Tiden er løbet fra ”alt i el”

Efteruddannelse er populært, konstaterer leder af uddannelsesafdelingen i Dansk El-forbund, Benny Yssing. Baggrunden er, at den første ansøgningsrunde for virksomheder til El-branchens Kompetenceudviklingsfond netop er afsluttet. Vi møder ham i Dansk El-forbunds flotte, nyrenoverede domicil i København. Over et glas vand fortæller han videre:

”I alt havde 157 virksomheder søgt støtte til 10.481 kursusdage for 6.778 medarbejdere. Det er vi meget tilfredse med, men den store interesse for ordningen har betydet, at der ikke er penge nok til at dække alle ønsker. Vi har prøvet at tilgodese så mange som muligt, så i alt er der bevilget støtte til 4.959 kursusdage for 1.759 medarbejdere i 43 virksomheder”, siger han og fortsætter.

”Den enkelte medarbejder kan også søge penge i fonden til ’selvvalgt efteruddannelse’. Her er der ingen frister – det kan gøres løbende. Vi har først lige markedsført denne mulighed, så vi er selvfølgelig spændte på at se, hvordan det går.”

Efteruddannelse et must
Efteruddannelse er også nødvendig. Udviklingen i elbranchen løber stærkt, og opgaverne ændrer sig og bliver hele tiden mere komplekse.

”Sammen med TEKNIQ fik vi i 2006 lavet en teknologirapport, som satte fokus på, hvad der sker inden for elbranchen, og hvad udviklingen betyder for branchens virksomheder. Den viser blandt andet, at hovedindsatsen indtil nu primært har været på stærkstrømsopgaver, men at udviklingen går i retning af, at en stor del af opgaverne i fremtiden vil være svagstrømsopgaver”, siger uddannelseslederen og uddyber, at markedet for de gammelkendte elinstallationsopgaver – opgaver som branchens virksomheder er rigtig gode til at løse – afløses af mere komplekse opgaver. Det er opgaver inden for områder som bygningsautomatik, industriel automation, tele/data, it, energiforsyning samt sikring og alarm.

Specialister klar til fremtiden
Tiden, hvor en installatørvirksomhed er leverandør i ’alt med el’, er ifølge Benny Yssing ved at være slut. Opgavernes kompleksitet tvinger dem til at tænke og planlægge strategisk i forhold til fremtidens marked. Og her er nøgleordet specialisering.

”Hver virksomhed må finde sin niche – sin plads på markedet – og specialisere sig i at løse opgaverne der. De skal finde ud af, hvilke kompetencer denne specialisering kræver, og hvordan medarbejderne skal opkvalificeres i forhold til det.”

Følger virksomhederne ikke med udviklingen, kan de ifølge Benny Yssing lige så godt lukke.
”Også for den enkelte elektriker byder fremtiden på nye udfordringer. Det er ikke længere troværdigt at bryste sig med, at jeg er god til ’alt med el’. Det er ikke realistisk at kunne alt”, siger han og fortæller, at det netop er derfor, at lærlingeuddannelsen i dag har fem forskellige specialer.

Han understreger, at også de, der er uddannet for 10, 15 eller 20 år siden, skal have en chance i den nye virkelighed. Og derfor er efteruddannelse nødvendigt.

”Skal en virksomhed følge med i udviklingen, så skal medarbejderne på kursus minimum en gang om året, og det skal ikke bare være kurser om ajourføring af lovgivningen, stærkstrømsbekendtgørelsen eller lignende”, er Benny Yssings bud.

”Og det gælder ikke kun i de store virksomheder, men også i de små, hvor mester, konen og et par folk udgør virksomheden. Og netop for de små virksomheder, som ikke har professionelle HR-afdelinger til at tage sig af medarbejdernes efteruddannelse, er kompetenceudviklingsfonden en hjælp”, tilføjer han.

Kompetenceudviklingsfondens ånd
Kompetenceudviklingsfonden skal sikre, at virksomheder og medarbejdere sammen foretager en strategisk uddannelses- og kompetenceplanlægning. Dette har to formål. Dels at styrke virksomhedernes udviklingsmuligheder i en verden, hvor den teknologiske udvikling løber endog meget stærkt. Dels at understøtte og udvikle medarbejdernes kompetencer, så de bevarer og styrker deres muligheder for job.

”Fonden støtter udelukkende efteruddannelse, der er med til at udvikle virksomheden, og derfor er der ikke støtte til de kurser, medarbejderne alligevel skal have for at kunne udføre deres job. For medarbejdere, der selv søger om kurser, er kravet desuden, at der kun gives støtte til brancherelevante kurser. Men der er stadig mange muligheder, f.eks. kan en specialist i hårde hvidevarer sagtens ansøge om kurser i tele/data – også selvom de ikke arbejder med det i den virksomhed, han arbejder i nu. Det er derfor, at selvvalgt efteruddannelse er muligt, så man kan uddanne sig inden for hele branchen. Og det selvom mester siger nej”, forklarer Benny Yssing.

Kommet for at blive
De mange ansøgninger fra virksomhederne i første ansøgningsrunde betyder, at virksomhederne er begyndt at fokusere mere på efteruddannelse, som en nødvendig del af det at drive elvirksomhed i dag, tolker Benny Yssing og mener samtidigt, at virksomheder har adopteret ordningen.

”Vi regner med, at der kommer endnu flere ansøgninger næste gang. Det betyder selvfølgelig, at vi bliver nødt til at prioriterer blandt ansøgningerne. Men vi håber, at virksomhederne efterhånden indser, at efteruddannelse af medarbejderne er et absolut must, og derfor selv sætter penge af til det.”

Og husk lige, at hvis der er tale om AMU-kurser, så får virksomheden refusion fra fonden svarende til dagpengesatsen - cirka 375 kroner per kursusdag per medarbejder.

”Strategisk planlægning af kompetenceudviklingen i virksomhederne skal sikre, at vi har en ajourført elbranche, som er klar til morgendagens udfordringer”, bemærker uddannelseslederen fra Dansk El-forbund.

Kom med i næste runde
Nåede du ikke at søge støtte i El-branchens Kompetenceudviklingsfond, så kan du sagtens nå det. Der er ansøgningsfrist to gange om året – og deadline for næste ansøgningsrunde er 1. juni 2009.

www.installator.dk/drift