Superlavenergihuse fra 2015
Den hektiske aktivitet inden for nybyggeriet er nu ved at klinge af. Til gengæld venter store dele af den ældre bygningsmasse på renovering, og en helt naturlig del bør ifølge arkitekt Søren Riis Dietz være energioptimering. Endnu er der ingen tvang, men alt andet er for dyrt, mener han.
Af Kristina Øby Pedersen
Bjerg arkitektur a/s har i samarbejde med Rockwool og et privat byggefirma indledt et projekt, som skal energioptimere tre tidstypiske og energislugende byhuse til energineutral passivstandard såkaldte superlavenergihuse. Projektet skal fungere som et skoleeksempel, der skal vise vejen for fremtidens energirigtige boligrenoveringer. Metoderne er hentet fra byggeriet af Bjerg Solar i Skibet ved Vejle.
Husene er forskellige, men metoden er grundlæggende den samme, nemlig udvendig efterisolering, store sydvendte tre-lags-energiglas samt varmegenvinding og ventilationsanlæg, der via en jordkanal forsyner huset med forvarmet luft, som har en konstant temperatur på otte grader.
De seneste år har fokus herhjemme været på udvikling af nye energineutrale huse, men skal Danmark leve op til målsætningen om at skære 40 procent af CO2 forureningen fra danske boliger, er det helt afgørende, at fokus flyttes fra nybyggeri til den eksisterende boligmasse, konstaterer Søren Riis Dietz, som er førende dansk passivhus-ekspert.
Så enkelt som muligt
Husene har i princippet ikke behov for ekstern varmeforsyning. Det kan lade sig gøre, fordi klimaskærmen er optimal, og fordi der kommer store mængder af dagslys ind ad vinduerne (solar passiv-energi).
En vigtig tredje parameter er de indre energikilder, nemlig varme bl.a. fra pumper, køkkenapparater, fjernsyn, lamper og mennesker. Når vi så skal ventilere, og det skal vi jo i henhold til bygningsreglementet seks gange i timen, så genvindes varmen, så vi har et minimalt energitab, siger han.
Når alle disse parametre er optimeret, er der dog fortsat et restvarmebehov, som helst skal opfyldes så enkelt som muligt. Hertil anvendes et såkaldt kompaktaggregat en varmepumpe med et mini-jordvarmeanlæg, som kan klare sig med et areal på 80 kvm., hvor et normalt jordvarmeanlæg skal bruge ca. 400 kvm.
Og hvad koster det så?
Jeg synes vi skal komme lidt videre, så i stedet for at se på investeringen, så skal man se på driftsomkostningerne. Renoveringer skal foretages under alle omstændigheder, og skal man skifte taget eller vinduerne eller reparere facaden, så skal man tænke det ind i passivhusstandarder, ellers er det faktisk set med mine øjne en spildt investering, siger Søren Riis Dietz, som forventer, at disse standarder bliver obligatoriske allerede fra 2015.
Dramatiske besparelser
De tre huse er tre typiske danske villatyper - en stor patriciervilla fra 1923, en funkisvilla fra 1936 og et klassisk typehus fra 70´erne. Husene er på mellem 100 og 200 kvadratmeter. Ifølge Søren Riis Dietz kan de tre villaer efter ombygning til passivhusstandard opvarmes for mellem 1000 og 3000 kroner årligt. Det skal sammenlignes med, at husenes nuværende varmeregning har årlige udgifter til opvarmning på mellem 20.000 kr. og 70.000 kr. årligt.
Det skal dog understreges, at de nuværende udgifter er delvist teoretiske, da de er opgjort i forhold til opvarmning med oliefyr. En metode man har valgt, fordi priserne på fjernvarme svinger meget fra sted til sted.
www.installator.dk/byggeri
