afhængig af stabil elforsyning i takt med, at deres produktionsmaskiner får stadig mere kompleks styring. De efterspørger nødstrømsanlæg, der fjerner udfald og ustabil strøm.

”Vi ser en tendens til, at forsyningen er mere ustabil end tidligere, så industrien bliver mere opmærksom på nødstrøm, fordi maskinstyringen går i stå og ødelægger værktøj og produkter, når strømmen forsvinder”, siger salgschef Brian Møllerskov fra AB Electric i sydjyske Bjert.

Det er ikke kun motoren, men hele processen, der skal genstartes, når virksomheden oplever et strømsvigt, forklarer Henrik Busk Grønning, partner account manager hos Schneider Electric.

Læs også: Da Asger og Casper slukkede for Rigshospitalet

Han ser, at industrien bliver stadig mere afhængig af produktionsmaskiner forbundet med hinanden og med overvågnings- og styringssystemer.

Det kan koste dyrt i både ødelagte produkter, der ikke er forarbejdet korrekt og må kasseres og timelange genstartsprocesser, når maskinerne skal genkalibreres.

En rapport fra analysevirksomheden Damvad, der er udarbejdet for Energistyrelsen, angiver, at den gennemsnitlige elforbruger står uden strøm 45 minutter hvert år, og at den typiske industrivirksomhed har omkostninger på 136 kroner per kWh ved en afbrydelse af fire timers varighed.

Færre end halvdelen af virksomhederne beskytter sig mod strømsvigt. 46 procent af industrivirksomhederne har ifølge Damvad investeret i strømsvigtforanstaltninger, færre end i landbruget og servicevirksomheder.

Fare for indespærring
Henrik Busk Grønning advarer mod, at en hel bygning forbundet med komponenter bestående af Internet of Things vil holde op med at fungere, så man i værste fald vil være spærret inde i bygningen, fordi alle døre er gået i baglås, fordi de er uden strøm, ligesom it-systemet ikke kan opsamle data om igangværende produktionsprocesser på fabrikken.

Virksomheder med systemer for kvalitetssikring skal desuden dokumentere forarbejdningsprocessen. Det gælder især medicinal- og fødevareindustrien, hvor myndigheder stiller strenge krav om løbende registrering af alting, der ruller af fabriksbåndet.

”Industrien skal fokusere på nødstrøm, men det er de ikke interesseret i, fordi de hellere gør, hvad de gjorde i går, end hvad de skal gøre i fremtiden”, advarer Henrik Busk Grønning.

Små svingninger kan skade
De senere år er der kommet en masse nye el-leverandører, der kobler sig op på det fælles distributionsnet med solceller, husstand- og havvindmøller og skaber små variationer i strømmen, der kan være skadelige.

Nogle virksomheder sikre sig mod spændingsdyk, det kan vare tusindedele af et sekund, hvor maskiner går i stå. Virksomhedens elnet kan også blive ramt af lynet, så spændingen i stedet stiger voldsomt og derved brænder udstyret af.

Læs også: Schneider Electric udvikler UPS-anlæg til datacentre

”Man bør sikre sig en ordentlig spændingskvalitet, da produktionsudstyr kan koble ud ved for eksempel lynnedslag og medføre driftsudfald. Det kan ske flere gange om året”, siger Kenn Andersen, direktør og medindehaver af el-installationsvirksomheden ECO Techniq i Greve syd for København.

Det kan være svært at overbevise kunderne om, at de skal investere i en strømsikring, som de ikke kan se værdien af, siger han og sammenligner med en brandforsikring, man først er interesseret i, når huset er brændt.

Markedet bliver meget større
Kenn Andersen forudser, at markedet for industri-UPS bliver meget større fremover i takt med, at virksomhederne får maskiner baseret på elektronik.

”Det er lidt svært at sælge ind, men er noget alle større virksomheder har med i deres overvejelser. Vi gik ind på markedet, fordi de eneste konkurrenter var producenter og meget hardcore leverandører”, siger han.

Ud over spændingsdyk og –peak advarer han også mod såkaldt harmonisk støj i strømmen forårsaget af virksomhedens egne LED-lamper og elektronisk styrede motorer.

Det er afvigelser, der kan være svære at tale om, men viser sig i en analyserapport foretaget af en elinstallatør. Den kan påvise et behov for et strømfilter, der renser strømmen for udsving udover toleranceværdierne.

”Et sundhedstjek er helt afgørende, når den teknisk ansvarlige for produktionen skal dokumentere et investeringsbehov på flere hundrede tusinde overfor sin direktion”, siger Kenn Andersen.