SG lukker produktionen i Odense
Belysningsproducenten SG afvikler produktionen i Odense ved udgangen af 2027. Produktionen flyttes til koncernens øvrige faciliteter for at styrke konkurrenceevnen.
SG lukker produktionen i Odense ved udgangen af 2027, men forventer fortsat at bevare udvalgte funktioner og testfaciliteter i Odense.. Foto: SG
SG afvikler sin produktion i Odense ved udgangen af 2027 og samler en større del af produktionen på koncernens øvrige produktionsfaciliteter. Det skriver selskabet i en pressemeddelese
Ifølge SG skyldes beslutningen blandt andet, at markedet gennem flere år har bevæget sig mod mere standardiserede produkter og større produktionsvolumener. Samtidig oplever kunderne et stigende omkostningspres.
“Vi har gennem længere tid arbejdet med at bevare Odense-lokationen, men trods tilpasninger er vi nu nået til en situation, hvor dette er den eneste løsning. Vi er naturligvis kede af beslutningen, ikke mindst på vores dygtige medarbejders vegne, og vi vil forsøge, at hjælpe alle godt videre,” siger Geir Tønnesland, koncerndirektør hos SG.
SG vil fremover have større fokus på at videreudvikle sit standardprogram. Kunderne vil dog fortsat kunne få leveret varianter af eksisterende produkter til konkrete projekter.
Samtidig investerer SG i et nyt testcenter i Norge, hvor en væsentlig del af koncernens testaktiviteter skal samles. Virksomheden forventer fortsat at bevare udvalgte funktioner og testfaciliteter i Odense.
Produktionen i Odense fortsætter frem til udgangen af 2027. SG oplyser, at de kommercielle aktiviteter på det danske marked, herunder salg, kundesupport, projektrådgivning og teknisk support, fortsætter uændret.
-emte
