Ny analyse: Varmepumper sparer mindre end beregnet
Boligejere, der skifter olie- eller gasfyr ud med en varmepumpe, kan forvente et markant lavere energiforbrug. Men besparelsen bliver typisk langt mindre end det, Energistyrelsens officielle beregningsværktøj giver indtryk af, viser en analyse fra De Økonomiske Råd.
Foto: Tekniq Arbejdsgiverne
Der er forskel på teori og praksis. Du kender det fra elbilens rækkevidde. Een ting er WLTP-målingen, noget ganske andet er den oplevede rækkevidde, der er afhængig af en lang række faktorer - og aldrig når den opgivne rækkevidde.
Det sammegælder besparelsespotentialet ved varmepumper.
Ifølge analysen fra vismændene i De Økonomiske Råd svarer de faktiske besparelser kun til omkring 54 pct. af de besparelser, som værktøjet fra Energistyrelsen forudsiger.
Energistyrelsens beregningsværktøj estimerer, hvor meget en given bolig kan spare, ud fra tekniske oplysninger som boligens størrelse, opvarmningsform, byggeår og varmepumpens ydelse. På den måde kan man beregne en teoretisk reduktion i energiforbruget.
Disse tal er imidlertid baseret på standardiserede forudsætninger og ikke på reelt målt forbrug, påpeger analysen.
Den sammenligner derfor de teoretiske besparelser med den faktiske udvikling i energiforbruget, efter varmepumpen er installeret. De faktiske tal stammer fra administrative data, hvor gas- og olieforbrug registreres via forsyningsselskaberne, mens elforbruget måles gennem smarte elmålere fra Energinet og Danmarks Statistik.
Beregningen bygger dermed ikke på selvrapportering, men på konkrete målinger af husstandenes energiforbrug før og efter skiftet.
Ved at sammenholde de målte ændringer i energiforbruget med de tekniske forventninger kan analysen dokumentere, at den gennemsnitlige bolig i praksis sparer omkring 6.600 kWh årligt, mens beregningsværktøjet peger på en mulig besparelse på godt 12.000 kWh.
De faktiske forhold reducerer altså nettoeffekten betydeligt.
Forklaringen skal ifølge analysen findes i forskellen mellem, hvad huset teknisk set kan levere, og hvad den enkelte familie faktisk gør. Beregningsmodellen tager ikke højde for individuelle varmevaner, temperaturvalg eller adfærd i boligen, og derfor ligger de målte besparelser væsentligt lavere end de beregnede.
Resultaterne understreger, at varmepumper giver en betydelig energigevinst, men også at forventningerne bør være realistiske. For installatører såvel som boligejere betyder det, at beregningerne fra Energistyrelsens værktøj skal tages med et gran salt – og besparelsen ved investeringen i en varmepumpe nok er store – men ikke helt så store som de teoretiske beregninger anslår.
Fuldstændig ligesom med elbilerne.
