Ny mærkningsordning kræver energifleksibilitet i bygninger

Hvor ’smart’ er din bygning? Hvordan kan du gøre den mere omkostningseffektiv og bæredygtig? Mere end 40 procent af alt endeligt energiforbrug stammer fra bygninger. Det betyder, at 30 procent af folks samlede CO₂ belastning kommer fra brugen af bygninger. Samtidig bruger vi mere end 90 procent af vores tid indendørs, hvilket skaber det åbenlyse behov, at bygningsfunktioner og egenskaber skal bygges ud fra, hvad der gavner folk og deres livskvalitet.

Derfor bør den ’smarte’ bygning blandt andet kunne øge brugeroplevelsen, øge brugerinformation, muliggøre informeret og faktabaseret beslutningstagen, forbedre ressourceeffektiviteten og deltage i driften af et decentraliseret energisystem.

Beskriver en bygnings intelligens
Det er meget kort fortalt baggrunden for den nye indikator eller kommende mærkningsordning SRI, som er udviklet i EU og er frivillig for medlemslande. Den danske Energistyrelse er langt med arbejdet og gennemfører i 2021 en testfase, der skal afdække om, SRI er effektiv til at gøre bygninger mere energieffektive, mere sunde og mere energifleksible.

Idéen med SRI er, at ordningen på en enkel måde skal beskrive, hvor ’intelligent’ eller ’smart’ en bygning er. Bygninger bliver i hastig fart spækket med digital teknologi, der skal gøre bygninger med ’smarte’. Udviklingen drives blandt andet af billige sensorer og installationer med øget intelligens.

Det er derfor nærliggende at se nærmere på om, bygningsintelligens kan bidrage til at løse bygningers energi- og indeklimaudfordringer – og det er præcis idéen med SRI-ordningen. Det omfatter i høj grad også bygningernes evne til at interagere med de omgivende energinet.

LÆS OGSÅ: Installatører med speciale i data, energi og AI står stærkt

SRI sætter tal på
Konkret består SRI af et eller flere procenttal, som viser, hvor smart en bygning er i forhold til en ideel bygning. Dette procenttal er en vægtet sum af tallene i syv ”impact-kategorier”, som er:

1. energibesparelse,
2. fleksibilitet for de omliggende energisystemer (fx el, fjernvarmevarme og fjernkøling),
3. komfort,
4. anvendelighed,
5. sundhed,
6. vedligeholdelse og
7. information til brugeren.

Tallene for hver impact-kategori er summen af point fra ni ”under-domæner”, som er opvarmning, køling, produktion af varmt vand, ventilation, belysning, dynamisk klimaskærm (som for eksempel solafskærmning), elektricitet (for eksempel batterikapacitet, bil-ladestandere samt overvågning/kontrol af energiforbrug og installationer).

Hvert under-domæne indeholder de forskellige services, der er i bygningen, som hver scores i forhold til to til fem funktionalitetsniveauer. Funktionalitetsniveauerne er foruddefinerede, ligesom det enkelte funktionalitetsniveaus betydning for impact kategorien er fastsat i det servicekatalog, som ligger til grund for bygningsregistreringen. Medlemsstaterne kan tilpasse servicekataloget til nationale ønsker og behov.

Lidt forsimplet kan SRI derfor beskrives som et mærke, der tildeles et hus - lidt ligesom energimærket, og som baseres på ovenstående parametre. Så hvis der i den tekniske konstruktion af en bygning er tænkt meget på for eksempel sundhed, energieffektivitet og/eller fleksibilitet til el-nettet, så vil disse parametre få en høj score og medvirke til, at bygningens samlede score bliver høj. Dette skulle gerne få forbrugere og bygningsejere/-købere til at foretrække denne type bygning og dermed motivere entreprenører og bygherrer til at bygge eller renovere flere bygninger mod en høj score.

Energifleksibilitet vægter en tredjedel
SRI beskriver de tre nøglefunktioner (key smart readiness funktioner), som er centrale for at vurdere en bygnings intelligensparathed:

• Energimæssig ydeevne og drift.
• Reaktion på brugernes behov.
• Energifleksibilitet – og det omfatter også bygningens evne til at dække nettets effektbehov.

’Bygninger og Grøn Omstilling’ skriver i et såkaldt fremsynsnotat, at ”indførelse af en SRI-ordning i Danmark vil betyde øget fokus på de områder, som SRI måler på, det vil sige det samlede energiforbrug, indeklimaet i bygninger og samspillet med brugerne og energisystemerne”.